Verktøylinje
Lov om rettergangsmåten for tvistemål (tvistemålsloven)
Trykk Escape for å lukke innholdsfortegnelse
- Tvistemålsloven - tvml.
-
Første del. Almindelige bestemmelser. (§§ 1 - 182)
-
1ste kapitel. Saklig domsmyndighet. (§§ 1 - 16)
- § 1.
- § 2.
- § 3.
- § 4. (Opphevet ved lov 21 juni 1935 nr. 8.)
- § 5.
- § 6.
- § 7.
- § 8.
- § 9.
- § 10.
- § 11.
- § 12.
- § 13.
- § 14.
- § 15.
- § 16.
Ditt søk ga dessverre ingen treff.
Opphevet
Opphevet
Del dokument
Lov om rettergangsmåten for tvistemål (tvistemålsloven).
Første del. Almindelige bestemmelser.
2det kapitel. Stedlig domsmyndighet.1
II. Særlige verneting.1
§ 22.1
Søksmaal om faste eiendommes grænser, om servitut2 over fast eiendom eller om erstatning for skade paa fast eiendom maa reises i den retskreds, hvor eiendommen ligger.3
Ligger eiendommen eller den del, saken gjælder, i flere retskredser, eller gjælder saken flere sammenstøtende eiendomme i forskjellige retskredser, eller er det usikkert, hvilken retskreds eiendommen ligger i, fordi grænserne er omtvistet, har saksøkeren valget mellem disse kredser.
Søksmål om retting, vederlag eller erstatning i anledning av skade eller ulempe som en virksomhet eller tilstand på en fast eiendom volder på en annen fast eiendom, må reises i en rettskrets der en av eiendommene ligger.
§ 23.1
Ved den faste eiendoms verneting, kan anlægges:
Regelen i § 22 andet led faar tilsvarende anvendelse.
§ 23 a.1
Søksmål som nevnt i § 22 første ledd og § 23 nr. 1 og 2, kan eiere (brukere) av faste eiendommer i forskjellige rettskretser reise under ett i enhver rettskrets hvor noen av eiendommene ligger, når de faktiske og rettslige grunner for de fremsatte krav er de samme eller vesentlig likartet.
§ 24.(Opphevet ved lov 8 jan 1993 nr. 21.)
🔗Del paragraf§ 25.1
Søksmål om en forpliktelse som bygger på kontrakt kan reises i den rettskrets der forpliktelsen er oppfylt eller kan kreves oppfylt.
Dersom søksmål som nevnt i første ledd gjelder kontraktsforpliktelse til å betale penger, får bestemmelsen i første ledd ikke anvendelse når saksøkte har hjemting her i riket etter §§ 17, 18 eller 21.
§ 26.
Enhver, som er forpligtet efter en veksel1 eller check,2 kan saksøkes paa betalingsstedet.
§ 27.1
Den, som driver handel, fabrik, haandverk, rederi2 eller anden forretning fra et fast forretningssted og avslutter retshandler umiddelbart fra dette, kan saksøkes paa forretningsstedet, naar søksmaalet reiser sig av forretningen.
Har forretningen en avdeling under særskilt styre3 i en anden retskreds, kan søksmaalet anlægges der, naar det reiser sig av avdelingens virksomhet.
Er forretningen eller avdelingen nedlagt eller flyttet fra retskredsen, kan saken fremdeles anlægges der i løpet av de første seks maaneder.4
§ 28.1
Den, som driver fabrik, haandverk, jordbruk eller anden bedrift, kan saksøkes paa driftsstedet av arbeidere og andre, som er ansat ved driften, naar søksmaalet reiser sig av arbeidsforholdet.
Er bedriften nedlagt eller flyttet fra retskredsen, kan saken fremdeles anlægges der i løpet av de første seks maaneder.2
§ 29.1
Søksmål om erstatning, oppreisning, trygd eller pensjon i anledning av skade som er oppstått ved en skadegjørende handling,2 ulykke, eller bedriftssykdom som etter ulykkestrygdlovgivningen skal regnes like med ulykke, kan anlegges av eller mot enhver som påstås ansvarlig i den rettskrets hvor handlingen eller ulykken har funnet sted eller sykdommen oppstått eller den umiddelbare virkning er inntrått.
Søksmål om erstatning i anledning av tiltak for å begrense eller avverge skade som er oppstått eller truer med å oppstå som følge av en skadegjørende handling eller en ulykke, kan anlegges i den rettskrets hvor skade er oppstått eller hvor tiltaket ble foretatt, eller om dette er på det åpne hav, i den nærmest liggende rettskrets.3
§ 30.1
Søksmaal om arverettigheter eller andre fordringer mot arvinger som saadanne kan anlægges ved den avdødes sidste almindelige verneting,2 saafremt skiftet ikke er sluttet eller seks maaneder3 ikke er forløpet efter dødsfaldet, eller saafremt der er flere arvinger, som hefter én for alle og alle, for én.4
§ 31.1
Søksmaal mot en reder som saadan2 kan reises i den retskreds, hvor skibet har sit hjemsted.3
Er det tatt arrest i skip eller frakt til sikring av et krav,4 kan søksmål om kravet reises i den rettskrets der arrest er tatt. Dette gjelder også søksmål mot den som har kausjonert eller stilt sikkerhet for kravet.
Reglene i annet ledd gjelder tilsvarende dersom skipet eller frakten har vært arrestert, men er blitt frigitt mot sikkerhetsstillelse, eller dersom arrest i skipet eller frakten er blitt avverget ved sikkerhetsstillelse.
Søksmål mot skipsfører eller mannskap om forpliktelser som er pådratt i tjenesten, og søksmål mot skipsføreren etter sjøloven5 § 73 kan reises i den rettskrets hvor skipet ligger i havn når stevningen forkynnes.6 Regelen gjelder med de begrensninger som følger av overenskomst med fremmed stat.
§ 32.1
Mot den, som ikke har hjemting2 her i riket, kan søksmaal om formueskrav reises i enhver retskreds, hvor han har en formuesgjenstand, eller hvor den gjenstand, kravet gjælder, befinder sig paa den tid, da stevningen forkyndes.
Bestaar gjenstanden i en fordring, som ikke knytter sig til gjældsbrev,3 ansees den for at være paa det sted, hvor den saksøktes skyldner har bopæl, og om fordringen er sikret ved pant,4 ogsaa paa det sted, hvor pantet er.
Anvendelsen av disse regler kan indskrænkes ved overenskomst med fremmed stat.5
§ 33.
Naar flere skyldnere er forpligtet i fællesskap (solidarisk eller for dele), og forpligtelserne hviler paa de samme eller væsentlig likeartede faktiske og retslige grunde, kan de saksøkes under ett1 i enhver retskreds, hvor nogen av dem har sit almindelige verneting,2 hvis der ikke er adgang til at anlægge saken ved et fælles særlig verneting.3
Kautionister og andre subsidiært forpligtede kan saksøkes sammen med hovedskyldneren ved hans almindelige verneting;2 men hovedskyldneren kan ikke saksøkes ved de subsidiært forpligtedes verneting.
§ 34.
I de tilfælde, som er nævnt i §§ 65, 74, 81, 84 og 417 sidste punktum, eller hvor kravet er av den art, som er nævnt i § 56 nr. 1 og 2, kan søksmaalet reises eller bringes ind ved vernetinget for den sak, det slutter sig til, hvis ikke et andet verneting er paabudt.1
§ 35.1
Søksmaal om krav, som utspringer av rettergangen eller av motpartens forhold under saken til den ting eller ret, saken gjælder, saaledes erstatningskrav mot motpart eller procesfuldmægtig og krav paa godtgjørelse for utlæg eller arbeide, kan reises ved den ret, som behandler eller har behandlet hovedsaken.