Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Lufttransport: Det fælles europæiske luftrum

Initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum har til formål at øge effektiviteten af lufttrafikstyring og luftfartstjenester ved at mindske opsplitningen af det europæiske luftrum. Dette er et paneuropæisk initiativ, der er åbent for nabolande.

Retsgrundlag

Artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Mål

Initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum (SES) blev lanceret i 1999 for at forbedre lufttrafikstyringen[1] (ATM) og luftfartstjenesterne[2] (ANS) gennem bedre integrering af det europæiske luftrum. Fordelene ved SES er potentielt anselige: I forhold til 2004 vil SES (når det afsluttes omkring 2030–2035) kunne tredoble luftrumskapaciteten, halvere omkostningerne for ATM, øge sikkerheden med en faktor på 10 og mindske miljøpåvirkningen fra luftfarten med 10 %[3].

Resultater

SES-initiativet blev lanceret som reaktion på forsinkelser som følge af flynavigation og med det formål at reducere opsplitningen af det europæiske luftrum (mellem medlemsstater, civil og militær luftfart og teknologier) og derved øge dets kapacitet samt effektiviteten af ATM og ANS. Initiativet er paneuropæisk og åbent for nabolande. SES bør i praksis føre til reducerede flyvetider (på grund af kortere ruter og færre forsinkelser) og som følge deraf lavere flyomkostninger og luftfartsemissioner. Det første sæt fælles krav til etablering af SES blev vedtaget i 2004 (SES I). De omfattede forordning (EF) nr. 549/2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum, forordning (EF) nr. 550/2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum, forordning (EF) nr. 551/2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum[4] og forordning (EF) nr. 552/2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet. Disse rammer blev ændret i 2009 (SES II) med henblik på at medtage præstationsbaserede mekanismer (forordning (EF) nr. 1070/2009). De blev ligeledes suppleret af udvidelsen af EU-reglerne om luftfartsikkerhed (og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA) relaterede beføjelser til at omfatte ATM og ANS) og om lufthavnsdrift[5]. En række gennemførelsesbestemmelser og tekniske standarder er sideløbende blevet vedtaget af enten Kommissionen gennem den fælles udvalgsprocedure eller – mindre hyppigt – af fælleslovgiverne[6].

Disse omfattende reguleringsmæssige rammer har sat skub i en omstrukturering af det europæiske luftrum og udbuddet af ANS, navnlig ved at indføre adskillelse af tilsynsfunktioner fra udøvelse af tjenester, langt større fleksibilitet i den civile og militære anvendelse af luftrummet, interoperabilitet i udstyr, harmoniseret klassificering af det øvre luftrum[7], fælles gebyrordning for ANS og fælles autorisationskrav for flyveledere. Endvidere har det etableret de "nøglekomponenter", som udgør SES' struktur:

  • I henhold til "præstationsordningen"[8] tager bindende præstationsmål inden for nøgleområder – såsom sikkerhed[9], miljø, kapacitet, omkostningseffektivitet og incitamenter – sigte på at forbedre den overordnede effektivitet af ATM og ANS. Kommissionen vedtager præstationsmålene gennem udvalgsproceduren[10]. "Præstationsvurderingsorganet", der nedsættes af Kommissionen, bidrager til forberedelsen af disse mål og overvåger gennemførelsen af præstationsordningen.
  • "Netadministratoren" (på nuværende tidspunkt Eurocontrol[11]) har til opgave at forbedre EU's luftfartsnetværks præstationsevne. "Netadministratoren" er ansvarlig for "nettets funktion", som skal forvaltes på en centraliseret måde, hvilket er tilfældet med udformningen af det europæiske rutenet, lufttrafikreguleringen (ATFM) og koordineringen af radiofrekvenser, der anvendes i den almindelige lufttrafik.
  • "De funktionelle luftrumsblokke" er bestemt til at mindske opsplitningen af det europæiske luftrum ved at omstrukturere det ud fra trafikstrømme frem for nationale grænser. Dette har til formål at styrke samarbejdet (dvs. forbedre styringen af luftrummet og optimere vejnettet og stordriftsfordelene gennem integrering af tjenesteydelserne) eller sågar muliggøre fusioner mellem tjenesteudbydere på tværs af nationale grænser og derved sænke omkostningerne ved ANS.
  • SESAR-fællesforetagendet (ATM-forskning inden for SES) blev oprettet i 2007 og forvalter den teknologiske og branchemæssige dimension af SES, dvs. udviklingen og udbredelsen af det nye europæiske ATM-system, og har til formål at øge niveauet af automatisering, sikker datadeling og konnektivitet inden for ATM som led i dets initiativ for et digitalt europæisk luftrum.

Den fulde integration af det europæiske luftrum er dog stadig langt fra afsluttet. SES-initiativet (der under alle omstændigheder ikke forventedes afsluttet før 2030–2035) stod over for vanskeligheder og modstand, hovedsageligt på grund af sin kolossale størrelse. Kommissionen foreslog i juni 2013 et nyt sæt bestemmelser for at tage hånd om spørgsmålet om effektivitet og præstation og forbedre den langt fra optimale institutionelle struktur. Men selv om Parlamentet vedtog sin holdning ved førstebehandling i 2014, gik drøftelserne om de pågældende foranstaltninger med Rådet i stå kort tid efter.

Den 22. september 2020 vedtog Kommissionen en revideret version af samme forslag med henblik på at tilvejebringe en mere bæredygtig og modstandsdygtig ATM, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Den foreslåede opgradering består af et ændret forslag til forordning om gennemførelsen af SES (2013/0186(COD), kendt som SES2+), herunder navnlig fjernelsen af bestemmelserne om obligatorisk anvendelse af funktionelle luftrumsblokke, og et forslag om ændring af forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår EU's Luftfartssikkerhedsagenturs kapacitet til at fungere som præstationsvurderingsorgan for SES (2020/0264(COD))[12]. I juni 2021 vedtog Parlamentets Transport- og Turismeudvalg sin betænkning om sidstnævnte forslag, og vedtog også sit ajourførte forhandlingsmandat til forslaget til forordning om gennemførelsen af SES (2013/0186(COD)). Den 13. juli 2021 blev de interinstitutionelle forhandlinger mellem fælleslovgiverne indledt.

Den 5. marts 2024 indgik Parlamentet og Rådet en foreløbig aftale om reformen af det fælles europæiske luftrum. De centrale elementer i den foreløbige aftale er, at:

  • luftfartstjenesteudøverne og den nationale tilsynsmyndighed kan være en del af den samme organisation, forudsat at de er funktionelt adskilt og opfylder uafhængighedskravene
  • medlemsstaterne også vil have mulighed for at samle økonomiske og sikkerhedsmæssige tilsynsfunktioner i den samme administrative enhed
  • medlemsstaterne kan tillade, at visse luftfartstjenester åbnes for markedsvilkår
  • en cost-benefit-analyse vil se på spørgsmålet om obligatorisk tilpasning af overflyvningsafgifter for at tilskynde luftrumsbrugerne til at støtte forbedringer af klima- og miljøpræstationerne
  • nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen i fællesskab skal vurdere luftfartstjenesternes præstationer, og der vil blive nedsat et uafhængigt rådgivende præstationsvurderingsudvalg i Kommissionen, som skal bistå med denne opgave
  • for at bringe de to særskilte procedurer på linje (SES2+, 2013/0186(COD)) ved andenbehandlingen og EASA-PRB (2020/0264(COD) ved førstebehandlingen) besluttede fælleslovgiverne at samle de to forslag fra Kommissionen i ét, og bestemmelserne om præstationsvurderingsudvalget blev derfor en del af revisionen af SES2+. Som følge af dette meddelte Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2025, at den agtede at trække EASA-PRB-forslaget tilbage.

Efter den formelle vedtagelse i Rådet og Europa-Parlamentet blev forordning (EU) 2024/2803 offentliggjort i EU-Tidende den 11. november 2024.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har altid bestræbt sig på at fjerne hindringer for gennemførelsen af SES ved at anlægge en pragmatisk tilgang. Det har i den henseende stået helt fast på og gennemtrumfet behovet for et tæt samarbejde mellem den civile og militære sektor inden for rammerne af den fleksible anvendelse af luftrummet. Parlamentet foreslog også at oprette et rådgivende brancheorgan med henblik på at gøre det muligt for interessenter at rådgive Kommissionen om tekniske aspekter af SES. Endvidere har Parlamentet altid fremhævet den afgørende rolle, som Eurocontrol spiller for gennemførelsen af SES, samt nødvendigheden af at fremme samarbejdet med nabolande med det mål at udvide initiativet til lande uden for EU. Parlamentet understreger desuden, at det er nødvendigt at sikre, at SES følger målet i den grønne pagt om at reducere luftfartsindustriens indvirkning på miljøet.

Eftersom de overordnede målsætninger for SES stadig ikke er opfyldt, opfordrer Parlamentet nu Kommissionen til at skifte fra en bottom-up- til en top-down-tilgang med det formål at besejre enhver resterende modstand og fremskynde gennemførelsen af initiativet, særligt hvad angår SESAR-programmet.

Større relaterede beslutninger, som Parlamentet har truffet, omfatter:

Yderligere oplysninger om dette emne findes på Parlamentets websted for Transport- og Turismeudvalget.

 

[1]Lufttrafikstyring (air traffic management – ATM) sikrer, at luftfartøjer kan operere sikkert og effektivt i alle faser af en flyvning (herunder lufttrafiktjenester, luftrumsstyring og lufttrafikregulering).
[2]Med luftfartstjenester (ANS) menes alle de tjenester, der understøtter flyvninger, herunder lufttrafik-, kommunikations-, navigations- og overvågnings-, vejr- og luftfartsinformationstjenester.
[3]Disse er de "officielle" SES-målsætninger, hvis oprindelse er uklar.
[4]Fra lufthavn til lufthavn, idet lufthavne fungerer som indgangs- og udgangspunkter til luftrummet. Denne tilgang kaldes "gate-to-gate".
[5]I henhold til forordning (EF) nr. 1108/2009.
[6]Som det er tilfældet med direktiv 2006/23/EF om et EF-flyveledercertifikat.
[7]Luftrummet klassificeres i overensstemmelse med "klasser" fastlagt af Chicagokonventionen om international civil luftfart, som tildeles en betegnelse, der spænder fra "Klasse A" til "Klasse G". Flyvereglerne og de tilknyttede tjenesteydelser er forskellige fra den ene klasse til den anden.
[8]Oprettet ved Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010.
[9]Fra og med 2015.
[10]Præstationsordningens første referenceperiode omfattede kalenderårene 2012-2014. Fra og med 2015 omfatter hver referenceperiode fem kalenderår.
[11]Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) er en paneuropæisk, civil-militær, mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1963 med det formål at opretholde sikkerheden inden for lufttrafikstyring. Eurocontrol omfatter 41 kontraherende stater. Der findes en samarbejdsaftale mellem Eurocontrol og EU med henblik på gennemførelse af SES. I 2011 udpegede Kommissionen Eurocontrol til den første "netadministrator" for SES indtil udgangen af 2019 og fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2029 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/709. Eurocontrol blev også udpeget til det første SES-"præstationsvurderingsorgan" i perioden 2010-2016.
[12]I betragtning af at der blev opnået foreløbig enighed den 5. marts 2024, forventes Kommissionens forslag COM(2020)0577 at blive trukket tilbage af Kommissionen.

Maja STRNAD MESKO