§ 40.^​1

Paa den, der ei har handlet med Forsæt,^​2 kommer ikke denne Lovs^​3 Straffebestemmelser til Anvendelse, medmindre det udtrykkelig er bestemt^​4 eller utvetydig forudsat,^​5 at ogsaa den uagtsomme Handling er strafbar. Har gjerningsmannen handlet i selvforskyldt rus^​6 framkalt ved alkohol eller andre midler, skal retten se bort fra beruselsen ved bedømmelsen av om handlingen var forsettlig.^​7

Forseelse,^​8 der bestaar i Undladelse, straffes, ogsaa naar den er forøvet af Uagtsomhed, medmindre det modsatte er udtrykkelig bestemt^​9 eller utvetydig forudsat.^​10

§ 41.^​1

I Tilfælde, hvor den overordnede ikke kan straffes for en af en anden i hans Tjeneste forøvet Forseelse,^​2 kan Strafansvar altid gjøres gjældende mod den underordnede, uanseet om Straffebudet efter sin Ordlyd alene er rettet mod den overordnede.^​3

§ 42.^​1

Har nogen ved Foretagelsen af en Handling befundet sig i Uvidenhed angaaende Omstændigheder ved denne, der betinger Strafbarheden^​2 eller forhøier Strafskylden, bliver disse Omstændigheder ikke at tilregne ham.^​3

Saafremt Uvidenheden selv kan tilregnes som uagtsom, kommer i de Tilfælde, hvor Uagtsomhed er strafbar,^​4 den herfor bestemte Straf til Anvendelse.

Det ses bort fra uvitenhet som følge av selvforskyldt rus.^​5 I slike tilfeller blir gjerningsmannen bedømt som om han var edru.^​6

Vildfarelse med Hensyn til en Gjenstands Værdi eller til det Beløb, hvortil en voldt Skade maa ansættes, kommer alene i Betragtning, hvor Strafbarheden betinges deraf.

§ 43.^​1

Hvor Loven bestemmer en forhøiet Straf i Tilfælde af, at en strafbar Handling medfører nogen uforsætlig Følge,^​2 indtræder denne Straf dog alene, hvor den handlende kunde have indseet Muligheden af en saadan Følge, eller saafremt han har undladt efter Evne at afverge den, efterat han er bleven opmerksom paa Faren.

§ 44.^​1

Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs^​2 straffes ikke.

Det samme gjelder den som på handlingstiden var psykisk utviklingshemmet i høy grad.^​3

§ 45.^​1

Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff.^​2

§ 46.^​1

Ingen kan straffes for handling foretatt før det fylte 15 år.^​2

§ 47.^​1

Ingen kan straffes for Handling, som han har foretaget for at redde nogens Person eller Gods fra en paa anden Maade uafvendelig Fare, naar Omstændighederne berettigede ham til at anse denne som særdeles betydelig i Forhold til den Skade, som ved hans Handling kunde forvoldes.

§ 48.^​1

Ingen kan straffes for Handling, som han har foretaget i Nødverge.^​2

Det er Nødverge, naar en ellers strafbar Handling foretages til Afvergelse af eller Forsvar mod et retsstridigt Angreb, saafremt Handlingen ikke overskrider, hvad der fremstillede sig som fornødent hertil, og det i Betragtning af Angrebets Farlighed, Angriberens Skyld eller det angrebne Retsgode ei heller maa agtes ubetinget utilbørligt at tilføie et saa stort Onde som ved Handlingen tilsigtet.

Hvad ovenfor er bestemt om Afvergelse af retsstridigt Angreb, kommer ogsaa til Anvendelse med Hensyn til Handlinger, der foretages i Hensigt at iverksætte en lovlig Paagribelse^​3 eller hindre, at Straf- eller Varetægtsfanger rømmer.

Har nogen overskredet Grænserne for Nødverge, er han dog straffri, hvis Overskridelsen alene har fundet Sted paa Grund af en ved Angrebet fremkaldt Sindsbevægelse eller Bestyrtelse.^​4