Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser

Dette faktablad forklarer, hvordan EU-rammen for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsmæssige kvalifikationer støtter det indre marked ved at gøre det muligt for personer med erhvervsmæssige kvalifikationer at flytte, etablere virksomheder og levere tjenesteydelser inden for EU. Det skitserer retsgrundlaget, de vigtigste anerkendelsessystemer, den seneste udvikling og Europa-Parlamentets rolle.

Retsgrundlag

  • Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Mål

Formålet med rammen er at støtte det indre marked ved at gøre det lettere for kvalificerede personer at flytte, etablere sig og levere tjenesteydelser i hele EU. Mere specifikt har den til formål at:

  • gøre det muligt at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i et andet EU-land, i resten af EU (princippet om gensidig anerkendelse)
  • hjælpe folk med at udøve deres ret til fri bevægelighed, etablere en virksomhed og levere tjenesteydelser
  • mindske uberettigede hindringer inden for lovregulerede erhverv
  • gøre anerkendelsesprocedurerne mere gennemsigtige og effektive
  • tilskynde til koordinering af nationale regler, hvor fuld harmonisering ikke er mulig.

For at selvstændigt erhvervsdrivende og fagfolk skal kunne etablere sig eller midlertidigt udbyde tjenesteydelser i et andet EU-land, er det nødvendigt, at eksamensbeviser, certifikater og andre dokumenter, der beviser faglige kvalifikationer, som er udstedt i de forskellige EU-lande, anerkendes gensidigt. Nationale bestemmelser om adgang til forskellige erhverv skal koordineres og harmoniseres.

Resultater

Artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer, der kræves i hvert EU-land for at få adgang til lovregulerede erhverv, med henblik på at hjælpe folk med at udøve deres frihed til at etablere en virksomhed og levere tjenesteydelser. I samme bestemmelse nævnes behovet for at samordne de nationale regler for at gøre det lettere for enkeltpersoner at opstarte og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. I samme artikels stk. 2 er det fastsat, at gensidig anerkendelse i tilfælde, hvor en sådan harmonisering er vanskelig, bør afhænge af samordningen af de betingelser, der er opstillet af de forskellige EU-lande for udøvelse af sådanne erhverv. Harmoniseringsprocessen har udviklet sig gennem adskillige direktiver siden midten af 1970'erne. På grundlag heraf er lovgivningen om gensidig anerkendelse blevet tilpasset behovene i forskellige situationer. Hvor komplet denne lovgivning er, varierer alt efter, hvilket erhverv der er tale om, og der er for nylig blevet vedtaget lovgivning baseret på en mere generel tilgang.

A. Den sektorspecifikke tilgang (efter erhverv)

1. Gensidig anerkendelse efter harmonisering

Harmoniseringen er blevet hurtigere gennemført i sundhedssektoren, fordi de erhvervsmæssige krav – især uddannelserne – ikke varierer synderligt fra land til land (i modsætning til andre erhverv). Det har derfor ikke været vanskeligt at harmonisere nationale regler inden for et betydeligt antal professioner (f.eks. læger, sygeplejersker, dyrlæger, jordemødre og selvstændige handelsagenter). Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der blev vedtaget i 2005, klarlagde, forenklede og moderniserede eksisterende direktiver og samlede reguleringerne af erhverv som læger, tandlæger, sygeplejersker, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, i én lovtekst. I dette direktiv blev det specificeret, hvordan "EU-værtslandet", hvor personen ønsker at udøve sit erhverv, bør anerkende de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i et andet EU-land ("hjemlandet").

Direktivet fastsætter:

  • en generel ordning for anerkendelse og
  • særlige regler for de ovennævnte erhverv.

Anerkendelsen fokuserer blandt mange andre aspekter på niveauet af kvalifikationer, uddannelse og erhvervserfaring (af såvel generel som specialiseret art). Direktivet finder endvidere anvendelse på erhvervsmæssige kvalifikationer inden for transportsektoren og hos forsikringsmæglere og revisorer. Disse erhverv var tidligere omfattet af særskilte direktiver. Den 22. juni 2011 vedtog Kommissionen grønbogen med titlen Modernisering af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med forslag til reform af ordningerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med fokus på at fremme arbejdstagermobilitet og foretage en tilpasning af uddannelserne til de aktuelle krav på arbejdsmarkedet.

Den 19. december 2011 offentliggjorde Kommissionen et forslag til en ændring af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der var baseret på resultatet af de forskellige høringsprocesser og var en reaktion på Parlamentets beslutning om gennemførelse af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. De centrale forslag omfattede:

  • indførelse af det europæiske erhvervspas
  • harmonisering af minimumskravene til uddannelse
  • automatisk anerkendelse af syv erhverv (arkitekter, tandlæger, læger, sygeplejersker, jordemødre, farmaceuter og dyrlæger) og
  • indførelse af informationssystemet for det indre marked, der giver mulighed for bedre samarbejde om anerkendelse af eksamensbeviser.

Hovedformålene med ændringen var at muliggøre og øge mobilitet blandt fagfolk i hele EU og at bidrage til at afhjælpe mangel på arbejdskraft i visse medlemsstater. Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer blev vedtaget den 20. november 2013.

Da covid-19-pandemien begyndte, gav Kommissionen i en meddelelse vejledning om sundhedspersoners frie bevægelighed og minimumsharmonisering af uddannelse i forbindelse med covid-19-nødforanstaltningerne. Den fremhævede betydningen af, at sundhedsprofessionelle i videst muligt omfang kan udøve deres ret til fri bevægelighed for at sikre patientsikkerheden.

2. Gensidig anerkendelse uden harmonisering

For andre erhverv har forskellene mellem de nationale regler gjort harmoniseringen mere besværlig. Retssystemernes forskelligheder har været til hinder for fuld gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer, som ellers ville have sikret den umiddelbare frihed til at etablere en virksomhed på grundlag af et eksamensbevis, der er blevet opnået i personens oprindelsesland. Direktivet om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser, som blev vedtaget i 1977, gav advokater ret til lejlighedsvis at levere tjenesteydelser. Retten til at etablere en virksomhed forudsatte dog stadig et eksamensbevis fra værtslandet. Direktivet om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, indebar betydelige fremskridt, idet det gjorde det muligt for advokater med et eksamensbevis fra et hvilket som helst EU-land at etablere sig i et andet EU-land og udøve deres advokatvirksomhed dér, selv om værtslandet kan kræve, at de assisteres af en lokal advokat, når de procederer ved en domstol. Når advokaterne har udøvet deres advokatvirksomhed på dette grundlag i tre år, kan de opnå ret til fuld udøvelse af deres erhverv, hvis de består en af værtslandet fastsat egnethedsprøve, uden først at skulle aflægge en kvalificerende eksamen. I andre direktiver finder samme princip anvendelse på andre erhverv som f.eks. godstransport ad landevej, forsikringsagenter og forsikringsmæglere, frisører og arkitekter.

B. Den generelle tilgang

Udformningen af lovgivning om gensidig anerkendelse for én sektor ad gangen (sommetider med mere omfattende harmonisering af nationale regler) har historisk set været en langvarig og møjsommelig procedure. Derfor stod det klart, at der var behov for en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbevisers gældende for alle lovregulerede erhverv, som ikke allerede var genstand for specifik EU-lovgivning. Med denne nye, generelle tilgang har perspektivet ændret sig. Tidligere var "anerkendelse" afhængig af det forhold, at der eksisterede EU-regler om "harmonisering" inden for det specifikke lovregulerede erhverv eller den specifikke lovregulerede aktivitet. Med den nye tilgang blev "gensidig anerkendelse" næsten automatisk i henhold til de opstillede regler for alle de lovregulerede erhvervs vedkommende uden behov for sektorspecifik afledt lovgivning. Fra dette tidspunkt blev både harmoniseringen og den gensidige anerkendelse fortsat anvendt som parallelle metoder, og de blev i visse tilfælde begge anvendt i et komplementært system, hvor der blev anvendt såvel en forordning som et direktiv (Rådets resolution om kvalifikationers gennemsigtighed og Rådets resolution om erhvervsuddannelsescertifikaters klarhed). Værtslandet kan ikke nægte ansøgere adgang til den pågældende beskæftigelse, hvis de besidder de kvalifikationer, der er påkrævet i deres oprindelsesland. Hvis den pågældende uddannelse er af kortere varighed end i værtslandet, kan værtslandet dog stille krav om, at ansøgerens erhvervserfaring strækker sig over et længere tidsrum, og det kan stille krav om en prøvetid eller egnethedsprøve efter ansøgerens eget skøn, hvis uddannelsen afviger meget, medmindre beskæftigelsen kræver viden om national ret.

Ikke desto mindre fremsatte Kommissionen i maj 2018 et forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet. Den 26. november 2018 vedtog Rådet denne henstilling. Den markerer en vigtig milepæl i Kommissionens ambition om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, hvilket indebærer automatisk gensidig anerkendelse uden særskilte anerkendelsesprocedurer i hele EU.

På trods af disse fremskridt forsøgte nogle EU-lande at gennemføre den automatiske gensidige anerkendelse hurtigere gennem regionale ordninger uden for EU's rammer. Den 14. september 2021 undertegnede Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og Luxembourg) og de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) traktaten om automatisk anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser.

Som reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine udsendte Kommissionen den 5. april 2022 en henstilling om anerkendelse af kvalifikationer for personer, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine.

Den 21. maj 2025 fremlagde Kommissionen sin nye strategi for det indre marked, som har til formål at skabe et enklere, stærkere og mere gnidningsløst europæisk marked. I strategien udpeges den begrænsede anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som en af de "terrible 10 barriers" (de ti største hindringer) for det indre marked. Prioriteten for strategien er at fokusere på at fjerne disse hindringer. Dens mål omfatter navnlig at fremskynde anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og gøre den mere effektiv ved at anvende digitale værktøjer og automatiske procedurer. Strategien har også til formål at undersøge fælles regler for anerkendelse af kvalifikationer for statsborgere fra lande uden for EU.

Europa-Parlamentets rolle

Den 15. november 2011 vedtog Parlamentet en beslutning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Heri opfordrede Parlamentet til, at direktivet blev forbedret, og opfordrede EU-landene til at anvende de mest effektive og hensigtsmæssige teknologier. Parlamentet foreslog også, at der indføres et europæisk erhvervspas, som ville være et officielt dokument, der anerkendes af alle ansvarlige nationale myndigheder, for at lette anerkendelsesprocessen.

Som en reaktion på denne beslutning fremlagde Kommissionen den 19. december 2011 et forslag til en revision af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Efter vellykkede forhandlinger med både Kommissionen og Rådet opnåede Parlamentet sine foreslåede ændringer, herunder:

  • indførelse af et frivilligt erhvervspas,
  • oprettelse af en varslingsmekanisme,
  • præcisering af reglerne om delvis adgang til et lovreguleret erhverv,
  • regler vedrørende sprogkundskaber og
  • oprettelse af en mekanisme for gensidig evaluering af lovregulerede erhverv for at sikre større gennemsigtighed.

Dette førte til, at direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer blev vedtaget den 20. november 2013. I februar 2024 vedtog fælleslovgiverne (dvs. Parlamentet og Rådet) også direktivet om ændring af direktiv 2005/36/EF for så vidt angår anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer hos sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, som er uddannede i Rumænien, for at give rumænske sygeplejersker mulighed for at få deres kvalifikationer anerkendt i hele EU uden at skulle dokumentere erhvervserfaring på området.

I januar 2018 vedtog Parlamentet en beslutning om gennemførelse af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for så vidt angår regulering og behovet for reform af liberale erhverv. Efterfølgende vedtog Parlamentet og Rådet direktivet om proportionalitetstest, som indførte en harmoniseret proportionalitetstest, som skal anvendes af alle medlemsstater, før de vedtager nationale bestemmelser om professioner. Desuden vedtog Parlamentet en beslutning om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, hvori det gentog sine opfordringer til en sådan anerkendelse.

I november 2020 offentliggjorde Parlamentets Temaafdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet efter anmodning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse en undersøgelse med titlen "Legal obstacles in Member States to Single Market rules" (Retlige hindringer i medlemsstaterne for reglerne for det indre marked). Undersøgelsen analyserede nationale hindringer for den frie bevægelighed i det indre marked, herunder den frie bevægelighed for tjenesteydelser og adgangen til lovregulerede erhverv. Undersøgelsen viste, at forskelle i kvalifikationer vedrørende uddannelsesniveau eller -varighed, reglerne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller de administrative procedurer i forbindelse med adgang til faglige organisationer udgør en hindring for den frie bevægelighed for liberale tjenesteydelser i det indre marked.

I januar 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om 30-året for det indre marked: fejring af opnåede resultater og blik imod fremtidig udvikling og gentog betydningen af en effektiv anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og fjernelse af uberettigede hindringer for erhvervsudøveres frie bevægelighed med henblik på at øge den globale konkurrencedygtighed for EU's liberale tjenesteydelser i de kommende årtier.

Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling om Økonomi og Vækst. Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

 

Georgios ATHANASIADIS