Se tilleggslover 7 sept 1854, 6 juni 1884 nr. 3, 8 juni 1907 nr. 7. Se også lov 22 juni 1863.
§ 1.1
Kongen bemyndiges til at meddele dem, der agte at anlægge Jernveie til almindelig Benyttelse her i Riget, følgende Rettigheder og Fritagelser, naar den af dem for Værket lagte Plan findes antagelig, saavel med Hensyn til Anlæggets Gavnlighed og Udførelsesmaade, som i Henseende til rimelig Sikkerhed for at Planen vil vorde iværksat, nemlig:
a.
– – –
b.
fortrinlig Adgang til Anlæg af Sidebaner;
c.
Toldfrihed eller Ret til at erholde tilbagebetalt erlagt Indførselstold af det til Jernveiens Anlæg og Vedligeholdelse beviisligen anvendte Jern i uforarbeidet og forarbeidet Tilstand, samt af de til Banens Virksomhed fornødne Maskiner, Locomotiver, Vogne og Steenkul;
d.
Fritagelse for Skatter og Afgifter af Jernveien og dertil hørende Bygninger.2
Det tidsrom for hvilke disse rettigheter og fritakelser kan meddeles, må ikke overstige ett hundre år. Tidsrommet kan senere forlenges av Kongen, men ikke ut over ett hundre og fem år regnet fra det opprinnelige utgangspunkt.
1
Endret ved lover 30 juni 1955 nr. 27, 23 okt 1959.
Som Betingelser ved Meddelelsen af de i foregaaende § nævnte Rettigheder og Fritagelser blive fornemmeligen at paasee:
a.
at der sættes en vis Tid, inden hvilken Anlægget skal være paabegyndt og fuldført, hvilke Tidsfrister af Kongen paa tilstrækkelige Grunde senere kunne forlænges. Oversiddes den fra først af eller senere bestemte Tid, saa fortabes derved de tilstaaede Rettigheder, hvorhos det staaer Staten frit for selv eller ved Overdragelse til Andre at erholde de til Jernveien erhvervede Grundeiendomme og de derpaa udførte Arbeider og Bygninger mod Betaling efter lovlig Taxt.2 Samme Følge indtræder, saafremt Jernveien, efterat være fuldført, i eet Aar eller derover ikke holdes i benyttelig Stand;
b.
at Almeenhedens Interesse i Transportprisernes Billighed saavidt muligt sikkres enten ved Bestemmelse af en Taxt for Befordring af Personer og Gods, der ikke senere af Jernveiens Eiere maa forhøies uden Kongens samtykke, eller ved Fastsættelse af en Grændse for det rene Udbytte, ved hvis Overskridelse Taxten bliver at nedsætte saavidt, som kan beregnes at være tilstrækkeligt til at holde Udbyttet ved denne Grændse, eller ved en Forening af begge disse Begrændsninger;
Naar Omstændighederne gjøre det fornødent eller tilraadeligt, kan den endelige Bestemmelse med hensyn til Taxterne udsættes, indtil Jernveien er fuldført og gjennem et passende Tidsrum har været i Drift;
Kongen kan meddele departementet3 adgang til å treffe bestemmelser etter bokstaven her. Departementet kan overlate beslutningsmyndigheten til fylkeskommuner;4
c.
at Interessenterne i Anlægget overtage Befordringen af Posten og af hvad Andet Regjeringen maatte forlange fremført paa Jernbanen, samt vedtage, i Tilfælde af Krig, at holde den fortrinsviis benyttelig til Befordring af Tropper og Krigsfornødenheder, Alt mod særskilt taxtmæssig Betaling for disse Transporter;5
d.
at de forpligter sig til at istandbringe og vedlikeholde de overganger, der er fornødne for kommunikationen mellem begge sider av jernbanen.
e.
at de tage til Følge de reglementariske og Politibestemmelser, som det til den almindelige Sikkerhed maatte findes fornødent at foreskrive,5 og deriblandt, at de underkaste Jernbanen, førend den tages i Brug, en saadan Besigtigelse, som Kongen finder tjenligt at anordne;
f.
at der enten forbeholdes den norske Stat Ret til efter Forløbet af det Tidsrum, for hvilket Concession til Anlægget overeensstemmende med § 1 er meddelt, at indløse Jernveien med Tilbehør, eller at det bestemmes, at de Betingelser, under hvilke Jernbanens Drift efter denne Tid kan fortsættes, paa Nyt blive at fastsætte af den norske Statsstyrelse.
Opstilles Indløsning blandt Vilkaarene, saa bliver Indløsningssummen at bestemme paa den Maade, at Grunden og Grundarbeiderne betales med hvad de, Vedligeholdelsesomkostningerne fraregnede, beviisligen have kostet Interessenterne, hvorimod Bygningsarbeiderne og Jernveiens løse Tilbehør indløses med den Sum, som de efter deres daværende Tilstand ved Taxt2 skjønnes at være værd. Forsaavidt som antageligt Beviis for Grundens og Grundarbeidernes Kostende ikke kan tilveiebringes, bliver ogsaa for disses Vedkommende Indløsningssummen at bestemme ved Taxation.2
Er Grunden af det Offentlige afgiven uden Betaling, saa er det en Selvfølge, at Intet herfor ved Indløsningen efter Litr. a eller f bliver at beregne.
g.
at departementet kan fastsette tilleggsavgift for reisende uten gyldig billett eller med billett som ikke gjelder for vedkommende vognklasse eller vogn.
Det overlades til Kongen at fastsætte de yderligere Betingelser, som udenfor Bestemmelserne i denne § maatte findes tjenlige til Betryggelse for Almeenhedens Interesse ved Foretagendet.
1
Endret ved lover 26 juli 1916 nr. 7, 23 okt 1959, 12 juni 1987 nr. 65.
2
Se lov 1 juni 1917 nr. 1 kap. 2.
3
Ved res. 30 okt 1987 nr. 842 er Kongens myndighet til å fastsette takster, herunder godkjenne kjøreplaner for skinnegående transport, delegert Samferdselsdepartementet med mulighet for videre delegering til fylkeskommuner.
4
Samferdselsdepartementet har 18 nov 1987 nr. 914 delegert til fylkeskommuner å fastsette takster, herunder godkjenne kjøreplaner for skinnegående transport (sporvogn og forstadsbane).
De af denne Lovs Bestemmelser, der ikke blive betydningsløse ved at overføres paa Jernveianlæg, som besluttes udførte for offentlig Regning, skulle ogsaa ved disse komme til Anvendelse.
Lov, indeholdende særskilte Bestemmelser angaaende Anlæg af Jernveie til almindelig Benyttelse.
Se tilleggslover 7 sept 1854, 6 juni 1884 nr. 3, 8 juni 1907 nr. 7. Se også lov 22 juni 1863.
§ 1.1
Kongen bemyndiges til at meddele dem, der agte at anlægge Jernveie til almindelig Benyttelse her i Riget, følgende Rettigheder og Fritagelser, naar den af dem for Værket lagte Plan findes antagelig, saavel med Hensyn til Anlæggets Gavnlighed og Udførelsesmaade, som i Henseende til rimelig Sikkerhed for at Planen vil vorde iværksat, nemlig:
Det tidsrom for hvilke disse rettigheter og fritakelser kan meddeles, må ikke overstige ett hundre år. Tidsrommet kan senere forlenges av Kongen, men ikke ut over ett hundre og fem år regnet fra det opprinnelige utgangspunkt.
§ 2.1
Som Betingelser ved Meddelelsen af de i foregaaende § nævnte Rettigheder og Fritagelser blive fornemmeligen at paasee:
Naar Omstændighederne gjøre det fornødent eller tilraadeligt, kan den endelige Bestemmelse med hensyn til Taxterne udsættes, indtil Jernveien er fuldført og gjennem et passende Tidsrum har været i Drift;
Kongen kan meddele departementet3 adgang til å treffe bestemmelser etter bokstaven her. Departementet kan overlate beslutningsmyndigheten til fylkeskommuner;4
Opstilles Indløsning blandt Vilkaarene, saa bliver Indløsningssummen at bestemme paa den Maade, at Grunden og Grundarbeiderne betales med hvad de, Vedligeholdelsesomkostningerne fraregnede, beviisligen have kostet Interessenterne, hvorimod Bygningsarbeiderne og Jernveiens løse Tilbehør indløses med den Sum, som de efter deres daværende Tilstand ved Taxt2 skjønnes at være værd. Forsaavidt som antageligt Beviis for Grundens og Grundarbeidernes Kostende ikke kan tilveiebringes, bliver ogsaa for disses Vedkommende Indløsningssummen at bestemme ved Taxation.2
Er Grunden af det Offentlige afgiven uden Betaling, saa er det en Selvfølge, at Intet herfor ved Indløsningen efter Litr. a eller f bliver at beregne.
Det overlades til Kongen at fastsætte de yderligere Betingelser, som udenfor Bestemmelserne i denne § maatte findes tjenlige til Betryggelse for Almeenhedens Interesse ved Foretagendet.
§§ 3-12.(Opphevet ved lov 23 okt 1959.)
🔗Del paragraf§ 13.
De af denne Lovs Bestemmelser, der ikke blive betydningsløse ved at overføres paa Jernveianlæg, som besluttes udførte for offentlig Regning, skulle ogsaa ved disse komme til Anvendelse.
🔗Del paragraf