Europa-Parlamentets budget
Parlamentets årlige budget finansierer driften af en institution med 720 MEP'er og som arbejder på 24 forskellige sprog.
Hvordan besluttes budgettet?
Proceduren for udarbejdelsen af Parlamentets årlige budget starter normalt i februar hvert år. Generalsekretæren fremsætter et forslag, som opstiller prioriteringer og de nødvendige ressourcer for det kommende år. Parlamentets Præsidium, som består af Parlamentets formand og de 14 næstformænd, vedtager på dette grundlag et såkaldt foreløbigt forslag til budgetoverslag, som så forelægges Budgetudvalget.
Et af udvalgets medlemmer udpeges til budgetordfører og skal som sådan udarbejde en betænkning, som skitserer Parlamentets arbejdsprioriteringer og stiller forslag til, hvor mange penge der bør anvendes på disse. Betænkningen skal først vedtages af Budgetudvalget, hvorefter den forelægges til afstemning for hele Parlamentet på et plenarmøde, sædvanligvis i maj. Budgetoverslagene indarbejdes derefter i forslaget til EU's budget for det følgende år, som MEP'erne kan stille ændringsforslag til, og som de vedtager senest på plenarmødet i december.
Yderligere oplysninger