Hvilke beføjelser har Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet, der vælges direkte af EU-borgerne hvert femte år, er et vigtigt forum for politisk debat og beslutningstagning på EU-plan. Medlemmerne af Europa-Parlamentet:
- ændrer og vedtager EU-lovgivning sammen med repræsentanter for EU's regeringer i Ministerrådet;
- træffer afgørelse om EU's budget, ligeledes sammen med Ministerrådet;
- vælger formanden for Europa-Kommissionen og godkender Kommissionen som helhed;
- kontrollerer de øvrige EU-institutioners arbejde, og hvordan de bruger EU-budgettet;
- samarbejder med lande uden for EU gennem parlamentarisk diplomati.
Lovgivningsbeføjelser
Langt størstedelen af EU's love vedtages gennem den almindelige lovgivningsprocedure (også ofte omtalt under den tidligere betegnelse "fælles beslutningstagning"). Denne procedure er EU's ordinære lovgivningsprocedure, hvori Europa-Parlamentet og Ministerrådet (medlemsstaterne) er ligestillet i deres indflydelse. Proceduren bruges inden for en lang række politikområder såsom migration, energi, transport, klimaforandringer, miljø, forbrugerbeskyttelse og økonomisk styring.
En anden beslutningsprocedure er godkendelsesproceduren. Ved denne procedure skal Europa-Parlamentet godkende et forslag, for at det kan gå videre, en procedure som anvendes i forbindelse med tiltrædelse af nye medlemsstater og indgåelse af handelsaftaler mellem EU og tredjeparter. Valget af Europa-Kommissionen sker efter godkendelsesproceduren.
Høringsproceduren bruges på politikområder som beskatning, konkurrenceret og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ved denne procedure kan Parlamentet godkende eller forkaste et lovforslag såvel som foreslå ændringer til det. Parlamentets holdning er ganske vist ikke bindende for Ministerrådet, men dette er forpligtet til at høre Parlamentet og afvente dets holdning, inden det må træffe afgørelse. Hvis dette ikke sker, vil retsakten være uden retskraft og vil kunne ophæves af EU-Domstolen. Endvidere skal Ministerrådet igen høre Parlamentet, hvis det ændrer væsentligt ved et forslag.
Hvad med lovgivningsinitiativ? Hvem foreslår ny EU-lovgivning?
Det er Kommissionen, der fremsætter forslag til ny EU-lovgivning, men Parlamentet kan tage initiativ ved at anmode Kommissionen om at fremsætte et lovforslag. MEP'erne kan, når de gør brug af dette "lovgivningsinitiativ", fastsætte en frist for, hvornår forslaget senest skal fremlægges. Hvis Kommissionen afviser at følge opfordringen, skal den begrunde hvorfor.
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Parlamentet og Ministerrådet kan i forbindelse med vedtagelsen af en ny lov indføje, at Kommissionen efterfølgende kan foretage mindre tilføjelser eller ændringer såsom tekniske bilag eller ajourføringer enten ved en delegeret retsakt (som supplerer eller ændrer dele af loven) eller ved en gennemførelsesretsakt (der nærmere angiver, hvordan loven skal gennemføres). På den måde kan lovene forblive enkle og ajourførte, uden at der skal indledes nye forhandlinger.
MEP'erne har, alt efter hvilken type retsakt Kommissionen foreslår, forskellige muligheder til rådighed, hvis de ikke tilslutter sig forslaget. Hvad delegerede retsakter angår, har Parlamentet vetoret.
Hvad gennemførelsesretsakter angår kan Parlamentet anmode Kommissionen om at ændre eller trække en retsakt tilbage, idet Kommissionen dog ikke er juridisk forpligtet til at efterkomme anmodningen.
Yderligere oplysninger