Samarbejd om projekter med Beskeder på iPhone
I appen Beskeder
kan du sende tekstbeskeder for at invitere personer til at samarbejde om et projekt, og alle i samtalen føjes til dokumentet, regnearket eller et andet delt arkiv.
Bemærk: Hvis du vil samarbejde med andre om et projekt via Beskeder, skal du og dine modtagere bruge iMessage med iOS 16, iPadOS 16, macOS 13, watchOS 9, visionOS 1 eller nyere, og du skal først gemme indholdet et sted, hvor andre kan få adgang til det, f.eks. i iCloud Drive. Du skal muligvis slå iCloud til for at bruge samarbejdsfunktioner i apps på iPhone. Se Indstil iCloud på alle dine enheder i Brugerhåndbog til iCloud.
Inviter personer til at samarbejde
Du kan invitere personer til at samarbejde på et projekt fra en anden app og derefter tale om jeres indhold i Beskeder. Del arkiver fra apps som Noter, Freeform, Påmindelser, Safari, Keynote, Numbers, Pages m.fl., når blot du først slår samarbejdsfunktionerne til i indstillingerne til iCloud og gemmer indholdet på et sted, som andre kan få adgang til, f.eks. iCloud Drive.
Det afhænger af appen, hvordan du inviterer en person til at samarbejde. Her er en måde, du kan starte et samarbejde på i en understøttet app:
Vælg det arkiv, du vil dele, og tryk på
, eller tryk på Samarbejd.Sørg for, at Samarbejd er valgt (og ikke Send kopi), og tryk derefter på den gruppe eller person, du vil samarbejde med. Hvis du ikke kan se gruppen eller personen på listen, skal du trykke på
.Symbolerne for forslagene kan svare til grupper eller enkeltpersoner, der deltager i et aktivt FaceTime-opkald eller har ført en samtale i Beskeder for nylig.
En samtale i Beskeder bliver åbnet, og invitationen er klar til at sende. Tilføj en note (valgfrit), og tryk derefter på
.

Når du har inviteret deltagere i Beskeder, kan du arbejde på projektet i den anden app og vende tilbage til samtalen i Beskeder ved at trykke på knappen Samarbejd i den pågældende app.
Når nogen redigerer arkivet, ser du opdateringer øverst i tråden i Beskeder. Tryk på en opdatering for at vende tilbage til det delte projekt og se ændringer.
Bemærk: Dine deltagere skal muligvis acceptere din invitation eller deltage i det delte emne, før de kan interagere med det eller se opdateringer.
Samarbejd om et projekt i Beskeder
Når du har delt dit projekt, kan du se aktivitetsopdateringer øverst i samtalen i Beskeder, når andre foretager en redigering.
Gå til appen Beskeder
på din iPhone.Gå til den samtale, der indeholder invitationen til det projekt, du er begyndt at samarbejde om, og gør derefter et af følgende for at vende tilbage til projektet:
Tryk på arkivet i samtalen for at åbne det.
Hvis du ser en opdatering øverst i samtalen, skal du trykke på Vis.
Tryk på symbolet for deltageren eller gruppen øverst på skærmen, rul til Samarbejd, og tryk derefter på det delte projekt.
Når du foretager ændringer af projektet, får deltagerne opdateringer i samtalen.
Bemærk: Hvis du føjer en ny person til en gruppesamtale, skal du give vedkommende adgang til de projekter, I samarbejder om. Hvis de er blevet føjet til gruppesamtalen for nylig, kan du trykke på en notifikation øverst på skærmen for at tilføje dem. Eller inviter dem til at samarbejde.
Administrer samarbejdet og gruppen
Hvis du deler et projekt med to eller flere personer i en samtale i Beskeder, kan du tilføje og fjerne deltagere.
Gå til appen Beskeder
på din iPhone.Gå til den samtale, du vil administrere, og tryk derefter på gruppesymbolet øverst i samtalen for at åbne oplysninger om gruppens samtale.
Gør et af følgende:
Tilføj nye deltagere: Tryk på Tilføj, og tilføj kontakter. (Du skal måske rulle ned for at se Tilføj).
Hvis du begyndte at samarbejde med blot en anden person, skal du starte en ny samtale for at føje personer til samarbejdet.
Bemærk: Du skal føje nye deltagere til eventuelle arkiver, der blev delt i samtalen, før deltagerne sluttede sig til den. Når du tilføjer deltagere, vises der en notifikation øverst i samtalen. Tryk på Vis i notifikationen for at gennemgå de arkiver, der tidligere er delt, som nye deltagere kan føjes til.
Fjern en deltager fra samtalen: Hold en finger på symbolet for deltageren, og tryk derefter på Fjern fra gruppe.
Vigtigt: De apps, hvor samarbejdet finder sted, kontrollerer normalt adgangen til projektet. Kontroller deltagerens adgang i selve appen for at fjerne tilladelser til at se og redigere fuldstændigt.
Gruppen af personer i samarbejdet i Beskeder og gruppen, der samarbejder om arkivet, stemmer muligvis ikke overens. Du kan f.eks. invitere personer til at samarbejde om arkivet uden for Beskeder. Eller du kan have to forskellige grupper i Beskeder med hver sin samarbejdssamtale.
Når du føjer en person til et dokument, som du har delt med andre tidligere, kan du vælge at føje vedkommende til en eksisterende samtale eller holde samtalerne adskilt. Personer, som føjes til samtaler, kan ikke læse beskeder, der er sendt, før de blev føjet til samtalen.
Stop samarbejdet om et projekt i Beskeder
De apps, hvor samarbejdet finder sted, kontrollerer normalt adgangen til projektet. Hvis du f.eks. samarbejder på et dokument i appen Pages, har indstillingerne til Pages forrang frem for indstillingerne til Beskeder. Du kan dog fortryde afsendelse eller slette invitationen fra samtalen på samme måde, som du ville gøre med andre beskeder.
Vigtigt: Når du sletter en invitation fra en tråd, er den pågældende samtale ikke længere knyttet til samarbejdet, men deltagerne fjernes ikke fra arkivet. Kontroller deltagerens adgang i appen for at fjerne tilladelser til at se og redigere fuldstændigt.