Indstil Beskeder på iPad
I appen Beskeder
kan du sende tekstbeskeder på to forskellige måder:
Via iMessage med andre, der også bruger iMessage på en iPhone, iPad, iPod touch eller Mac. Dine iMessage-beskeder vises i blå bobler.
Via sms-/mms-beskeder, der videresendes fra din iPhone. Dine sms-/mms-beskeder vises i grønne bobler.
Sms’er, du sender og modtager via iMessage, tæller ikke med som sms-/mms-beskeder i dit mobilabonnement, men du skal muligvis betale for mobildata.
iMessage-beskeder kan indeholde fotos, videoer og andet indhold. Du kan se, hvornår andre personer skriver, og sende kvitteringer for læste beskeder for at fortælle dem, at du har læst deres beskeder. Du kan også fortryde og redigere afsendte beskeder. Af sikkerhedsmæssige grunde krypteres beskeder, der sendes via iMessage, før de sendes.
Sms-beskeder er korte tekstbeskeder, mens mms-beskeder kan indeholde tekst, grafik, lyd, video og andre medier. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvad er forskellen på iMessage og sms/mms?
Slå iMessage til
Når du kommunikerer med andre ved hjælp af iMessage, kan du bruge flere apps og funktioner, f.eks. læse kvitteringer, fortryde afsendelse, redigere beskeder, høre lydbeskeder, samarbejde, bruge integrerede svar m.m.
Gå til Indstillinger
> Beskeder, og slå derefter iMessage til.Hvis du vil vælge de telefonnumre og e-mailadresser, du vil bruge sammen med iMessage, skal du gå til Indstillinger > Beskeder > Send og modtag og derefter vælge blandt de tilgængelige muligheder under “Du kan modtage iMessage-beskeder til og svare fra”.
Slå Beskeder til i iCloud
Når du slår Beskeder i iCloud til, gemmes alle de beskeder, du sender og modtager på din iPad, i iCloud. Og når du logger ind med det samme Apple-id på en ny enhed, hvor Beskeder i iCloud også er slået til, vises alle dine samtaler automatisk der.
Gå til Indstillinger
> [dit navn] > iCloud, og slå derefter Beskeder til (hvis den ikke allerede er slået til).
Når du har slået Beskeder til i iCloud, vil alle beskeder eller bilag, du sletter fra iPad, også blive slettet fra dine andre Apple-enheder (iOS 11.4, iPadOS 13 og macOS 10.13.5 og nyere versioner), hvor Beskeder i iCloud er slået til. Se Indstilling af iCloud til Beskeder på alle enheder i Brugerhåndbog til iCloud.
Bemærk: Beskeder i iCloud bruger iCloud-lagringsplads. Du finder oplysninger om iCloud-lagring i Administrer indstillinger til Apple-id på iPad.
Del dit navn og foto
Du kan dele dit navn og foto med andre i Beskeder. Du beslutter selv, om du vil dele det, når du sender eller modtager en besked fra en ny kontakt.
Dit foto kan være en Memoji eller et specielt billede. Når du åbner Beskeder første gang, skal du følge instruktionerne på din iPad for at vælge dit navn og foto.
Du kan redigere dit navn, foto eller mulighederne for deling.
Tryk på Rediger øverst til venstre på listen over samtaler i Beskeder.
Tryk på Rediger navn og foto, og foretag en af følgende handlinger:
Rediger dit billede: Tryk på Rediger under cirklen, og vælg derefter en indstilling.
Rediger dit navn: Tryk i de tekstfelter, hvor dit navn står.
Slå deling til eller fra: Tryk på knappen ud for Deling af navn og foto.
Vælg, hvem der må se dit navn og billede: Tryk på en mulighed under Del automatisk (Deling af navn og foto skal være slået til).
Dit navn og foto i Beskeder kan også bruges til dit Apple-id og Mit kort i Kontakter
.
Bemærk: Dit navn og foto vises muligvis ikke som forventet, når du sender beskeder til modtagere, der ikke bruger Apple-enheder.