Fejlfinding af lydproblemer på iPhone
Fejlfinding af problemer med højttaler, ringelyd eller mikrofon
Identificer problemer
Læs de relevante supportartikler, hvis du bemærker nogen af følgende problemer:
Ingen lyd eller lav eller forvrænget lyd fra bundhøjttaleren
Ingen lyd eller lav eller forvrænget lyd fra tophøjttaleren
Ingen ringelyd eller lav eller forvrænget ringelyd
Andre kan ikke høre dig under opkald via appen Telefon eller FaceTime
Ingen lyd, uklar lyd eller knitrende eller statisk lyd under opkald via appen Telefon eller FaceTime
Ingen lyd eller lav eller forvrænget lyd under opkald via appen Telefon eller FaceTime, i videooptagelser eller i andre apps, der bruger mikrofonerne
Relevante supportartikler
Hvis problemet ikke blev løst ved at følge anvisningerne i en supportartikel, skal du fortsætte til næste afsnit.
Prøv trin til hurtig fejlfinding
Tryk på lydstyrkeknapperne for at tjekke lydstyrken.
På en iPhone med Ring/Lydløs-kontakt: Skub kontakten mod iPhone-skærmen, så den orange indikator ikke er synlig – positionen Ring. På modeller med en Handlingsknap skal du sørge for, at enheden er indstillet til Ring ved hjælp af Handlingsknappen eller Kontrolcenter.
Fjern eventuel skærmbeskytter, film eller etui.
Rengør iPhone-enheden. Tjek, om der er snavs i højttaler- eller mikrofonåbningerne på iPhone-enheden. Rengør forsigtigt disse områder med en lille, ikke-metallisk, blød børste. Sørg for, at børsten er ren og tør. Børst forsigtigt dækselnettet i modtageråbningen for at fjerne snavs. Vær meget forsigtig, så du ikke beskadiger mikrofonen, der er integreret i modtageråbningen. Brug ikke store fejende bevægelser hen over glasset, der kan ridse det. Børst forsigtigt snavs væk fra mikrofonens og højttalerens åbninger i omslaget. Brug en mikrofiberklud til at tørre det løsnede snavs væk.
Vigtigt: Fjern først alle kabler, og sluk iPhone-enheden. Brug ikke produkter, der indeholder klor eller brintoverilte. Sørg for, at der ikke kommer fugt i åbninger, og nedsænk ikke iPhone-enheden i et rensemiddel. Brug ikke trykluft.
Se trinnene og supportressourcerne i Hurtige tjek til fejlfinding.
Kør manuelle test og diagnosticeringstest
Kør den relevante pakke til diagnosticering af lyd for den iPhone, der skal serviceres.
Brug en anden telefon til at ringe til den iPhone, du tester. Besvar opkaldet, og tænd for højttaleren. Tal i et normalt toneleje, og lyt for at teste, om de nederste mikrofoner har en klar og god lydkvalitet.
Åbn og undersøg iPhone-enheden
Hvis problemet ikke blev løst eller isoleret ved at følge anvisningerne i supportartiklerne eller køre diagnosticeringstests, skal du tjekke reparationsvejledningen til iPhone for at åbne og undersøge iPhone-enheden. En beskadiget eller forkert placeret del kan være årsag til et af problemerne.
Undersøg alle relevante indvendige flexkabler og stik for skader eller manipulation, f.eks. film eller fremmedlegemer, der blokerer et stik.
Nummerering og placering af iPhone-mikrofoner:
Mikrofon 1 – hovedmikrofon nederst, modsatte side af bundhøjttaler
Mikrofon 2 – mikrofon bagpå
Mikrofon 3 – mikrofon foran
Mikrofon 4 – sekundær mikrofon nederst, over for hovedmikrofon
Bemærk: Dette afsnit kræver bestilling af dele og værktøjer. Udskiftning af en del løser muligvis ikke problemet med enheden. Du kan finde andre servicemuligheder på support.apple.com/da-dk/repair.
Udskift delen
Hvis problemet ikke blev løst eller isoleret ved at følge de foregående trin, skal du udskifte følgende dele på de angivne iPhone-modeller:
Ved højttalerproblemer:
Fejl i AST 2-lydtest | iPhone-modeller | Del, der skal udskiftes |
|---|---|---|
Modtager | iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 16e, iPhone 17, iPhone Air, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max, iPhone 17e | Tophøjttaler |
Modtager – tophøjttaler | iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 16e, iPhone 17, iPhone Air, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max, iPhone 17e | Tophøjttaler |
Højttaler | iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 16e, iPhone 17, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max, iPhone 17e | Bundhøjttaler |
Højttaler | iPhone 6s, iPhone 6s Plus, iPhone 8 | Kabinet |
Ved mikrofonproblemer (SSR):
Fejl i AST 2-lydtest | iPhone-modeller | Del, der skal udskiftes |
|---|---|---|
Nederste mikrofon – venstre | iPhone 12 mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max | Hele enheden |
Nederste mikrofon – venstre | iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 17, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max, iPhone Air, iPhone 16e, iPhone 17e | Hovedmikrofon |
Nederste mikrofon – højre | iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone 6s, iPhone 6s Plus, iPhone SE (1. generation), iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 8, iPhone 8 Plus, iPhone XR, iPhone 11, iPhone SE (2. generation), iPhone SE (3. generation), iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 16e, iPhone 17e | Hele enheden |
Nederste mikrofon – højre | iPhone X, iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone 11 Pro, iPhone 11 Pro Max | Hele enheden |
Nederste mikrofon – højre | iPhone 12 mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max | Hele enheden |
Nederste mikrofon – højre | iPhone Air | Ekstra mikrofon |
Nederste mikrofon – højre | iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max | Hovedmikrofon |
Nederste mikrofon – højre | iPhone 17 | Kabinet |
Mikrofon foran | iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max, iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 17, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max, iPhone Air | Kabinet |
Mikrofon foran | iPhone 12 mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max | Skærm |
Mikrofon bagpå | iPhone 12 mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 13 mini, iPhone 13, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max, iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max | Hele enheden |
Mikrofon bagpå | iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 17, iPhone Air, iPhone 16e, iPhone 17e | Bagsideglas |
Mikrofon bagpå | iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max | Kabinet |
Når reparationen er fuldført, skal du tænde enheden og kontrollere, at højttaler, ringelyd og mikrofon fungerer.
Bemærk: Dette afsnit kræver bestilling af dele og værktøjer. Udskiftning af en del løser muligvis ikke problemet med enheden. For andre modeller kan du finde en servicemulighed på support.apple.com/da-dk/repair.