Et panotier-ægtepar med deres barn: detalje fra tympanonreflief i kirken Sainte-Marie-Madeleine i Vézelay (1100-tallet).
Panotiere
Licens: CC BY SA 3.0

Panotier betyder ordret "al-ører" og var romerske geografers betegnelse for mennesker med overnaturligt store øren. Sådanne fabelvæsener optræder under flere forskellige navne i geografiske beskrivelser fra antikken.

Faktaboks

Etymologi

Ordet panotier kommer af græsk pan 'alt' og ota flertal af ous 'øre'.

Også kendt som

phanesii, fanesii, sannali

Beskrivelse

Isidor af Sevilla skriver i sit værk Etymologiae, at 'panotierne siges at bo ud for Skythien, med ører af en sådan størrelse, at de kan dække hele kroppen dermed'. I andre romerske forfatteres værker finder man betegnelserne sannali og phanesii; om der her er tale om alternative latinske navne eller om skrivefejl i den senere tekstoverlevering, lader sig ikke afgøre med sikkerhed.

Lokalisering

Indien

Megasthenes skrev o. 300 f.v.t. i sit værk Indike, at der i Indien levede mennesker med øren så store, at de kunne bruge dem som tæpper, enotokoitai ("som sover i ørerne"). Hans værk er gået tabt, men citeres af Strabon, der dog forholder sig skeptisk til hans udsagn.

Nordhavet

Plinius den ældre citerer i sin Naturhistorie Xenophon fra Lampsakos for den oplysning, at der 'tre dages sejlads fra Skythiens kyst findes en overmåde stor ø, Baltia' (Baltika?), og i nærheden heraf de øer, hvor panotierne holder til. De samme oplysninger videregives af Solinus.

Vadehavet

Også Pomponius Mela placerer øerne i havet mod nord, men har den yderligere information, at øerne i området 'skiftevis er dækket af hav, skiftevis tørre': en beskrivelse, der kunne passe på Vadehavet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig