Skythien var romerske geografers betegnelse for det landområde, der strakte sig fra Sortehavets nordkyst i det nuværende Ukraine til Ishavet og det nordlige Atlanterhav. Navnet havde det fra skytherne, der i antikken beboede området mellem floderne Donau og Don.

Faktaboks

Også kendt som

Scythia på latin

Geografernes viden om Skythien var mangelfuld og reelt begrænset til kystområderne ved Sortehavet og Det Azovske Hav. Ifølge den antikke verdensopfattelse var havet nord for Skythien en del af oceanus, verdenshavet, der omgav de tre kontinenter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig