malajisk

Malajisk er det officielle sprog i Malaysia, hvor det betegnes som bahasa Melayu. Det kaldes også for malaysisk (bahasa Malaysia).

Malajisk har siden 1957 været officielt sprog i Malaysia, hvor det er modersmål for ca. 10 millioner mennesker. Det tales også i Singapore, samt med mindre forskelle i udtale og ordforråd i Brunei.

Undertiden anvendes malajisk som en samlebetegnelse for både det officielle sprog i Malaysia og det officielle sprog i Indonesien, det vil sige indonesisk (bahasa Indonesia), når disse betragtes som to dialektale varianter af det samme sprog.

For at gøre forvirringen komplet, taler man også om en gruppe af sprog, som kaldes de malajiske sprog. Denne sproggruppe omfatter både malajisk, indonesisk og flere andre sprog såsom javanesisk og balinesisk. De malajiske sprog tilhører den vestaustronesiske gren af den austronesiske sprogfamilie, sammen med blandt andre de filippinske sprog samt og flere andre mindre sprog.

De officielle retningslinjer fra Malaysias regering med hensyn til hvorvidt sproget skal kaldes malajisk eller malaysisk er skiftet adskillige gange i årenes løb. Malajisk er den ældre, mere gængse betegnelse og foretrækkes især af folk, som ønsker at understrege sprogets tilknytning til etniske malajer, mens malaysisk foretrækkes af folk, som ønsker at understrege at sproget i dag tales af folk fra mange forskellige etniske grupper bosiddende i Malaysia, deriblandt kinesere og indere. Betegnelsen malaysisk har dog den ulempe, at den ikke tager med i betragtning, at sproget tales adskillige steder uden for Malaysia, deriblandt som ovenfor nævnt i Singapore og Brunei.

Det malajiske sprog har en meget simpel struktur, ikke bare i sin udtale, hvor det ligner mange andre austronesiske sprog, men også i sin grammatik, som er blevet betydeligt forenklet i forhold til hvad der er normen for et austronesisk sprog.

Fonologi

Den malajiske fonologi er i det store og hele identisk med den indonesiske. Der er seks vokalfonemer: a, e, ə, i, o, u og 18 konsonantfonemer: p, t, tʃ, k, b, d, dʒ, g, m, n, ɲ, ŋ, s, h, l, r, w, j. I låneord fra blandt andet arabisk forekommer desuden otte yderligere konsonantfonemer:, f, v, ʃ, z, q, x, ɣ, ʔ.

Trykket falder som oftest på næstsidste stavelse.

Ligesom på indonesisk udtales /k/ ofte som det glottale stop [ʔ] når det forekommer i udlyd. Dette har dog ingen betydning for den fonemiske analyse.

Den eneste større forskel i udtale mellem malajisk og indonesisk har at gøre med ord som ender på stavelserne -a og -ar. På indonesisk udtales disse som man ville forvente som [a] og [ar]. På standardmalajisk derimod, svækkes de ofte til henholdsvis [ə] og [a]:

retskrivning	fonemisk	betydning	indonesisk udtale	malajisk udtale
saya	/ˈsaja/	jeg	[ˈsaja]	[ˈsajə]
bandar	/ˈbandar/	by	[ˈbandar]	[ˈbanda]

Der findes dog også adskillige dialekter af malajisk, som følger en udtale som svarer til den indonesiske.

Retskrivning

De malajisk-talende områder var oprindelig en del af den indiske kultursfære, og de første typer af skrifttegn, som anvendtes her, var afledt af den indiske brahmi-skrift. Senere, efter islamiseringen, blev disse afløst af en modificeret udgave af den arabiske skrift, som stadig har en vis begrænset udbredelse.

Den absolut mest anvendte skrift til at skrive malajisk i dag er dog det latinske alfabet. Ved at indføre et begrænset antal digrafer, har man formået at skabe en skrift, som uden brug af diakritiske tegn kan udtrykke de allerfleste af sprogets fonemer. Den eneste nævneværdige uregelmæssighed er, at der i retskrivningen ikke skelnes mellem vokalfonemerne e og ə. Disse angives begge med <e>. Det glottale stop forekommer mest i låneord fra arabisk og angives generelt ikke:

fonemisk	retskrivning	betydning
ˈsaʔat	saat	øjeblik
ˈmaʔaf	maaf	undskyld mig

Ellers gengives de forskellige fonemer generelt med de tilsvarende bogstaver i det latinske alfabet. Noter dog følgende:

fonem	i retskrivningen
tʃ	c
dʒ	j
ɲ	ny
ŋ	ng
j	y
ʃ	sy
x	kh
ɣ	gh

Fonemet ɲ angives dog blot som n, når det forekommer før de palatale fonemer c /tʃ/ og j /dʒ/. På indonesisk erstattes digraferne <kh> og <gh> ofte med <k> og <kh>.

Retskrivningsreformen i 1972

Den ovenfor beskrevne nuværende retskrivning blev indført i 1972, da der blev foretaget en retskrivningsreform på både malajisk og indonesisk. Målet var at gøre retskrivningen for de to sprog mere ens. Tidligere havde der været mindre forskelle, da retskrivningen på malajisk var inspireret af engelsk, mens den indonesiske var inspireret af hollandsk. Den moderne retskrivning udgør en form for kompromis mellem de to tidligere systemer, dog væsentligt mere lig den tidligere malajiske retskrivning end den tidligere indonesiske

fonem	malajisk før 1972	indonesisk før 1972	moderne malajisk/indonesisk
u	u	oe	u
tʃ	ch	tj	c
dʒ	j	dj	j
j	y	j	y
ʃ	sh	sj	sy
x	kh	ch	kh

Et eksempel på de tre forskellige former for retskrivning kan ses nedenfor:

fonemisk	betydning	malajisk før 1972	indonesisk før 1972	moderne malajisk/indonesisk
ˈtʃutʃu	barnebarn	chuchu	tjoetjoe	cucu

Grammatik

Malajisk er kendt for sin ekstremt enkle grammatik, med næsten ingen konjugationer, og kun begrænset anvendelse af morfologi til afledninger.

Substantiver

Der er ingen bestemt artikel og ingen kasus. Substantiver kan danne en pluralisform ved at blive reduplikerede, men dette gøres kun, hvis man ikke på anden måde kan udlede, at de må være i pluralis. Det gøres:

malajisk	betydning
anak	barn
anak-anak	børn
empat orang anak	fire børn

Empat betyder 'fire' og orang er en talordsklassifikator, som bruges når talord anvendes foran substantiver, som henviser til menneskelige væsner.

Adjektiver står efter substantiver i nominalhypotagmer:

kereta	baru
bil	ny	'en ny bil'

filem	menarik
film	interessant	'en interessant film'

Da adjektiver grammatisk set er en form statiske verber, kan kereta baru også oversættes som 'bilen er ny' og filem menarik kan oversættes som 'filmen er interessant'. Ønsker man at skelne mellem de to forskellige betydninger, kan dettes gøres ved hjælp af eksempelvis det demonstrative pronomen / den demonstrative determinator itu, 'den der':

kereta	baru	itu
bil	ny	den der	'den der nye bil'

kereta	itu	baru
bil	den der	ny	'den der bil er ny'

Adjektiver kan sættes i komparativ og superlativ med partiklerne lebih og paling:

malajisk	betydning	malajisk	betydning	malajisk	betydning
besar	stor	lebih besar	større	paling besar	størst

Syntaks

Den grundlæggende ordstilling er subjekt – verbum – objekt. Verber bøjes ikke for tid, aspekt eller modus eller for den sags skyld for person eller numerus:

Saya makan nasi lemak.

'Jeg spiser nasi lemak.'

saya	makan	nasi lemak
jeg	spise	nasi lemak

Der er intet kopula i nominalsætninger:

Saya Amir.

'Jeg er Amir.'

saya	Amir
jeg	Amir

Saya dari Malaysia.

'Jeg er fra Malaysia.'

saya	dari	Malaysia
jeg	fra	Malaysia

Saya mahasiswa.

'Jeg er studerende'

saya	mahasiswa
jeg	studerende

Negation

Sætninger negeres med tidak hvis de har et verbalt omsagnsled og med bukan hvis de har et nominalt omsagnsled. Begge disse to partikler kan oversættes som 'ikke':

malajisk	betydning	malajisk	betydning
Dia minum.	Han drikker.	Dia tidak minum.	Han drikker ikke.
Ini kucing.	Dette er en kat.	Ini bukan kucing.	Dette er ikke en kat.

Personlige pronominer

	singularis	pluralis
1. person eksklusiv	saya	kami
1. person inklusiv	-	kita
2. person	anda	anda
3 person	dia	mereka

De personlige pronominer kan også anvendes possessivt, når de placeres direkte efter substantiver:

Nama saya Samsuddin.

'Mit navn er Samsuddin.'

nama	saya	Samsuddin
navn	jeg	Samsuddin

Andre eksempler:

malayisk	betydning
kawan kita	vores ven
kereta saya	min bil
kucing dia	hendes kat
buku mereka	deres bog

Talord

Talordene fra 1-10:

malajisk	betydning
satu	en, et
dua	to
tiga	tre
empat	fire
lima	fem
enam	seks
tujuk	syv
lapan	otte
sembilan	ni
sepuluh	ti

Talordsklassifikatorer

Ligesom mange andre østasiatiske sprog gør malajisk brug af klassifikatorer (også kaldet måleord) mellem talord og substantiver:

klassifikator	bruges til at tælle
orang	mennesker
ekor	dyr
buah	store ting
butir	små runde ting
tangkai	frugter og blomster
helai	tynde flade bøjelige ting (papir, stof)
pucuk	fine tynde genstande

Låneord fra malajisk

Dansk har fra malajisk fået enkelte låneord, nemlig orangutang (der består orang 'menneske' og hutan 'skov', dvs. 'skovmenneske') foruden navnene på frugterne rambutan og durio. Disse sidste to er dannet fra rambut, 'hår' og duri, 'pig, torn', da disse to frugter på ydersiden er henholdsvis behårede og piggede/tornede.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Austronesiske sprog

Aslak Vaag Olesen

M.Phil., Københavns Universitet