Indirekte beskatning
Dette faktablad forklarer, hvordan Den Europæiske Union koordinerer indirekte afgifter – hovedsagelig merværdiafgift (moms) og punktafgifter på alkohol, tobak og energi. Disse afgifter opkræves på salg af varer og tjenesteydelser snarere end på indkomst, og de tegner sig for en betydelig andel af de offentlige indtægter i alle medlemsstater. EU fastsætter fælles minimumssatser og regler for at forhindre skatterelaterede forvridninger af det indre marked. De seneste reformer har forsøgt at tilpasse momsen til den digitale økonomi og lukke "momsgabet" – de tabte indtægter som følge af svig og manglende overholdelse. Andre nylige aktiviteter har også fokuseret på harmonisering af punktafgifter på alkohol, tobak og energi. Parlamentet har kun en rådgivende rolle i forbindelse med lovgivningen om moms og punktafgifter.
Merværdiafgift (moms)
A. Retsgrundlag
- Artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
B. Udvikling
Harmoniseringen af moms er forløbet over flere etaper for at opnå gennemsigtighed i samhandelen inden for EU. I 1970 blev det besluttet at finansiere Det Europæiske Økonomiske Fællesskab over Fællesskabernes egne indtægter (Fællesskaberne var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab). Disse indtægter skulle omfatte indbetalinger baseret på en procentdel af momsen og skaffes ved at anvende en normalsats på et ensartet beregningsgrundlag. Momsdirektivet (direktiv 2006/112/EF), der blev vedtaget i 2007, kodificerer alle ændringer i en enkelt retsakt.
I 1985 offentliggjorde Kommissionen en hvidbog om gennemførelse af det interne marked, hvis 3. del omhandlede fjernelse af afgiftsmæssige hindringer. Behovet for handling på momsområdet opstod som følge af "destinationsprincippet", hvorefter momsen opkræves i forbrugerens land (snarere end i produktionslandet eller sælgerens land).
I de seneste år har yderligere reformer søgt at tilpasse momsrammen til den digitale økonomi og styrke samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende svig, hvilket afspejler EU's bredere dagsorden for finanspolitisk modernisering.
C. Resultater
1. Momssystemet
a. Overgangsordningen
I 1987 foreslog Kommissionen, at man gik over til det såkaldte oprindelsesprincip, hvorefter momspligtige transaktioner mellem medlemsstaterne skulle pålægges samme momssats, som oprindelseslandet havde fastsat, og som erhvervsdrivende derefter kunne fratrække som indgående moms. Kommissionen foreslog endvidere, at der blev indført en momskompensationsordning med henblik på at omfordele moms, der var opkrævet i oprindelseslandene, til forbrugslandene. Medlemsstaterne kunne dog ikke tilslutte sig disse forslag. Som et alternativ skitserede de destinationsprincippet for transaktioner, hvori momsregistrerede erhvervsdrivende deltager, og skabte dermed grundlaget for overgangsordningen, der trådte i kraft i 1993 (direktiv 91/680/EØF og 92/111/EØF).
b. Strategi for at forbedre den nuværende ordning
Fra 2000 har Kommissionen arbejdet for foranstaltninger til forbedring af de overgangsbestemmelser, der var gældende på daværende tidspunkt. Den centrale EU-lovgivning på momsområdet er nu momsdirektivet. Det blev efterfulgt i 2008 af direktiv 2008/8/EF og direktiv 2008/9/EF. Nu skulle der opkræves moms på tjenesteydelser mellem erhvervsdrivende i det land, hvor tjenesteydelsen blev leveret.
I 2005 blev der skabt grundlag for en mere ensartet anvendelse af EU-bestemmelserne (gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011). Alle medlemsstater kan nu anvende særlige regler med henblik på at forenkle opkrævningen af moms. Ordningen blev forbedret med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 37/2009 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet.
c. På vej mod et endeligt momssystem
Siden 2016 har Kommissionen arbejdet på at etablere en harmoniseret og moderniseret EU-momsramme. Handlingsplanen fra 2016 havde til formål at oprette et fælles EU-momsområde for at forenkle den grænseoverskridende handel, mindske svig og tilpasse sig den digitale økonomi. De vigtigste foranstaltninger omfatter pakken om moms på e-handel fra 2021, den grænseoverskridende momsordning for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der har været gældende siden den 1. januar 2025, og pakken om moms i den digitale tidsalder, som blev vedtaget i marts 2025 og gradvist udrulles frem til januar 2035 (se afsnit 4 nedenfor).
2. Momssatserne
Direktiv 92/77/EØF, som var af midlertidig karakter, og det efterfølgende momsdirektiv, der erstattede det, fastsatte en minimumsnormalsats for moms på mindst 15 %, som skal anvendes af alle medlemsstater på varer og ydelser. Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser på mindst 5 % på specifikke varer eller tjenesteydelser, der er anført i bilag III til direktivet. Der gælder også en række undtagelser fra disse regler (f.eks. lavere satser for andre varer eller tjenesteydelser) på visse betingelser. I betragtning af behovet for at modernisere og ajourføre listen over varer og tjenesteydelser, der kan belægges med nedsatte satser, ændrer Rådets direktiv (EU) 2022/542 navnlig anvendelsen af nedsatte satser til specifikke politiske mål.
I henhold til momsdirektivets artikel 397 kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktivet. På dette grundlag er nogle af de retningslinjer, som Momsudvalget er nået til enighed om, blevet omdannet til bindende gennemførelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger, som finder direkte anvendelse uden gennemførelse i national ret, findes i gennemførelsesforordningen om moms (Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011).
3. Momsregler for e-handel
For at forenkle momsopkrævningen og håndtere væksten i grænseoverskridende e-handel indførte Europa-Kommissionen mekanismerne one-stop-shop og import-one-stop-shop som en del af lovpakken om moms på e-handel, der trådte i kraft i juli 2021.
One-stop-shoppen giver virksomheder med hjemsted i eller uden for EU mulighed for at opfylde deres momsforpligtelser for alt salg i EU via en fælles elektronisk portal.
Import-one-stop-shoppen forenkler opkrævningen og momsindberetningen for varer til en værdi af op til 150 EUR, der importeres fra lande uden for EU og sælges online til kunder i EU. Gennem dette system indberetter sælgeren moms i en enkelt EU-medlemsstat og opkræver moms fra kunden på salgsstedet, og kunderne slipper dermed for at betale moms ved import.
4. Den seneste udvikling
I marts 2025 vedtog Rådet pakken om moms i den digitale tidsalder for at modernisere momssystemet, få det til at fungere bedre for virksomhederne og øge dets modstandsdygtighed over for svig ved at omfavne og fremme digitalisering (herunder krav om indberetning i realtid og e-fakturering). Et specifikt eksempel er, at de nye regler har til formål fuldt ud at digitalisere momsindberetningsforpligtelserne for virksomheder, der sælger varer og tjenesteydelser til virksomheder i en anden EU-medlemsstat senest i 2030. Der indføres også særlige momsregler for platformsøkonomien. Foranstaltningerne vil blive gennemført gradvist med fuld virkning fra januar 2035. Efter vedtagelsen offentliggjorde Kommissionen også en officiel gennemførelsesstrategi i september 2025, som bekræftede, at momspakken er gået ind i en aktivt forvaltet gennemførelsesfase.
En yderligere vigtig udvikling er den nye grænseoverskridende SMV-momsordning, som har været anvendt siden den 1. januar 2025. Under denne ordning kan støtteberettigede små virksomheder, der er etableret i én medlemsstat, drage fordel af momsfritagelse i en anden medlemsstat, forudsat at hverken tærsklen for årlig omsætning i EU på 100 000 EUR eller den relevante nationale tærskel overskrides. Ordningen har også til formål at reducere overholdelsesomkostningerne gennem en fælles registrering, en enkel indberetning hvert kvartal og forenklede fakturaer.
Foranstaltningerne har også til formål at afhjælpe "momsgabet" i EU. Ifølge Kommissionens rapport fra 2025 om momsgabet i EU udgjorde EU's momsgab i 2023 9,5 % af den samlede momsforpligtelse. Samtidig anfører Kommissionen fortsat i forbindelse med momsreformen med henblik på den digitale tidsalder , at konservative skøn tyder på, at en fjerdedel af de manglende indtægter direkte kan tilskrives momssvig i forbindelse med handel inden for EU. Desuden kan momsordningerne i EU stadig være byrdefulde for virksomheder, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og virksomheder, der opererer på tværs af grænserne.
Den seneste retspraksis har også forbedret fortolkningen af EU's momslovgivning. I Agrupació de Neteja Sanitària-sagen, i hvilken der faldt dom i januar 2026, fastslog Domstolen, at en national lovgivning ikke med henblik på momsfritagelse for selvstændige grupper af personer kan kræve, at de leverede ydelser er direkte og udelukkende knyttet til den afgiftsfritagne virksomhed. Denne dom er relevant, fordi den bekræfter, at medlemsstaterne ikke uretmæssigt må indskrænke anvendelsesområdet for de momsfritagelser, der er fastsat i EU-retten.
D. Europa-Parlamentets seneste holdning til moms
Den 24. november 2016 vedtog Parlamentet en beslutning om Kommissionens handlingsplan om moms, hvori det bifalder planerne om at foreslå et endeligt momssystem og yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af svig. I marts 2019 vedtog Parlamentet en betænkning på grundlag af arbejdet i Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse (TAX3). Denne betænkning behandler en række momsrelaterede spørgsmål. I sin beslutning af 15. februar 2022 om de nationale skattereformers indvirkning på EU's økonomi opfordrede Parlamentet medlemsstaterne til at enes om en stærk, samlet og ambitiøs reform vedrørende indirekte beskatning, hovedsagelig med hensyn til moms. Det opfordrede også Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til fremme af et mere effektivt system til udveksling af oplysninger om momstransaktioner inden for EU og til at gøre det interoperabelt med nationale mekanismer. Endvidere opfordrede Parlamentet Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere og udveksle bedste praksis fra de medlemsstater, der har haft held til undgå et stort momsgab.
I sin beslutning af 10. marts 2022 fremsatte Parlamentet en række henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien. Det opfordrede Kommissionen til i væsentlig grad at mindske momsgabet i hele EU, navnlig efter covid-19, og foreslog specifikke foranstaltninger, herunder imødegåelse af det momsgab, der er forbundet med fritagelsen for grænseoverskridende handel i EU. Andre henstillinger vedrører e-fakturering i hele EU og behovet for at analysere de teknologiske muligheder (f.eks. i forbindelse med kunstig intelligens), som kan anvendes på momsindberetning for transaktioner mellem virksomheder i (næsten) realtid, samtidig med at der tages hensyn til databeskyttelses- og fortrolighedskrav.
I november 2023 fandt endnu en høringsprocedure sted. Parlamentet vedtog sin holdning til Kommissionens forslag om moms i den digitale tidsalder på grundlag af en betænkning fra dets Økonomi- og Valutaudvalg. Parlamentet godkendte Kommissionens forslag med forbehold af ændringer og anmodede Kommissionen om at foretage en uafhængig undersøgelse efter den 31. december 2027 for at vurdere, om reglerne vedrørende faktiske leverandører (dvs. den afgiftspligtige person, der driver en elektronisk grænseflade, der letter leveringen af varer) har været vellykkede, og i bekræftende fald udpege nye sektorer i en lignende situation. Den bør forelægge denne undersøgelse for Parlamentet og Rådet. I februar 2025 blev Parlamentet hørt igen, efter at Rådet havde forelagt ændringer til den oprindelige udgave af det nye momsdirektiv.
Efter denne yderligere høring af parlamentet i februar 2025 godkendte Parlamentet den 12. februar 2025 den reviderede pakke om moms i den digitale tidsalder. Rådet vedtog efterfølgende pakken den 11. marts 2025.
Punktafgifter på alkohol, tobak og energi
A. Retsgrundlag
Artikel 113 i TEUF og – med hensyn til energibeskatning – artikel 192 i TEUF med henblik på forfølgelse af målene i artikel 191 i TEUF.
B. Mål
Afgiftssatserne og -strukturerne varierer mellem medlemsstaterne, hvilket påvirker konkurrencen. Store forskelle i afgiften på et bestemt produkt kan medføre afgiftsbestemte varebevægelser, indtægtstab og svig. Der er siden begyndelsen af 1970'erne gjort forsøg på at harmonisere strukturerne og afgiftssatserne, men arbejdet er kun skredet langsomt frem.
C. Resultater
1. Almindelige bestemmelser
Standardbestemmelser, der finder anvendelse på alle varer, der er pålagt punktafgifter i henhold til EU-retten, er fastsat i direktivet om den generelle ordning for punktafgifter (Rådets direktiv (EU) 2020/262, som ophæver og erstatter Rådets direktiv 2008/118/EF fra den 13. februar 2023). Direktivet indeholder en række foranstaltninger til at strømline og forenkle de processer, der vedrører eksport og import af punktafgiftspligtige varer, interaktion mellem virksomheder og særlige situationer. Det har digitaliseret tilsynet med varebevægelser mellem medlemsstater, hvor punktafgiften allerede er blevet opkrævet i afsendelsesmedlemsstaten (betalt afgift). Da dette allerede var tilfældet for varer under en afgiftssuspensionsordning, sker disse bevægelser ved udveksling af elektroniske meddelelser via det computerbaserede system til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser pr. 13. februar 2023. De resterende bestemmelser om tilpasning til toldprocedurerne trådte i kraft i februar 2024.
Direktivet har også til formål at forbedre den frie bevægelighed for punktafgiftspligtige varer, der overgår til forbrug i det indre marked, samtidig med at det sikres, at medlemsstaterne opkræver den korrekte afgift, og at EU's punktafgifts- og toldprocedurer harmoniseres.
2. Alkohol
Et principielt spørgsmål i forbindelse med beskatning af alkohol har været, i hvor stor udstrækning de forskellige produkter konkurrerer. Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol har traditionelt indtaget det standpunkt, at alle alkoholholdige drikkevarer er mere eller mindre substituerbare og konkurrerer med hinanden. Direktiv 92/83/EØF, hvori det er fastsat, hvilke produkter der skal pålægges punktafgifter, og hvilken metode der skal anvendes, blev først vedtaget i 1992. Dette blev fulgt op af en anden vigtig retsakt, nemlig direktivet om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (direktiv 92/84/EØF), som fastsætter de minimumssatser, der skal anvendes for hver kategori af alkoholholdige drikkevarer, og nedsatte satser for visse græske, italienske og portugisiske regioner. Det betyder, at medlemsstaterne frit kan anvende punktafgiftssatser, der overstiger disse minimumsafgiftssatser, alt efter deres egne nationale behov.
Den 29. juli 2020 vedtog Rådet en række nye regler i direktivet om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (Rådets direktiv (EU) 2020/1151), der ændrede direktiv 92/83/EØF, og som har været gældende siden den 1. januar 2022. De nye regler blev udarbejdet efter Kommissionens evaluering af direktiv 92/83/EØF.
3. Tobaksvarer
Siden 2011 har tobaksbeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2011/64/EU) defineret minimumspunktafgiftssatserne for forarbejdet tobak. I modsætning til Kommissionens oprindelige forslag blev der kun fastsat minimumssatser. Der findes forskellige kategorier af afgiftspligtige tobaksvarer. For cigaretter består afgifterne dels af en proportionel sats (værditoldsats), dels af en specifik punktafgift. Andre tobaksvarer pålægges en værditoldsats, en specifik punktafgift eller en såkaldt blandet punktafgift.
Kommissionen bebudede den 19. oktober 2020 en revision af tobaksbeskatningsdirektivet. De nuværende regler er ved at blive revideret for at kontrollere, om de fortsat er egnede til at sikre et velfungerende indre marked og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Kommissionen mener, at de minimumssatser, der er fastsat i tobaksbeskatningsdirektivet, har mistet deres virkning, da mange medlemsstater beskatter de fleste tobaksvarer over disse niveauer, og at direktivet ikke fuldt ud dækker flere nye typer tobaksvarer. Disse mangler i den eksisterende ramme har bidraget til misbrug af grænseoverskridende køb, og Kommissionens forslag af 16. juli 2025 til Rådets direktiv ajourfører derfor tobaksbeskatningsdirektivet ved udtrykkeligt at medtage e-cigaretter, opvarmede tobaksvarer og nikotinposer, øge og harmonisere minimumssatserne på tværs af medlemsstaterne, knytte satserne til inflation og købekraft og styrke overvågningen af råtobak gennem systemet til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS) for at mindske grænseoverskridende svig og ulovlig handel.
4. Energiprodukter (mineralolier, gas, elektricitet, alternativ energi og flybrændstof)
Den grundlæggende struktur for punktafgifter på mineralolie inden for Fællesskabet blev fastlagt i 1992. I modsætning til de oprindelige planer (fuldstændig harmonisering) blev der, som det var tilfældet for alkohol og tobak, kun fastsat minimumssatser. I 1997 fremsatte Kommissionen en række forslag til punktafgifter på energiprodukter, herunder mineralolier, gas og elektricitet. De blev vedtaget, men med omfattende ændringer (direktiv 2003/96/EF, undtagelsesbestemmelser i direktiv 2004/74/EF og 2004/75/EF).
Flybrændstof er fritaget for punktafgift, undtagen når det anvendes til privat fritidsflyvning. Denne fritagelse er fastsat i artikel 14, stk. 1, litra b), i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF). Medlemsstaterne kan imidlertid beskatte flybrændstof til indenrigsflyvninger og ved hjælp af bilaterale aftaler beskatte brændstof til flyvninger inden for EU. Medlemsstaterne kan i sådanne tilfælde anvende et beskatningsniveau, der er lavere end det minimumsniveau, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet.
I 2001 blev der foreslået foranstaltninger til fremme af brugen af biobrændstoffer, herunder muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats, og disse foranstaltninger blev vedtaget i 2003 i henhold til direktiv 2003/30/EF.
5. Nylige initiativer vedrørende energibeskatning
Den europæiske grønne pagt er en pakke med politiske initiativer, der skal bane vejen for EU's grønne omstilling, og det endelige mål er klimaneutralitet senest i 2050. Kommissionen lancerede den grønne pagt i december 2019, og Det Europæiske Råd noterede sig den på sit møde senere samme måned. Formålet med Fit for 55-pakken er at omsætte ambitionerne i den grønne pagt til lovgivning. Den omfatter en række forslag, der skal bringe EU-lovgivningen i overensstemmelse med EU's klimamål, herunder en revision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget har til formål at sikre større sammenhæng med andre EU-politikker og bidrage til at nå EU's mellem- og langsigtede energi- og klimamål ved mere nøjagtigt at afspejle forskellige energikilders miljøpåvirkning og tilskynde forbrugere og virksomheder til at ændre adfærd.
Rådet er i gang med en omhyggelig behandling af forslaget. De mest omstridte spørgsmål blandt medlemsstaterne er omfanget af indeksregulering af minimumssatserne og beskatningen af luft- og søtransport. I december 2024 vurderede Rådet de hidtidige fremskridt. Rådet noterede sig, at forhandlingerne skrider frem i retning af at finde en balance mellem klimamålene, medlemsstaternes særlige behov og EU's konkurrenceevne. Ikke desto mindre er der behov for en yderligere indsats for at opnå enstemmighed.
D. Europa-Parlamentets seneste holdning til energibeskatning
For så vidt angår Kommissionens forslag fra juli 2021 om revision af energibeskatningsdirektivet forelagde ordføreren for Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) den 28. februar 2022 et udkast til betænkning, som derefter blev åbnet for ændringsforslag. Det er vanskeligt at gøre fremskridt i denne sag på grund af dens politisk følsomme karakter og mulige indvirkning på forbrugerpriserne. Behandlingen blev ikke afsluttet inden udgangen af den foregående valgperiode; sagen er blevet genoptaget i den 10. valgperiode, og der er blevet udarbejdet en ny betænkning, som er blevet forelagt ECON.
Samlet set fokuserer indirekte beskatning i EU i øjeblikket på at gennemføre eksisterende reformer og sikre, at de nye rammer for moms og punktafgifter effektivt støtter den grønne og den digitale omstilling.
Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling om Økonomi og Vækst. Du kan finde yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Underudvalget om Skatteanliggender (FISC).
Alessia CAPPELLETTI / Jost Angerer