Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Budgetkontrol

Dette faktablad forklarer, hvad budgetkontrol er, og hvorfor budgetkontrol spiller en vigtig rolle i EU. Det giver et overblik over de retlige rammer for EU's budgetkontrol og skitserer, hvordan budgetkontrollen udøves på nationalt, EU-institutionelt og politisk plan. Det forklarer dechargeproceduren og Europa-Parlamentets rolle og præsenterer nylige eksempler på budgetkontrol og aktuelle udfordringer.

Retsgrundlag

Budgetkontrollen er baseret på flere juridiske dokumenter.

  • Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): I artikel 287, 317-319, 322 og 325 er retsgrundlaget for EU's budgetgennemførelse, revision og beskyttelse mod svig fastlagt.
  • I forordning (EU, Euratom) 2024/2509, den såkaldte finansforordning, er detaljerede regler for opstilling, gennemførelse og revision af EU-budgettet fastsat, hvorved forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed sikres.
  • Den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, samarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning forbedrer samarbejdet mellem EU-institutionerne og styrker den finanspolitiske disciplin under hele budgetproceduren.
  • I Europa-Parlamentets forretningsorden, navnlig artikel 101-102, 106, 139 og bilag V, er dets interne procedurer for budgetkontrol, dechargeprocedurer og tilsyn med finansielle anliggender beskrevet.

Mål

Formålet med budgetkontrollen er at sikre, at alle EU's udgifter:

  • er lovlige
  • er korrekte
  • registreres korrekt
  • forvaltes effektivt og økonomisk.

Hvad er budgetkontrol?

Budgetkontrollen i Den Europæiske Union sikrer, at midler fra EU-budgettet rejses og anvendes lovligt, effektivt og virkningsfuldt.

Den første kontrol finder ofte sted på nationalt plan, hvor medlemsstaterne overvåger, hvordan midlerne rejses og anvendes. På EU-plan kontrollerer hver institution sine egne udgifter internt, mens Den Europæiske Revisionsret foretager en uafhængig, ekstern kontrol. Revisionsretten undersøger, om EU's udgifter er lovlige, og om de opfylder målene, og rapporterer derefter sine resultater hvert år. Europa-Parlamentet vurderer derefter, om budgettet er blevet gennemført korrekt og i overensstemmelse med reglerne.

Disse kontroller kan også bidrage til at forebygge svig og sikre, at EU-finansieringen giver borgerne reelle fordele.

Hvordan fungerer budgetkontrollen?

A. Kontrol på nationalt plan

De nationale myndigheder i medlemsstaterne foretager i vid udstrækning den første kontrol af, hvordan midlerne rejses og anvendes. Som følge heraf er de ansvarlige for visse aspekter af budgetkontrollen, navnlig for traditionelle egne indtægter såsom told, som de tilvejebringer og kontrollerer på vegne af EU. De fører også an i afsløringen og håndteringen af svig og andre uregelmæssigheder, der involverer EU-budgettet.

Medlemsstaterne udfører også den første revision af udgifter under delt forvaltning – fonde, hvor Europa-Kommissionen uddelegerer budgetgennemførelsesopgaver til de nationale myndigheder i medlemsstaterne. Disse omfatter fonde såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond (tilsammen kendt som strukturfondene) samt Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

B. Kontrol på EU-plan

På EU-plan er der tre typer kontrol: intern kontrol, ekstern kontrol og kontrol på politisk niveau eller politisk tilsyn.

1. Intern kontrol

Hver EU-institution overvåger sit eget budget. Anvisningsberettigede, regnskabsførere og interne revisorer foretager kontrol for at sikre, at midlerne håndteres korrekt og i overensstemmelse med reglerne.

2. Ekstern kontrol

Revisionsretten, med støtte fra de nationale revisionsorganer, reviderer EU's regnskaber og udgifter og forelægger hvert år detaljerede beretninger for Europa-Parlamentet og Rådet (som tilsammen udgør EU's budgetmyndighed) i overensstemmelse med artikel 287 i TEUF. Revisionsrettens arbejde omfatter:

  • en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (kaldet DAS)
  • en beretning om gennemførelsen af det almindelige budget, herunder samtlige institutioners og specialiserede organers budgetter
  • specifikke beretninger om EU's agenturer og organer
  • særberetninger om forvaltning og overholdelse
  • gennemgang af politikområder eller nye spørgsmål.

Indtil 2021 offentliggjorde Revisionsretten også en årsberetning om budgettets samlede performance. Revisionsretten rapporterer også om låntagnings- og långivningsaktiviteter og om Den Europæiske Udviklingsfond, som nu er integreret i EU's langsigtede udgiftsplan, den flerårige finansielle ramme.

3. Politisk tilsyn

Europa-Parlamentet kontrollerer, hvordan budgettet er blevet gennemført, navnlig gennem Budgetkontroludvalget, som:

  • gennemgår gennemførelsen af EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond på grundlag af Revisionsrettens årsberetning og andre produkter
  • udarbejder dechargeafgørelser
  • foretager regnskabsafslutning, regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber og balancer for Unionen, dennes institutioner og alle organer, der finansieres af den
  • undersøger Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter
  • vurderer, om EU-finansieringen har været omkostningseffektiv i forbindelse med gennemførelsen af politikken
  • vedtager foranstaltninger til forebyggelse af svig og finansielle uregelmæssigheder og til retsforfølgning af lovovertrædere følger op på tilfælde af svig og uregelmæssigheder
  • samarbejder med Revisionsretten, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed
  • er involveret i godkendelsen af udnævnelser til Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

Dechargeproceduren

I TEUF nævnes kun decharge til Europa-Kommissionen. Europa-Parlamentet meddeler imidlertid også særskilt decharge til de øvrige institutioner, organer og agenturer.

Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg gennemgår gennemførelsen af budgettet fra to år tidligere (år n-2). Det undersøger:

  • årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens generaldirektorater og fra de øvrige EU-institutioner, -agenturer og -organer
  • Europa-Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport
  • en evalueringsrapport med fokus på resultaterne af EU-programmer i overensstemmelse med artikel 318 i TEUF
  • Revisionsrettens årsberetning
  • institutionernes svar på Europa-Parlamentets forespørgsler i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF.

Denne parlamentariske kontrol sikrer lovlighed, overholdelse af reglerne og forsvarlig økonomisk forvaltning. På dette grundlag udarbejder Budgetkontroludvalget sin henstilling om meddelelse eller nægtelse af decharge. Europa-Parlamentet stemmer derefter om afgørelsen om decharge i form af en beslutning, der indeholder bemærkninger og henstillinger om gennemførelsen af budgettet.

Hvis Budgetkontroludvalget er tilfreds, foreslår det at meddele decharge i overensstemmelse med finansforordningens artikel 266. Der meddeles derefter decharge, normalt senest medio maj, hvis et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer stemmer for forslaget. Europa-Parlamentet kan også udsætte sin afgørelse om decharge til oktober, hvis det ikke er tilfreds med visse aspekter af budgetforvaltningen.

Hvis decharge nægtes eller udsættes, underretter Europa-Parlamentet de berørte institutioner, organer eller agenturer om årsagerne hertil. De skal derefter straks tage fat på at afhjælpe hindringerne for decharge (som krævet i artikel 319, stk. 3, i TEUF og finansforordningens artikel 268). For så vidt angår decharge til Kommissionen skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet på baggrund af Europa-Parlamentets bemærkninger, og Kommissionen skal tage hensyn til disse foranstaltninger i sin egen opfølgningsrapport.

Når hindringerne for decharge er fjernet, udsender Budgetkontroludvalget en ny betænkning og et forslag om at meddele eller nægte decharge inden for seks måneder.

Et afslag på meddelelse af decharge kan sende et stærkt budskab. I 1998 stemte Europa-Parlamentet for at forkaste forslaget om meddelelse af decharge, og der blev nedsat en gruppe af uafhængige eksperter, som rapporterede om beskyldninger om svig, fejl og forsømmelser samt nepotisme i Europa-Kommissionen. Ekspertgruppens konklusioner førte til, at hele Europa-Kommissionen trådte tilbage i 1999.

Europa-Parlamentet har siden 2009 afvist at meddele decharge til EU-Rådets generalsekretær på grund af Rådets manglende samarbejde i forbindelse med dechargeproceduren.

Europa-Parlamentets rolle

A. Udvidelse af beføjelser

Europa-Parlamentets beføjelser med hensyn til budgetkontrol er vokset i løbet af de seneste årtier.

  • Fra 1958 til 1970 blev Europa-Parlamentet kun underrettet om de dechargeafgørelser, der blev truffet af Rådet for Den Europæiske Union.
  • I 1971 fik det samme dechargebeføjelser som Rådet.
  • Siden 1977 har det alene meddelt decharge efter henstilling fra Rådet.
  • Det bør endvidere nævnes, at Parlamentet hører indstillede kommissionsmedlemmer, og at Budgetkontroludvalget hører Revisionsrettens indstillede medlemmer samt kandidater til posten som generaldirektør for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og medlemmer af OLAF's overvågningsudvalg. Disse stillinger kan ikke besættes, før høringerne har fundet sted.

B. Nylige dechargeprocedurer

1. Frontex (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning)

I 2021 udsatte Europa-Parlamentet dechargen for Frontex' budget på grund af mangler i den budgetmæssige og økonomiske forvaltning. Det meddelte decharge senere samme år, men tilbageholdt 90 mio. EUR, indtil visse betingelser var opfyldt. I 2022 udsatte det igen dechargeafgørelsen under henvisning til uafklarede betænkeligheder, herunder de negative resultater af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig om chikane, forseelser og tilbagedrivelser af migranter. Der blev meddelt decharge for 2022, efter at forbedringerne var blevet bekræftet.

2. Andre fokusområder

De seneste dechargeprocedurer har givet anledning til bekymring over:

  • kontrolkravene i genopretnings- og resiliensfaciliteten (covid-19-genopretningsmidler) og behovet for at afbalancere et stærkt tilsyn med forenklede procedurer, navnlig for små og mellemstore virksomheder
  • høje fejlprocenter for udgiftsprogrammer (navnlig programmer til styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed i EU)
  • offentlige udbud og gennemsigtighed, herunder behovet for oplysninger om de endelige modtagere af midler, og ikkestatslige organisationers adgang til EU-finansiering
  • etik og integritet i forbindelse med Europa-Parlamentets eget budget.

Som følge af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig blev decharge til Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) udsat i april 2025. Selv om der fortsat er visse betænkeligheder, meddelte Europa-Parlamentet decharge til EUAA i oktober 2025, efter at EUAA havde foretaget visse ændringer (f.eks. ophør af praksis med at udnævne midlertidige ledere og ændring af personaleevalueringsprocedurerne). Fremtidige dechargeafgørelser kan dog gøres betinget af, at EUAA gennemfører yderligere reformer.

C. Løbende tilsyn og samarbejde

Institutioner, organer og agenturer skal følge op på de bemærkninger og henstillinger, som Europa-Parlamentet fremsætter i sine dechargebeslutninger.

Europa-Parlamentets fagudvalg arbejder for at sikre, at EU-midlerne anvendes på en effektiv måde for at beskytte EU-skatteydernes interesser.

Der finder en dialog sted mellem Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og dets modpart i de nationale parlamenter samt de nationale revisionskontorer og toldagenturer.

Yderligere oplysninger om dette emne findes på Budgetkontroludvalgets websted.

 

Diána Haase