Centralasien

Centralasien forbinder det kæmpemæssige asiatiske kontinent med Europa. EU anerkender dets strategiske betydning for handels- og energiruter samt med hensyn til forekomsterne af ressourcer såsom gas, olie og mineraler (navnlig guld, uran og alle typer sjældne jordarter). I 2019 ajourførte EU sin strategi for Centralasien for at fokusere på modstandsdygtighed (inden for områder som menneskerettigheder, grænsesikkerhed og miljøet), velstand (med stor vægt på konnektivitet) og regionalt samarbejde.
Det første topmøde mellem EU og Centralasien nogensinde, der fandt sted i april 2025, var en milepæl og udgjorde en mulighed for at opgradere forbindelserne til et strategisk partnerskab, uddybe handelen og fokusere på energiøkonomisk samarbejde, investeringer, konnektivitet af høj kvalitet, digitalisering, bæredygtig udvikling og sikkerhedssamarbejde (herunder hybride trusler). Der er planlagt en investeringspakke på 12 mia. EUR gennem Global Gateway med det formål at forbedre handelsruterne. Dette er for EU en vigtig mulighed for at demonstrere sin geopolitiske interesse i et forstærket bilateralt engagement og et styrket regionalt samarbejde med Centralasien med henblik på at mindske sin afhængighed af Kina og Rusland i forbindelse med globale geopolitiske forandringer. Ved topmødet blev der også fokuseret på klimaindsatsen, menneskerettigheder og strategiske ressourcer (herunder kritiske råstoffer).
Centralasien er i lyset af situation i Afghanistan blevet afgørende for sikkerhed og stabilitet. Optøjerne i Kasakhstan i januar 2022 (som sluttede, efter at Den Kollektive Sikkerhedspagt havde sendt russiskledede tropper) og grænsestridighederne mellem centralasiatiske lande vidner om risikoen for ustabilitet i en region under Moskvas indflydelse. Denne indflydelse i Centralasien svækkes imidlertid af den russiske invasion af Ukraine og koncentrationen af tropper ved fronten. Denne ændrede situation har skabt muligheder for, at de centralasiatiske lande kan fremstå som mere uafhængige regionale aktører, og åbnet nye muligheder for partnerskab og samarbejde med EU på områder som energi, råstoffer og konnektivitet. Rusland er imidlertid med militærfaciliteter i tre af de fem centralasiatiske lande fortsat en central sikkerhedsleverandør i regionen, og det kontrollerer to tredjedele af våbenimporten, ligesom det støtter regionens regeringer.
Med hensyn til handel og investeringer er den kinesiske indflydelse stigende med Kinas “ét bælte, én vej”-initiativ. Som reaktion på initiativet har EU øget sit engagement og sine investeringer i regionen med EU's Global Gateway. I kraft af de enkelte medlemsstaters bistand er EU med over 550 mio. EUR til det regionale flerårige vejledende program for Centralasien for 2021–2027 blevet den største donor i Centralasien. EU og Centralasien har gennem EU's Global Gateway taget vigtige skridt for at udvikle den transkaspiske transportkorridor, som har til formål at skabe en multimodal, moderne og konkurrencedygtig rute mellem Europa og Centralasien.
Europa-Parlamentet betoner fortsat vigtigheden af at overholde menneskerettigheder, af god regeringsførelse og af social udvikling og understreger i den forbindelse det parlamentariske diplomatis rolle, idet det samtidig kraftigt støtter demokratiet og retsstatsprincippet.

Retsgrundlag

• Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union: “optræden udadtil”
• Artikel 206-207 (handel) og artikel 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
• Partnerskabs- og samarbejdsaftaler (PSA'er), der omfatter bilaterale forbindelser, med undtagelse af Turkmenistan, som der er indgået en midlertidig handelsaftale med. Den nye udvidede PSA med Kasakhstan trådte fuldt i kraft den 1. marts 2020. Den udvidede PSA med Kirgisistan blev paraferet i juli 2019, og der er forhandlinger i gang med Usbekistan. Tadsjikistan har også udtrykt interesse i en udvidet PSA.

De centralasiatiske lande og forbindelserne mellem EU og Centralasien

Konflikter om grænsedragning og ressourcer betød, at de centralasiatiske lande i årevis generelt set havde dårlige indbyrdes relationer. Situationen ændredes ikke desto mindre hurtigt efter regeringsskiftet i Usbekistan i 2016, der åbnede nye muligheder for regionalt samarbejde.

Regelmæssige topmøder mellem centralasiatiske ledere er hjørnestenen i det regionale diplomati. Det første topmøde mellem centralasiatiske ledere om regionalt samarbejde blev afholdt i Astana i marts 2018. I august 2024 godkendte lederne på det sjette rådgivende møde mellem de asiatiske statschefer i Astana en køreplan for regionalt samarbejde frem til 2027 og lancerede strategien Centralasien – 2040. Målet med disse initiativer er at øge den mellemstatslige koordinering, styrke den regionale identitet og fremme økonomisk integration. Vedvarende energikilder er et andet fokusområde i betragtning af det enorme potentiale for regionalt samarbejde og investeringer. Den regionale økonomi befinder sig aktuelt i en usikker situation som følge af Ruslands invasion af Ukraine, den globale inflation og stigende råvarepriser.

Alle de centralasiatiske lande fører en flersidet udenrigspolitik, hvor de forsøger at gå balancegang i forbindelserne til især Rusland, Kina, EU og USA. Forbindelserne med Tyrkiet og Iran er ligeledes vigtige. Turkmenistan har i vid udstrækning været lukket over for omverdenen, og landets “permanente neutralitet” er sågar blevet anerkendt af FN. Efter Talebans magtovertagelse i august 2021 er situationen i Afghanistan ikke blot blevet et globalt spørgsmål, men også de centralasiatiske regeringers største bekymring. Hele den centralasiatiske region har fået afgørende betydning for inddæmningen af religiøs ekstremisme og terrornetværk samt narkotikahandel inden for dens grænser. På grund af den humanitære krise i Afghanistan er Centralasien blevet en destination for et stort antal afghanske flygtninge, som derfor er potentielle modtagere af yderligere EU-støtte, med bilaterale og regionale programmer som en del af EU's flerårige vejledende program for 2021–2027.

Omfanget af EU's forbindelser afhænger af de enkelte centralasiatiske landes parathed til at gennemføre reformer og styrke demokratiet, menneskerettighederne, retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed. Landene skal også være villige til at modernisere og diversificere deres økonomier, bl.a. ved at støtte den private sektor og små og mellemstore virksomheder. EU-strategien for Centralasien blev godkendt af Rådet i juni 2019. For yderligere at uddybe de bilaterale forbindelser har EU forhandlet udvidede PSA'er med de centralasiatiske lande. Ved begyndelsen af 2025 er udvidede PSA'er med Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan blevet undertegnet eller er nær ved at være afsluttet, mens forhandlingerne med Tadsjikistan er afsluttet.

I november 2022 afholdt EU og Centralasien en international konference om konnektivitet (Global Gateway) i Samarkand i Usbekistan. Vigtigheden af en regional tilgang og regionalt samarbejde er også blevet understreget ved ministermøder mellem EU og Centralasien. Det 19. ministermøde mellem EU og Centralasien fandt sted i oktober 2023. EU og Centralasien vedtog en fælles køreplan for uddybning af forbindelserne, hvori der skitseres områder og handlingspunkter, hvor forbindelserne skal styrkes gennem dialog og praktisk samarbejde. I denne køreplan fremhæves en styrket konnektivitet, navnlig ved hjælp af handels-, investerings- og infrastrukturprojekter, i overensstemmelse med EU's Global Gateway-initiativ.

I 2023 beløb handelen med varer mellem EU og Centralasien sig til 52,8 mia. EUR med et handelsoverskud på 12,4 mia. EUR i Centralasiens favør. Centralasien forsyner hovedsageligt EU med råstoffer såsom råolie, naturgas, metaller og bomuld. Den anden vej eksporterer EU primært maskiner, transportudstyr og forarbejdede varer, som tilsammen udgør mere end halvdelen af EU's samlede eksport til regionen. Det første topmøde nogensinde mellem EU og Centralasien fandt sted i april 2025 i Samarkand. I et globalt og regionalt geopolitisk landskab i udvikling bekræftede EU-lederne og de centralasiatiske ledere på ny deres tilsagn om at uddybe samarbejdet og besluttede at opgradere forbindelserne til et strategisk partnerskab.

Parlamentets aktiviteter med Centralasien varetages hovedsageligt af Udenrigsudvalget (AFET), Udvalget om International Handel (INTA), Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE), Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI) og Delegationen for Forbindelserne med Centralasien (D-CAS) samt gennem de parlamentariske samarbejdsudvalg og Delegationen for Forbindelserne med Afghanistan (D-AF) blandt andre organer. Parlamentet overvåger gennemførelsen af aftalerne og fokuserer på menneskerettighedsspørgsmål, den politiske situation, økonomisk og udviklingsmæssigt samarbejde og valgprocesser.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 og EU's beslutning om at indføre en række sanktionspakker mod Rusland kom nogle centralasiatiske lande, navnlig Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, til at udgøre mulige knudepunkter for omgåelse af sanktionerne, noget som Parlamentet har fordømt i sine beslutninger.

Parlamentet vedtog i januar 2024 en beslutning om EU's strategi for Centralasien, hvor det ajourførte sin samlede tilgang til regionen og glædede sig over planerne om afholdelse af det første topmøde mellem EU og Centralasien, som fandt sted i april 2025. Beslutningen støtter desuden den fælles køreplan for at styrke båndene mellem EU og Centralasien fra oktober 2023, som udgør en strategisk plan for fremme af dialog og samarbejde.

A. Kasakhstan

Parlamentet godkendte den udvidede PSA med Kasakhstan i december 2017, idet det understregede “mere for mere”-princippets vigtighed med hensyn til at stimulere politiske og socioøkonomiske reformer. Den udvidede PSA mellem EU og Kasakhstan trådte i kraft i september 2020.

Efter tre årtier ved magten trådte Nazarbajev i marts 2019 tilbage fra præsidentposten, men bibeholdt som “øverste leder” og “nationens fader” en betydelig indflydelse og formelle beføjelser frem til 2022.

I 2020 tilsluttede Kasakhstan sig FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, en multilateral traktat, der indgår i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter. I januar 2021 afskaffede Kasakhstan dødsstraffen efter at have ratificeret FN's anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. EU-Udenrigstjenesten udtrykte påskønnelse af skridtet.

I kølvandet på demonstrationer som følge af en stigning i priserne på flydende gas i januar 2022, udløste ukendte, veltrænede og -organiserede væbnede personer voldelige handlinger. Præsident Tokajev erklærede undtagelsestilstand. På anmodning af præsident Tokajev besluttede Den Kollektive Sikkerhedspagt, en russiskledet militær alliance, at sende soldater (“fredsbevarende styrker”) til Kasakhstan fra Rusland, Belarus, Tadsjikistan, Armenien og Kirgisistan.

Præsident Tokajev gav den tidligere regering skylden for krisen, som han benyttede til at konsolidere sin egen magt og bringe den magtdelingsordning, som han var blevet påtvunget af Nazarbajev, til ophør. Tokajev overtog posten som formand for sikkerhedsrådet og udnævnte en ny premierminister. Vigtige medlemmer af Nazarbajevs familie mistede deres indflydelsesrige poster. I september 2022 besluttede Kasakhstans parlament som det seneste skridt til at lægge afstand til den tidligere sovjetrepubliks første præsident, Nursultan Nazarbajev, at ændre navnet på landets hovedstad fra Nur-Sultan til Astana.

I juni 2022 afholdt Kasakhstan en folkeafstemning om forfatningen, som medførte væsentlige ændringer af den eksisterende institutionelle magtbalance, herunder ved at beskære præsidentens magt og styrke parlamentets rolle. Disse reformer havde til formål at gøre noget ved de længe nærede bekymringer over magtkoncentrationen hos præsidenten og fremme et mere afbalanceret politisk system.

Kasakhstans økonomiske udsigter for 2025 er fortsat forsigtigt optimistiske, og BNP-tilvæksten forventes at blive på omkring 4 %. Der hersker dog fortsat usikkerhed, navnlig med hensyn til olieproduktionen og de globale økonomiske forhold. Som skitseret i Kasakhstans strategi for 2050 arbejder man fortsat hen imod det langsigtede mål om at blive blandt verdens 30 mest udviklede nationer inden 2050. Kasakhstan fortsætter liberaliseringen og arbejder på at tilpasse sig en socialt orienteret økonomi. I landets budget for 2025–2027 fastholdes et stærkt socialt fokus med betydelige investeringer i uddannelses-, sundheds- og socialprogrammer. Regeringen har intensiveret korruptionsbekæmpelsen.

EU er Kasakhstans førende handelspartner og største udenlandske investor. I 2024 beløb Kasakhstans eksport til EU sig til 33,5 mia. EUR, mens importen fra EU til Kasakhstan nåede op på 11,5 mia. EUR. Handelen med varer steg samlet set med 6 % i forhold til 2023.

I marts 2023 afholdt Kasakhstan tidlige parlamentsvalg og indførte et blandet valgsystem, hvor 70 % af pladserne fordeles ved forholdstalsvalg og 30 % ved flertalsvalg. Valget resulterede i, at partiet Amanat (tidligere Nur-Otan) med 53,9 % af stemmerne opnåede flertal og 64 ud af 98 pladser i Mazhilis (underhuset).

I oktober 2024 afholdtes det 21. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan med fokus på en styrkelse af transportforbindelserne, navnlig den transkaspiske transportkorridor. Begge parter anerkendte de fremskridt, der er gjort med hensyn til den horisontale luftfartsaftale og deres partnerskab om kritiske råstoffer. De drøftede også de kommende aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. EU roste Kasakhstans bidrag til energisikkerhed, dets tilsagn om at opnå kulstofneutralitet senest i 2060 og dets deltagelse i den globale methanaftale.

Parlamentet har ikke observeret valg i Kasakhstan siden 2005. Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) har sendt valgobservatører til Kasakhstan. OSCE/ODIHR udsendte en valgobservationsmission til det tidlige parlamentsvalg i marts 2023 som reaktion på bekymringerne over manglen på en reel opposition til partiet Amanat (det tidligere Nur-Otan) og på grund af Kasakhstans manglende overholdelse af henstillingerne vedrørende grundlæggende frihedsrettigheder, valgadministrationens upartiskhed og valgbarhed.

Parlamentet har understreget nødvendigheden af at garantere grundlæggende frihedsrettigheder, af at afskaffe vilkårlig tilbageholdelse af menneskerettighedsaktivister og medlemmer af politiske oppositionsbevægelser og af at sikre LGBTIQA+-personers rettigheder og såvel kasakheres som andre etniske minoritetsgruppers sikkerhed. Desuden har det opfordret til indførelse af individuelle sanktioner over for kasakhiske embedsmænd med direkte ansvar for krænkelser af menneskerettighederne.

Parlamentet vedtog en beslutning om protesterne og volden i Kasakhstan i januar 2022, hvori det gentog sin bekymring over menneskerettighedskrænkelser efter udbruddet af protester i landet, herunder den udbredte brug af tortur og tilsidesættelse af demokratiet.

Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan har ansvaret for at forvalte forbindelserne mellem de to parlamenter. I oktober og november 2024 afholdtes det 21. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan. Det havde fokus på at styrke de politiske og økonomiske forbindelser og på omgåelse af sanktioner, den transkaspiske transportkorridor, energisamarbejde og klimaændringer. Parlamentet fremhævede betydningen af politisk mangfoldighed og mediefrihed i Kasakhstan og indgik i dialog med menneskerettighedsforkæmpere og -aktivister.

B. Kirgisistan

Den nuværende PSA mellem EU og Kirgisistan fra 2019 skal erstattes af den udvidede PSA, der blev undertegnet i juni 2024, men som endnu ikke er ratificeret. Den udvidede PSA dækker en lang række områder, herunder politisk dialog, handel og investeringer, bæredygtig udvikling, forskning og innovation, uddannelse, miljø og klimaændringer samt retsstatsprincippet, menneskerettigheder og civilsamfundet. Den muliggør også samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder konfliktforebyggelse, krisestyring og regional stabilitet.

EU er en af de vigtigste sponsorer for bæredygtig udvikling og reformer i Kirgisistan. Det flerårige vejledende program for 2021–2027 er et svar på Kirgisistans nationale udviklingsstrategi for 2040, som skitserer en langsigtet køreplan, der skal gøre landet stærkt, selvforsynende og velstående.

I det nuværende partnerskab mellem EU og Kirgisistan er der fokus på modstandsdygtighed over for klimaændringer, energiinfrastruktur og støtte til unge. Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes det kirgisiske program for robuste vandressourcer, som kombinerer et lån på 42 mio. EUR fra Den Europæiske Udviklingsbank med et EU-tilskud på 15 mio. EUR til forbedring af vandforvaltningen. EU har også vedtaget et initiativ til 5 mio. EUR med fokus på unge, ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder. Desuden tilbyder EU fortsat mere end 300 stipendier årligt til kirgisiske studerende, alt sammen i overensstemmelse med EU's Global Gateway-strategi for bæredygtig udvikling.

OSCE/ODIHR overvåger regelmæssigt parlamentsvalg og præsidentvalg. Der blev i oktober 2020 afholdt et parlamentsvalg i Kirgisistan, som efterfølgende blev erklæret ugyldigt efter masseprotester over uregelmæssigheder og køb af stemmer. Kirgisistans præsident, Sooronbai Jeenbekov, trådte tilbage i oktober 2020, og efter afholdelsen af præsidentvalg i januar 2021 tiltrådte Sadyr Japarov som Kirgisistans sjette præsident. EU noterede sig, at der var lav valgdeltagelse, manglende lige vilkår for kandidater, overtrædelser af kampagneprocedurer og misbrug af administrative ressourcer, hvilket blev rapporteret af OSCE/ODIHR.

Ved en folkeafstemning den 11. april 2021 godkendte vælgerne en forfatningsændring, der reducerede parlamentets størrelse med 25 % til 90 pladser. Den gav også præsidenten beføjelse til at udnævne dommere og ledere af retshåndhævende organer og ændrede reglen om, at præsidenten kun kunne sidde i én mandatperiode, således at vedkommende nu har mulighed for at blive genvalgt til endnu en periode. Landets seneste parlamentsvalg fandt sted i november 2021, og det næste parlamentsvalg er i øjeblikket berammet til 2025.

I november 2024 afholdt EU og Kirgisistan deres 14. menneskerettighedsdialog, som var den første siden undertegnelsen af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale i juni 2024. EU udtrykte bekymring over det kirgisiske restriktive lovforslag om udenlandske agenter fra april 2024, der var kalkeret efter russisk lovgivning, og pegede på potentiel utilfredshed i offentligheden. EU tog også spørgsmålet om ytrings-, medie-, forsamlings- og foreningsfrihed op. EU fremhævede indskrænkningen af civilsamfundets råderum og understregede den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier spiller med hensyn til at sikre stabiliteten i et demokratisk samfund.

Siden 2016 har Kirgisistan nydt godt af told- og kvotefri adgang til EU-markedet for to tredjedele af sine varer inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning Plus (GSP+), hvilket har styrket de økonomiske bånd og skabt muligheder for at øge og diversificere eksporten. I 2024 beløb handelen mellem EU og Kirgisistan sig til 2,8 mia. EUR. EU's eksport til Kirgisistan, som primært består af transportudstyr, maskiner og kemikalier, blev vurderet til 2,7 mia. EUR. EU's import fra Kirgisistan bestod hovedsageligt af ædelmetaller og mineralske produkter.

Parlamentet er dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Kirgisistan. En efterforskning af menneskerettighedsforkæmperen Azimjon Askarovs død i juli 2020 blev afsluttet og derefter genoptaget.

Parlamentet glædede sig over den våbenhvile, der blev erklæret efter sammenstød ved grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan i april 2021, og opfordrede begge parter til diplomatiske drøftelser i stedet for at begive sig ud i militære sammenstød. Grænsekonflikten mellem Kirgisistan og Tadsjikistan har medført, at hundredvis af mennesker er blevet dræbt eller såret og tusindvis drevet på flugt. Kirgisistan er en vigtig partner i det europæiske parlamentariske diplomati med regelmæssige kontakter og åbne drøftelser om menneskerettighedssituationen i landet, dets holdning til Rusland og krigen mod Ukraine. I juli 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om ytringsfrihed i Kirgisistan som reaktion på det kontroversielle kirgisiske lovforslag om medier og NGO'er. Dette var et af de vigtigste spørgsmål i den interparlamentariske dialog, da Parlamentets D-CAS besøgte Kirgisistan i december 2023 for at afholde det 16. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Den Kirgisiske Republik.

Parlamentet udtrykte i 2015 bekymring over lovudkastene om “LGBTIQA+-propaganda”.I august 2023 indførte Kirgisistan en ny lov, hvis formål er at indskrænke ytringsfriheden og adgangen til oplysninger om LGTBIQA+-personer, -identiteter, -rettigheder og -liv.

I Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Kirgisistan i december 2024 blev der udtrykt bekymring over anholdelsen af Temirlan Sultanbekov, leder af Kirgisistans socialdemokratiske parti, og af andre prodemokratiske aktivister, og sat spørgsmålstegn ved legitimiteten af tilbageholdelsen af dem forud for kommunalvalget i november 2024. Beslutningen kritiserede tilbageskridtene med hensyn til den demokratiske praksis og menneskerettighederne i Kirgisistan, herunder undertrykkelsen af uafhængige medier og oppositionspartier. Parlamentet insisterer på fastholdelse af menneskerettighedsforpligtelserne som led i partnerskabet mellem EU og Kirgisistan.

Parlamentet glædede sig over det grænseoverskridende samarbejde og fastlæggelsen af den kirgisisk-usbekiske og den kirgisisk-tadsjikiske grænse, som blev bekræftet på de kirgisiske, tadsjikiske og usbekiske lederes møde i januar 2025.

C. Usbekistan

Usbekistan blev det niende modtagerland i EU's ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) i april 2021. Ved at tilslutte sig denne ordning opnår Usbekistan yderligere økonomiske fordele som følge af annulleringen af toldsatser for to tredjedele af de produktgrupper, der er omfattet af GSP+. Instrumentet styrker landets eksport og dets evne til at tiltrække udenlandske investeringer. Til gengæld forventes Usbekistan at gennemføre 27 centrale internationale konventioner om god regeringsførelse, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt miljø- og klimabeskyttelse.

I juli 2022 afsluttede EU og Usbekistan forhandlingerne om en ny udvidet PSA med det formål at tilvejebringe en ny, moderne og ambitiøs ramme for intensivering af partnerskabet mellem EU og Usbekistan. Det 19. årlige møde i Samarbejdsudvalget EU-Usbekistan fandt sted i december 2023 i Tasjkent. De to parter udvekslede synspunkter om den videre udvikling af det finansielle, tekniske, handelsmæssige, økonomiske og investeringsmæssige samarbejde med fokus på foranstaltninger til liberalisering og forenkling af handelsprocedurerne ved hjælp af fordelene ved GSP+. Begge parter lagde vægt på bestræbelser på at sætte skub i projekter vedrørende energieffektivitet og grøn energi samt samarbejde om udbygning på transportområdet, herunder den transkaspiske internationale transportrute.

I 2024 importerede Usbekistan varer til en værdi af 3 959 mio. EUR fra EU, mens landets eksport til EU beløb sig til 845 mio. EUR, hvilket udgør en stigning på 8,2 % i forhold til 2023. Usbekistans GSP+-status har bidraget til denne vækst, idet dets eksport til EU har vist betydelige stigninger siden 2021.

I EU's flerårige vejledende program for Usbekistan for 2021–2027 er der afsat 76 mio. EUR til perioden 2021–2024 og yderligere 43 mio. EUR til nye bilaterale initiativer for 2025–2027 med fokus på at fremme demokratisk regeringsførelse, digital omstilling, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst samt udvikling af en intelligent og miljøvenlig landbrugsfødevaresektor.

Siden den usbekiske præsident, Sjavkat Mirzijojev, tiltrådte i 2016, er der sket vidtrækkende og hurtige demokratiske forandringer. Der er tale om en positiv udvikling, som omfatter adskillige ambitiøse reformer og interne ændringer, såsom løsladelse af en række politiske fanger.

I februar 2021 undertegnede Mirzijojev en lov, der udskød præsidentvalget til oktober 2021. OSCE/ODIHR gentog sine anbefalinger vedrørende partifinansiering, fremskyndelse af stemmeoptællingen og nedskæring af statens ressourcer til valgkampagner. I juli 2023 blev Usbekistans præsident, Sjavkat Mirzijojev, genvalgt med 87,1 % af stemmerne. Han fortsætter de ambitiøse reformer, der blev planlagt i udviklingsstrategien for 2022–2026, og hvis formål er at opnå virkelige forandringer i landet med hensyn til socioøkonomisk udvikling, effektiv forvaltning, et mere uafhængigt retssystem og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

Usbekistan er gået i dialog med Taleban om handelsspørgsmål og økonomisk samkvem, sikring af grænsesikkerhed og samarbejde om energi, transport og international fragt samt det projekt om en jernbane, der skal forbinde den usbekiske grænseby Termez med den pakistanske by Peshawar via Mazar-i Sharif og Kabul i Afghanistan.

Forbindelserne mellem Usbekistan og Rusland er blevet styrket under præsident Mirzijojev. Usbekistan undlod i FN's Generalforsamling at stemme for en fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine og har officielt indtaget en “neutral” holdning. Rusland og Usbekistan har et militærteknisk samarbejde, der omfatter fælles indkøb af våben, forskning og modernisering. Desuden samarbejder Rusland som en vigtig handelspartner med Usbekistan i olie- og gasindustrien. I januar 2025 formaliserede Rusland og Usbekistan et militærstrategisk partnerskab og Kinas bredere strategiske initiativer, der strækker sig frem til 2030.

I januar 2024 førte præsident Xi Jinping samtaler med Usbekistans præsident, Sjavkat Mirzijojev. De erklærede, at Kina og Usbekistan har besluttet at udvikle et alsidigt strategisk partnerskab for en ny tidsalder.

Parlamentet blev for første gang indbudt til at observere parlamentsvalget i Usbekistan i december 2019, hvilket det dog afviste med den begrundelse, at valget hverken var frit eller retfærdigt, idet det påpegede, at alle kandidater tilhørte regimetro partier. Valget blev derfor kun overvåget af OSCE/ODIHR.

Parlamentet accepterede opfordringen til at overvåge præsidentvalget i oktober 2021, selv om de fem kandidater, der var registreret af den centrale valgkommission, angiveligt var regeringsvenlige.

Det 17. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Usbekistan fandt sted i december 2024 og det 18. møde i april 2025, hvor bestræbelserne på at styrke partnerskabet og centrale samarbejdsområder blev fremhævet. Deltagerne drøftede interparlamentarisk samarbejde og fælles projekter om bæredygtig udvikling, handel, energi og miljøspørgsmål.

D. Turkmenistan

De første formelle forbindelser mellem EU og Turkmenistan daterer sig til 1997, og de to parter undertegnede en PSA i 1998. Siden 2004 er PSA'en blevet ratificeret af samtlige EU-medlemsstater og Turkmenistan. Europa-Parlamentets ratificering er den sidste brik, som mangler, for at den kan færdiggøres. Parlamentet har nægtet at godkende ratificeringen af PSA'en mellem EU og Turkmenistan på grund af sin dybe bekymring over de kortsigtede benchmarks for Turkmenistans fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De bilaterale forbindelser mellem EU og Turkmenistan er derfor aktuelt reguleret af interimsaftalen om handel fra 2010. I marts 2024 undertegnede Turkmenistan og EU en protokol til PSA'en i Bruxelles, hvilket markerede et afgørende skridt i retning af at styrke deres partnerskab og banede vejen for et styrket samarbejde.

Turkmenistan har taget skridt til at åbne landet og give mere plads til civilsamfundsorganisationer. Landet er dog fortsat underlagt præsident Berdymukhammedovs autoritære styre. Den seneste udvikling viser, at der ikke er sket demokratiske fremskridt, og at menneskerettighedssituationen ikke er forbedret nævneværdigt. I 2021 indførte Turkmenistan nogle forfatningsreformer, herunder oprettelsen af et overhus, men det turkmenske parlament spiller fortsat en begrænset rolle.

Ud over de regionale rammer for forbindelserne mellem EU og Centralasien fører EU og Turkmenistan årlige bilaterale dialoger: Det Blandede Udvalg EU-Turkmenistan og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Turkmenistan. Det 23. møde i Det Blandede Udvalg blev afholdt i december 2024 for at videreudvikle partnerskab og samarbejde, navnlig inden for handel, konnektivitet, energi og miljø. EU har atter slået fast, at retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne er væsentlige elementer i forbindelserne mellem EU og Turkmenistan. Den 16. årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Turkmenistan fandt sted juni 2024. Ved drøftelserne var der fokus på Turkmenistans konkrete skridt for at forbedre menneskerettighedssituationen i landet, herunder for personer, hvis menneskerettigheder er blevet krænket, på forholdene i detentionscentre og fængsler og på kønsbaseret vold.

I 2014 blev Turkmenistan og Tyrkiet enige om at transportere gas via den transanatolske rørledning, som i øjeblikket transporterer gas fra Shah Deniz-feltet i Aserbajdsjan. Desuden fremlagde virksomheden Trans Caspian Resources i 2021 sit forslag til den transkaspiske samkøringslinje, en mindre rørledning, som skal kunne transportere 10-12 mia. kubikmeter gas om året. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har EU søgt alternative energikilder, herunder gas fra Turkmenistan. De to parter forhandler om en aftale, Turkmenistan med henblik på at diversificere sin eksport, EU med henblik på nye forsyningskilder.

Parlamentet har konsekvent udtrykt sin bekymring over den ugunstige menneskerettighedssituation i Turkmenistan og har derfor hidtil blokeret for ikrafttrædelsen af PSA'en. Parlamentet er aldrig blevet indbudt til at observere valg i Turkmenistan. I februar 2025 rejste Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Centralasien til Turkmenistan for at deltage i den 8. interparlamentariske dialog. Drøftelserne drejede sig om FN's Generalforsamlings resolutioner om Turkmenistan, menneskerettigheder, reformer af ligestillingen mellem kønnene og områder for bilateralt samarbejde. Begge parter fremhævede Turkmenistans neutrale standpunkt med hensyn til regional sikkerhed og dets strategiske rolle inden for energi og transport. De gentog deres engagement i miljøbevarelse, retsreformer og parlamentarisk samarbejde. Delegationen drøftede også menneskerettigheder, sociale fremskridt og styrkelse af forbindelserne mellem regeringen og civilsamfundet med turkmenske civilsamfundsorganisationer.

E. Tadsjikistan

EU's engagement i Tadsjikistan har udviklet sig betydeligt. Den nuværende retlige ramme for forbindelserne mellem EU og Tadsjikistan er den PSA, der blev undertegnet i oktober 2004 og trådte i kraft i januar 2010. Parlamentet godkendte indgåelsen af PSA'en i 2009, men opfordrede til forbedringer med hensyn til menneskerettigheder, korruption, sundhed og uddannelse. PSA'en bidrog til at styrke det bilaterale samarbejde og højnede EU's profil i Tadsjikistan, idet den fastlagde en platform for politisk dialog og sigtede på at fremme de bilaterale handelsmæssige og økonomiske forbindelser. Den indeholder også artikler om samarbejde, migration og bekæmpelse af hvidvask af penge, narkotika og terrorisme.

EU har vist sit engagement i at støtte Tadsjikistans bæredygtige udvikling gennem initiativer med fokus på centrale områder såsom menneskelig udvikling, inklusiv grøn og digital økonomi, vandforvaltning, klimaændringer, energi og transportforbindelser.

Tadsjikistan er en vigtig EU-partner, som i øjeblikket står over for adskillige udfordringer, såsom virkningen af internationale sanktioner, mange tadsjikiske migranters hjemvenden fra Rusland efter dettes invasion af Ukraine og en kritisk menneskerettighedssituation, og som nærer en stærk interesse for at tilslutte sig GSP+- handelspræferenceordningen. Efter Talebans magtovertagelse i Afghanistan har Tadsjikistan været vært for tusindvis af afghanske flygtninge. Landet er fast besluttet på at bekæmpe udbredelsen af ekstremisme og radikalisme i Centralasien.

I begyndelsen af 2023 indledte EU og Tadsjikistan forhandlinger om en udvidet PSA. Det 10. møde i Samarbejdsrådet EU-Tadsjikistan blev afholdt i juni 2023 i Luxembourg. Siden da er der indledt kontakter med henblik på at tage hul på forhandlingerne om en udvidet PSA lig dem, andre centralasiatiske lande har indgået. EU tilskynder Tadsjikistan til at forbedre sine resultater med hensyn til grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for menneskerettighederne. I april 2024 afholdt EU og Tadsjikistan tredje forhandlingsrunde i Dusjanbe. Den 15. menneskerettighedsdialog fandt sted i november 2024.

I 2024 voksede Kasakhstans eksport til EU med 67 % og nåede op på 291 mia. EUR, mens importen fra EU til Kasakhstan beløb sig til 275 mia. EUR. EU's engagement i Tadsjikistan rækker ud over de økonomiske bånd og omfatter områder som uddannelse, erhvervsuddannelse og støtte til civilsamfundet.

Ved parlamentsvalget i Tadsjikistan i marts 2025 sikrede det regerende Folkets Demokratiske Parti sig 49 ud af 63 pladser. Da OSCE-missionen blev aflyst, fordi de tadsjikiske myndigheder ikke stillede akkrediteringsgarantier, blev dette det første parlamentsvalg i 25 år uden deltagelse af uafhængige vestlige observatører. Selv om fem andre partier deltog i valget, blev de oppositionsgrupper, der var stærke modstandere af regimet, udelukket.

Parlamentet ser meget kritisk på de forringede menneskerettigheder, det stigende antal frihedsberøvelser og anholdelser af menneskerettighedsaktivister, politiske modstandere og deres familiemedlemmer og de kraftige begrænsninger af de uafhængige medier.

Parlamentet har gentagne gange udtrykt bekymring over sammenstødene ved grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan og bifaldt den våbenhvileaftale, der blev indgået i april 2021. I september 2022 tog volden mellem vagterne forskellige steder langs grænsen imidlertid til. I februar 2024 indgik Kirgisistan og Tadsjikistan forlig om at bringe årtiers forbitrede stridigheder til ophør ved at nå til enighed om grænsedragningen for 90 % af det tidligere omstridte område. Parlamentet glædede sig over det grænseoverskridende samarbejde og fastlæggelsen af den kirgisisk-tadsjikiske grænse, som blev bekræftet på de kirgisiske, tadsjikiske og usbekiske lederes møde i januar 2025.

I juli 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om den forværrede situation i den selvstyrende provins Gorno-Badakhshan og gentog sin bekymring over forværringen af landets menneskerettighedsresultater i sin beslutning fra januar 2024 om den statslige undertrykkelse af de uafhængige medier.

Blandt de emner, som blev dækket på det 11. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Tadsjikistan i december 2024 i Bruxelles var bl.a. Tadsjikistans neutrale holdning til Ruslands krig i Ukraine, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, klimaændringernes indvirkning på Centralasien og menneskerettighedssituationen i Tadsjikistan.

Parlamentet intensiverer sin kontrol med forværringen af menneskerettighederne i landet. Forbedringer på dette område er afgørende for en yderligere styrkelse af de bilaterale forbindelser mellem Tadsjikistan og EU.

F. Mongoliet

Mongoliet, der ganske vist ikke er omfattet af EU's strategi for Centralasien, klassificeres af Parlamentet som en del af regionen inden for rammerne af dets stående delegationer. Mongoliet har mange kulturelle, historiske og økonomiske træk tilfælles med de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien. I de sidste tre årtier har Mongoliet skilt sig ud som en “demokratisk oase” med solid økonomisk vækst, selv om begivenheder i 2019 gav anledning til bekymring for en nedbrydning af demokratiet. Parlamentet godkendte PSA'en mellem EU og Mongoliet i 2017.

Mongoliets politik domineres i øjeblikket af konsolideringen af Det Mongolske Folkeparti, der har et stort flertal i det mongolske parlament og kontrollerer præsidentembedet. Ved parlamentsvalget i Mongoliet i juni 2024 indførtes der en forfatningsreform, som udvidede parlamentet og genindførte et blandet valgsystem. Det Mongolske Folkeparti vandt et mindre flertal i parlamentet (Ulsiin Ih Hural), som har 126 pladser. Andelen af kvinder steg fra 17,3 % til 25,4 %. Blandt de vigtigste spørgsmål i forbindelse med valget var korruption, økonomien, arbejdsløshed og inflation.

Det årlige møde i Det Blandede Udvalg EU-Mongoliet blev afholdt i Ulan Bator i april 2025 med henblik på at bekræfte partnerskabet baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og respekt for principperne i FN-pagten. Udvalget fokuserede på at styrke samarbejdet inden for vedvarende energi og den grønne omstilling og at øge handelsomsætningen ved at hæve EU's GSP+. De to parter udvekslede også synspunkter om effektiv gennemførelse af de foranstaltninger, der er skitseret i køreplanen for aftalememorandummet om skovpartnerskabet. De to parter drøftede de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Mongoliets flerårige vejledende program for 2021–2027.

Parlamentets erklæringer om Mongoliet har i det store hele drejet sig om økonomiske forhold, men også om landets udviklingsmæssige og humanitære behov, der hænger sammen med de ekstreme vejrforhold. En delegation fra Parlamentet overvågede Mongoliets parlamentsvalg i 2016 og præsidentvalg i 2017 og bemærkede, at landet er i færd med at udvikle et solidt demokrati. På grund af covid-19-pandemien sendte Parlamentet imidlertid hverken observatører til parlamentsvalget i juni 2020 eller til præsidentvalget i juni 2021.

Det 16. interparlamentariske møde mellem EU og Mongoliet fandt sted i september 2023 i Ulan Bator. Delegationen roste Mongoliets tilskyndelse til demokrati og var i direkte kontakt med en række repræsentanter for det mongolske samfund. Dette omfattede møder med studerende, lærere og det nationale universitet, de højeste tibetanske buddhistiske myndigheder i landet, mange NGO'er og modtagere af støtte via projekter finansieret af EU. På det 17. interparlamentariske møde mellem EU og Mongoliet, som blev afholdt i marts 2025 i Bruxelles, var der fokus på bilaterale forbindelser, geostrategiske regionale spørgsmål, menneskerettigheder, klimaændringer, konnektivitet og mellemfolkelige kontakter.

 

Jorge Soutullo / Niccolò Rinaldi

04-2025