Brug af Lyt direkte sammen med Made for iPhone-høreapparater

Med Lyt direkte bliver iPhone, iPad eller iPod touch en ekstern mikrofon, som sender lyd til dit Made for iPhone-høreapparat (MFi). Funktionen Lyt direkte kan hjælpe dig med at høre en samtale i et støjfyldt lokale eller en person i den anden ende af lokalet.

Sådan slår du funktionen Lyt direkte til

iPhone-indstillinger, der viser sektionen Høreapparater, et trin til aktivering af Lyt direkte for Made for iPhone-høreapparater.
  1. Sørg for, at dit høreapparat er forbundet med din iPhone, iPad eller iPod touch.

  2. Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater.

  3. Tryk på navnet på dit høreapparat under MFi-høreapparater.

  4. Tryk på Start Lyt direkte.

  5. Placer enheden foran den person, der skal lytte.

Sådan slår du funktionen Lyt direkte fra

Skærm med iPhone-indstillinger, der viser de indstillinger for “Høreapparater”, der er relevante for indstilling af Lyt direkte.
  1. Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater.

  2. Tryk på navnet på dit høreapparat under MFi-høreapparater.

  3. Tryk på Slut Lyt direkte.

Sådan bruges tilgængelighedsgenvejen

Hvis du tilføjer Lyt direkte til tilgængelighedsgenvejen, kan du bruge tredobbelt klik til hurtigt at starte eller afslutte Lyt direkte, se batteriniveau for dit høreapparat og betjene andre funktioner som lydstyrke og lydindstillinger.

Find ud af, hvordan du indstiller tilgængelighedsgenvejen

Kontrolcenter på iPhone, der viser indstillingerne til Lyt direkte for Made for iPhone-høreapparater.

Hvis du ikke kan se Lyt direkte

  • Sørg for, at dit høreapparat er forbundet med din iPhone, iPad eller iPod touch.

  • Åbn Kontrolcenter, og kontroller, at dit høreapparat vises i området for valg af enhed i betjeningspanelet. Hvis der vises et andet tilbehør her, skal du trykke på det og derefter trykke på dit høreapparat på den liste, der vises.

Kontrolcenter på iPhone, der viser indstillinger for Lyd ud og fremhæver, hvordan du vælger et tilsluttet høreapparat for Lyt direkte.

Få mere at vide

Brug Lyt direkte med AirPods eller Beats

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: