§ 219.(Opphevet ved lov 17 juni 1966 nr. 8.)

§ 220.^​1

Naar skade paa skib, gods eller person foraarsages ved sammenstøt mellem skibe, og skylden ligger paa den ene side alene, da skal den skyldige erstatte skade og tap, som derved er forvoldt.

Er der skyld paa begge sider, skal enhver av de skyldige erstatte skaden efter forholdet mellem beskaffenheten av de paa hver side begaaede feil.^​2 Gir omstændighetene ikke støtte for en fordeling i et bestemt forhold, deles skaden likt.

Hver enkelt av de skyldige er bare ansvarlig for den del av erstatningen som faller på ham. Når skade på person er voldt, kan dog den erstatningsberettigede inntale hele erstatningen hos hvilken som helst av de skyldige.^​3

Har noen måttet betale mer enn den del av erstatningen som faller på ham, kan han kreve det overskytende tilbake av den annen skyldige. Mot slikt tilbakesøkingskrav kan denne gjøre gjeldende den rett til ansvarsfritakelse eller -begrensning som han i forhold til skadelidte ville ha vært berettiget til i kraft av den lov som får anvendelse i forholdet mellom ham og skadelidte, eller i kraft av gyldig kontraktmessig forbehold. Forbehold kan dog ikke gjøres gjeldende i den utstrekning det fritar for eller begrenser ansvaret utover det som ville følge av §§ 118, 120, 188-194 eller tilsvarende regler i fremmed rett som i tilfelle får anvendelse i forholdet til skadelidte.

Ved bedømmelsen av spørsmaalet om skyld skal retten ta i særlig betragtning, hvorvidt der var tid til overlæg eller ikke.

§ 221.

Er Sammenstødet Følge af ulykkelig Hændelse, eller kan det ikke oplyses, at det er foraarsaget ved Skyld paa nogen af Siderne, bærer hvert Skib sin Skade.

§ 222.^​1

Det som i denne lov er bestemt om sammenstøt mellom skip, gjelder også når et skip ved sin manøvrering eller på liknende måte volder skade på et annet skip eller ombordværende personer eller gods uten at sammenstøt mellom skipene har funnet sted.

§ 223.^​1

Naar skibe støter sammen, paaligger det enhver av skibsførerne, saavidt det kan ske uten særlig fare for eget skib, dets besætning og passagerer, at yde det andet skib og dettes besætning og passagerer al den hjælp, som er mulig og fornøden til frelse fra den ved sammenstøtet opstaaede fare, likeledes for den anden skibsfører at opgi sit eget skibs navn og hjemsted,^​2 saavelsom det sted eller den havn, hvorfra det kommer, og hvortil det er bestemt. Samme forpligtelse paahviler en skibsfører, naar hans skib støter sammen med baat.

§ 223 a.(Opphevet ved lov 17 juni 1966 nr. 8.)