§ 1.

Enhver, der ikke seer sig istand til at fyldestgjøre sine Gjældsforpligtelser, kan fordre sit Bo taget under Skiftebehandling til Deling mellem Fordringshaverne.^​1

§ 2.

Naar Nogen for Gjæld er undvegen eller, efterat have forladt Riget, forbliver i Udlandet i Hensigt at forhindre eller opholde sine Fordringshaveres Forfølgning, skal Skifteretten, saasnart den dertil af nogen Fordringshaver opfordres, tage den Fraværendes Bo under Skiftebehandling.

§ 3.^​1

Naar det ved Skyldnerens egen Erkjendelse eller ved Oplysninger, der er fremkomne under Indførsels-, Afsætnings- eller Arrestforretning, eller ved andre foreliggende Bevisligheder godtgjøres, at hans Midler er utilstrækkelige til Betaling af hans Gjæld, bliver hans Bo at tage under Konkursbehandling,^​2 naar derom fremsettes Begjæring af en Fordringshaver, for hvis Tilkommende der ikke er stillet betryggende Pant, medmindre Skyldneren paaviser, at han uanseet Boets Tilstand er istand til at fyldestgjøre sine Gjældsforpligtelser.

§ 4.^​1

Naar nogen, der er forpligtet til at anmelde sin Forretning i Handelsregistret,^​2 eller som efter sidste Punktum i § 35 i Loven om Handelsregistre dertil er berettiget eller for ikke lengere end et Aar siden har været i saadan Stilling eller Næringsvei, har indstillet sine Betalinger, eller er i det Tilfælde, som i § 3 er nævnt, har enhver Fordringshaver, saalænge Stansningen vedvarer,^​3 Ret til at forlange hans Bo taget under Skiftebehandling.^​4

§ 5.^​1

Likeledes har enhver fordringshaver, som minst en måned efterat han bevislig har krevet skyldneren for gjelden, har latt forkynne^​2 opfordring for skyldneren (når denne er forpliktet eller berettiget til å anmelde sin forretning i handelsregistret^​3 eller for ikke lenger enn et år siden har vært i sådan stilling eller næringsvei) til å betale uimotsagt eller klarlig bevist, forfallen gjeld, hvis beløp utgjør over fem hundre kroner og for hvilken der ikke er stillet betryggende pant, rett til å forlange skyldnerens bo tatt under skiftebehandling,^​4 dersom ikke denne senest på den 15de dag efter opfordringen har betalt. Dog kan denne rett ikke benyttes i lengere tid enn 15 dager efter utløpet av den nevnte frist.

Den i første ledd omhandlede rett kan benyttes også for beløp på 500 kroner og derunder, dersom nogen fordringshaver har latt holde utleggs-, utpantnings- eller avsetningsforretning hos skyldneren, og det ikke er hengått 3 måneder siden forretningens tinglysning eller i tilfelle besiddelsestagelse.

§ 6.^​1

Den, som efter § 1 forlanger sit Bo taget under Skiftebehandling, skal derom til Skifteretten^​2 indgive en skriftlig Begjæring, der skal være ledsaget af: 1) en af ham underskreven nøiagtig Fortegnelse^​3 over hans Eiendele af alle Slags, Tilgodehavende, Kassebeholdning og Gjæld med Angivelse af Fordringshavernes Navne og Opholdssteder samt af den Sikkerhed, som maatte være stillet; 2) en Opgave over de Bøger, som have været førte over hans Forretninger.

Er Skyldneren ikke istand til at lade en saadan Fortegnelse og Opgave følge Begjæringen, skal han i denne opgive de Omstændigheder, som hindre ham derfra, og derefter indlevere samme, saasnart ske kan. Saadan Fortegnelse^​3 og Opgave har Skyldneren ogsaa at afgive til Skifteretten, saasnart hans Bo uden hans egen Begjæring^​4 er taget under Skifterettens Behandling.

§ 7.^​1

Naar en fordringshaver forlanger en skyldners bo tat under skiftebehandling, indgir han derom til skifteretten^​2 skriftlig begjæring, der bør indeholde angivelse av de omstændigheter, hvorpaa forlangendet grundes.^​3 Begjæringen forsynes straks av skifteretten med paategning om dagen og timen,^​4 naar den er indløpet, samt om naar og hvor skifteret vil bli sat til sakens behandling.^​5

§ 8.^​1

Skifteretten lar derpaa begjæringen med paategning forkynde^​2 for skyldneren med én dags varsel,^​3 hvis den ikke av tvingende grunde fastsetter en længere frist. Dog er varsling ufornøden, hvor forkyndelsen maatte ske paa den maate, som omhandles i lov om domstolene^​4 §§ 180 eller 181. Indkaldelse til retsmøtet forkyndes tillike for fordringshaveren.

§ 9.^​1

Inden 48 timer, efterat fordringshaverens begjæring er mottat, eller, om dette ikke kan ske, snarest mulig derefter, skal skifteret sættes til avgivelse av kjendelse^​2 om, hvorvidt den fordrede skiftebehandling skal finde sted eller ikke.^​3

§ 10.^​1

De i §§ 7-9 indeholdte Regler blive ogsaa at befølge, hvor i Henhold til Lov om Akkordforhandling^​2 §§ 7 eller 25 eller nærværende Lovs § 72 Akkordstyret eller den til at paase Akkordens Opfyldelse antagne Tilsynsmand begjærer Boet taget under Skifterettens Behandling.^​3

§ 11.^​1

Er skiftebehandling besluttet av skifteretten, blir utførelsen av denne beslutning ikke opholdt ved anke.^​2 Dog bør, naar kjendelsen er paaanket, ikke noget salg av boets eiendele, der ikke er en følge av gjenstandenes beskaffenhet eller skyldnerens næringsvei, eller nogen fordeling av boets midler finde sted uten skyldnerens samtykke, forinden anken retskraftig er avgjort.

Det samme gjælder, hvor skifterettens beslutning om negtelse av at aapne akkordforhandling^​3 eller stadfeste en vedtagen akkord^​4 eller om akkordforhandlingens indstillen^​5 er paakjæret.

§ 12.^​1

Concursen er aabnet og Skyldneren uberettiget til at forpligte Boet eller forføie over de til samme hørende Gjenstande og Rettigheder fra det Øieblik af, da hans Begjæring om Skiftebehandling er indleveret til Retten,^​2 eller denne har fattet beslutning om, at Skiftebehandling skal finde Sted.^​3 Efter denne Tid kan Skiftebehandlingen ikke indstilles efter eensidig Begjæring fra den eller dem som have forlangt den.^​4

§ 13.^​1

Skifteretten lader strax ved Concursens Aabning forsegle^​2 Skyldnerens rørlige Eiendele, Papirer, Bøger og Brevskaber med de Undtagelser, som Gjenstandenes Natur eller Boets Tarv^​3 tilsiger, og drager Omsorg for, at de Boet tilhørende Gjenstande, der befinde sig under nogen anden Jurisdiction, blive forseglede af vedkommende Skifteret. Snarest muligt derefter lader den Registering afholde.^​4

Den med registreringen forbundne verdsættelse av boets eiendele skal, saavidt dertil er anledning, foretages ved sakkyndige personer,^​2 hvilke i fornødent fald kan opnævnes av det utvalg, som omhandles i lov om domstolene^​5 § 79. Har under en konkursen umiddelbart forutgaaende akkordforhandling gjennemgaaelse og værdsettelse fundet sted,^​6 behøver ny værdsettelse ikke at foretages ved registreringen.

§ 14.^​1

Innen 48 timer efter konkursens åpning^​2 eller, om så ei kan skje, snarest mulig derefter, skal retten, dog med de i § 112 angitte begrensninger, beskikke en midlertidig bestyrer av boet,^​3 som helst bør være bokholderikyndig.

Hvor revisjon av skyldnerens regnskaper og forretningsførelse ikke er unødvendig fordi sådan allerede har funnet sted under en konkursen umiddelbart forutgående akkordforhandling^​4 og omstendighetene finnes å tilsi at revisjonen utføres av nogen annen enn bestyreren, kan retten samtidig beskikke en eller flere revisorer.^​5 Ved valget skal, forsåvidt dertil er anledning, tas hensyn til den særlige sakkyndighet, som skyldnerens forretning gjør ønskelig.^​6 Dette gjelder også ved valg av bestyrer.

Som bestyrer eller revisor må ingen antas eller tjenstgjøre som er skyldneren så nær beslektet som søskenbarn eller like så nær besvogret. Det samme gjelder den som er eller i de siste 2 år før konkursens åpning har vært i skyldnerens tjeneste eller som i det nevnte tidsrum har fungert som hans faste juridiske rådgiver eller revisor. Det bør også for øvrig så vidt mulig undgåes å anta som bestyrer den som skyldneren i det nevnte tidsrum fortrinsvis har benyttet som advokat eller juridisk rådgiver eller den som har bistått skyldneren under privat akkordforhandling. Er skyldneren en korporasjon eller en stiftelse, kan heller ingen være bestyrer eller revisor som er eller i de siste 3 år før konkursens åpning har vært medlem av styret.

Den hvis bo er under konkurs eller offentlig akkordforhandling eller privat administrasjon eller som søker underhåndsakkord, kan ikke være bestyrer eller revisor.

Vedkommende regjeringsdepartement^​7 kan for hvert domsogn^​8 opnevne et utvalg av de dertil skikkede menn, blandt hvilke den midlertidige bestyrer skal beskikkes. Beskikkelsen foregår efter tur, medmindre stedlige eller andre særegne forhold er til hinder for det, eller det av hensyn til særlig kyndighet av nogen art er ønskelig å gjøre avvikelse.

§ 15.^​1

Skifteretten har uopholdelig at lade i den offentlige Kundgjørelsestidende^​2 samt, om Skifteretten finder Anledning dertil, ogsaa i anden Tidende indrykke og paa Retsstedet saavelsom paa Børsen, hvor en saadan findes, opslaa en Bekjendtgjørelse,^​3 der skal indeholde:

§ 16.^​1

Den midlertidige Bestyrer og Revisor bør saavidt muligt være tilstede ved Registeringerne^​2 i Boet og paasee, at Intet forbigaaes. Skyldneren er pligtig paa den midlertidige Bestyrers eller Skifterettens Forlangende at være tilstede ved Forretningerne og at meddele alle fornødne Oplysninger.^​3

§ 17.^​1

Den midlertidige bestyrer sørger for at melding om åpningen av konkurs blir tinglyst^​2 i de rettskretser hvor skyldneren eier fast eiendom.^​3

§ 18.

Den i § 15 befalede Bekjendtgjørelse har den midlertidige Bestyrer uopholdelig at tilstille samtlige paa den Tid bekjendte,^​1 saavel udenrigske som indenrigske Fordringshavere og deres bekjendte Commissionærer paa Stedet.^​2

Undlades, hvad i nærværende Paragraf er foreskrevet, for nogen Fordringshaver Vedkommende, kan dog ikke derpaa bygges Indsigelse mod Gyldigheden af, hvad der i Skiftesamlingen er blevet forhandlet eller besluttet. Heller ikke er Underretningen af nogen Virkning med Hensyn til den senere Prøvelse af Vedkommendes Fordring.

§ 19.^​1

Ved konkursens åpning kan skifteretten, efter å ha rådført sig med den midlertidige bestyrer, skyldneren og, så vidt dertil er anledning, de på stedet eller i nærheten værende på den tid bekjente fordringshavere, beslutte, at skyldnerens forretninger enten i det hele eller for enkelte forretningsgreners vedkommende skal fortsettes for boets regning innen de grenser, som lovgivningen tillater,^​2 dog kun forsåvidt det skjønnes, at plutselig stansning av forretningene vilde påføre boet betydelig skade.^​3 Besluttes midlertidig fortsettelse av forretningene, overdrar skifteretten disse, efter også derom å ha rådført sig som ovenfor sagt, enten til den midlertidige bestyrer eller til en eller flere dertil skikkede menn^​4 under sådan kontroll, som retten finner fornøden.

De beslutninger som er omhandlet i denne paragraf, gjelder kun inntil bestyrer er opnevnt efter § 21 og kreditorutvalg er valgt efter § 23.

§ 20.^​1

Viser det sig at et bo som er tatt under konkursbehandling, ikke er tilstrekkelig til å betale omkostningene ved dets behandling, innstilles denne medmindre sikkerhet blir stillet for omkostningene ved fortsettelse av behandlingen. Innstillingen foretas, når skifteretten ikke finner grunn til annet, i en i den anledning innnkalt skiftesamling. Enhver fordringshaver kan kreve behandlingen fortsatt, dersom der stilles sikkerhet for de omkostninger som derved påløper. De tidligere påløpne omkostinger tilsvares av den, som har forlangt skiftebehandlingen. – – –

Når konkursbehandling innstilles efter denne paragraf,^​2 skal skifteretten så vidt mulig undersøke, om det kan antas å foreligge forhold, som rammes av straffelovens §§ 282-288.^​3 I så fall blir innberetning derom å tilstille påtalemyndigheten.

§ 21.^​1

Ved den i § 15 nr. 3 omhandlede skiftesamling^​2 skal skifteretten gi de møtende fordringshavere adgang til å uttale sig om opnevnelsen av bestyrer i boet.^​3 Fordringshaverne kan også på forhånd sende skriftlig uttalelse til skifteretten. Dog skal settes ut av betraktning alle uttalelser som avgis av andre enn fordringshaveren personlig eller ved en fullmektig som er fast ansatt i hans tjeneste eller som styrer eller har del i styrelsen av hans midler, eller ved ektefelle eller en person som er beslektet med fordringshaveren så nær som søsken eller like nær besvogret. Videre settes ut av betraktning uttalelser fra de fordringshavere som omhandles i § 23 tredje punktum.

Derefter foretar skifteretten opnevnelsen av bestyrer.^​4

§ 22.^​1

Efterat fordringshaverne har hatt anledning til å uttale sig, kan skifteretten beskikke flere bestyrere, som sig imellem, dog under felles ansvar, fordeler forretningene, såfremt ikke skifteretten har bestemt fordelingen. Skifteretten bestemmer hvilken av de opnevnte bestyrere skal være opmann. I så fall gjelder om dem, hvad denne lov bestemmer om boets bestyrer.

§ 23.^​1

I samme skiftesamling skal de møtende fordringshavere blandt eller utenfor fordringshavernes krets velge et kreditorutvalg på 2 eller 3 medlemmer.^​2 Valget skjer ved stemmeflerhet av de møtende, beregnet efter fordringenes beløp således som i § 83 annet avsnitt bestemmes. Fordringshaver, der er skyldnerens ektefelle eller som er beslektet med ham så nær som søsken eller like nær besvogret, medregnes ikke ved avstemningen; er skyldneren en korporasjon eller stiftelse, gjelder det samme for den som er medlem av styret. Avgis ingen stemme, opnevner skifteretten utvalget. Forsåvidt ikke annet ved fordringshavernes beslutning før valget er bestemt, har de valgte menn krav på godtgjørelse for sitt arbeide.^​3 De kan avskjediges i skiftesamling ved beslutning av fordringshaverne,^​4 hvorefter nytt valg foregår. Ingen fordringshaver kan undslå sig for å motta valget, medmindre han samtidig fungerer i lignende hverv. Som medlem av kreditorutvalget må ikke velges eller tjenstgjøre nogen som efter § 14 tredje og fjerde ledd ikke kan være bestyrer. Hvor ikke særskilt revisor allerede er antatt,^​5 bør skifteretten i skiftesamlingen videre eske fordringshavernes avgjørelse om hvorvidt så bør skje. Revisor^​6 beskikkes i tilfelle av skifteretten.

§ 24.^​1

Boets Bestyrer repræsenterer Fordringshaverne og Massen.^​2 Det er hans Pligt at udfinde og bevisliggjøre, hvad der hører til Boets Masse og kan forøge denne, at sikre dens Tilstedeblivelse og Bevaring og i det Hele sørge for Boets Tarv.

Han varetager Massens og alle Fordringshavernes Tarv imod de enkelte Fordringshaveres og Andres særlige paastande.

Han har at sørge for Salget af samtlige Boets Eiendele,^​3 Afgjørelse af alle Tvistigheder mellem Boet og de enkelte Fordringshavere eller andre,^​4 Indfordringen af Boets Tilgodehavende^​5 og overhovedet Alt, hvad der er nødvendigt for, at Boets Opgjør ved Skifteretten kan foregaa. Hvert Fjerdingaar eller oftere, hvis det af Kreditorudvalget eller Skifteretten forlanges, gjør han Indberetning til denne om, hvor langt han hermed er skreden frem, og hvad der er til Hinder for Boets Opgjør. Disse Indberetninger skulle ligge til Eftersyn for alle Vedkommende paa Skifterettens Kontor saavelsom hos Bestyreren.

Hvor ikke særskilt Revisor er antaget,^​6 paaligger det derhos Bestyreren at foretage Revision af Skyldnerens Regnskaber og Forretningsførsel, medmindre saadan efter § 14 er unødvendig. Revisionen bør være udført til den i § 30 bestemte Tid.

§ 25.^​1

Boets bestyrer handler under skifterettens og kreditorutvalgets kontroll og under det samme ansvar, som i almindelighet påligger den, som ifølge fullmakt varetar en annens anliggender.^​2 Han kan av skyldneren fordre alle de oplysninger og all den hjelp, som denne er i stand til å yde.^​3

Bestyreren skal stille sikkerhet for sitt økonomiske ansvar til boet. Sikkerheten bestemmes av skifteretten og stilles innen 4 uker efterat bestyreren er underrettet om opnevnelsen, dersom ikke en kortere frist er fastsatt av skifteretten. Kongen kan gi nærmere forskrifter om den sikkerhet som skal kreves.

Kreditorutvalget har å føre tilsyn med bestyrerens forretningsførsel^​4 og så vidt mulig å påse, at ingen forføining treffes, som finnes stridende mot boets tarv. Det kan når som helst forlange sig boets bøker og papirer^​5 forelagt og kan kreve meddelt enhver oplysning, som det anser fornøden til forsvarlig varetagelse av sitt hverv. Det er forpliktet til så vidt mulig minst en gang månedlig å foreta undersøkelse av boets kasse og kassebok, å gjennemgå de enkelte poster i denne og å påse, at utgiftene er behørig hjemlet, samt at bestemmelsen i § 29 om midlenes anbringelse er regelmessig befulgt. Finner det noget vesentlig å bemerke ved bestyrerens forretningsførsel, skal det herom gjøre innberetning til skifteretten, som også i øvrig bør føre tilsyn og navnlig fra tid til annen foreta undersøkelse av bestyrerens bøker og kasse.

§ 26.^​1

Skifteretten kan efter å ha hørt kreditorutvalget avskjedige bestyreren, såfremt den finner at han ikke behørig opfyller sine plikter. Skifteretten skal avskjedige bestyreren når han undlater å stille den i § 25 annet ledd påbudte sikkerhet eller når det oplyses at der er inntrådt andre omstendigheter som medfører at han ikke lenger kan^​2 eller bør inneha sin stilling. Forinnen beslutning om avskjedigelse fattes, skal der være gitt bestyreren anledning til å uttale sig. Besluttes avskjedigelse, sammenkaller skifteretten snarest mulig en skiftesamling^​3 til opnevnelse av ny bestyrer overensstemmende med reglene i § 21. Finnes det fornødent å opnevne nogen ny bestyrer før denne skiftesamlings avholdelse, kan så skje.

Har skifteretten nektet å avskjedige bestyreren i et tilfelle, hvor derom av kreditorutvalget, nogen av fordringshaverne eller av skyldneren er andratt, kan beslutningen innen 14 dager efter dens avgivelse innbringes for vedkommende regjeringsdepartement^​4 til prøvelse.

Rettens beslutninger efter denne paragraf kan ikke påkjæres,^​5 men de kan innen en uke efter at beslutningen er blitt vedkommende meddelt innbringes for vedkommende regjeringsdepartement.^​4 Forskriftene i tvistemålslovens^​6 §§ 399-401 får tilsvarende anvendelse.

§ 27.^​1

I alle Tilfælde af Vigtighed bør Bestyreren, forsaavidt dertil er Anledning, tilkalde Kreditorudvalgets Medlemmer til at deltage i Beslutningen. Saa bør altid ske, hvor noget af Kreditorudvalgets Medlemmer derom har fremsat Begjæring, eller hvor der handles om:

At Bestyreren i noget saadant Anliggende paa egen Haand har fattet Beslutning, uden at Kreditorudvalgets Medlemmer have været tilkaldte, er dog uden Indflydelse paa Gyldigheden af de med Trediemand indgaaede Retshandler.

Maa Beslutning fattes i et Anliggende af Beskaffenhed som ovenfor under No. 1-8 omhandlet, forinden den i § 21 ommeldte Skiftesamling er afholdt, har Bestyreren at indhente Skifterettens Bestemmelse.

§ 28.^​1

Over Bestyrerens Forhandlinger med Kreditorudvalget føres Protokol, som ved hvert Møde underskrives saavel af Bestyreren som af Mændene. I Tilfælde af Meningsforskjel gjælde de fleste Stemmer. Ere Stemmerne lige, gjør Bestyrerens Stemme Udslaget. Bestyreren udfører de fattede Beslutninger. Finder Nogen en mod hans Protest fattet Beslutning ulovlig, kan han fordre Skifterettens Bestemmelse.

§ 29.^​1

Bestyreren skal føre en af Skifteretten autoriseret Kassebog, hvori Boets Indtægter og Udgifter straks indføres.^​2 Om Boets Regnskabsførsel forøvrigt fattes Beslutning af Bestyreren og Kreditorudvalget.

Boets kontante Penge skulle, eftersom de indkomme, og forsaavidt som de ikke tiltrængtes til Boets løbende Udgifter, hvorom Kreditorudvalget træffer Bestemmelse, indsættes i en Bank. Forsømmes dette over tre Dage, svarer Bestyreren Rente af ethvert Beløb, som han urigtigen har siddet inde med, etter rentesats som fastsatt etter lov^​3 om renter ved forsinket betaling m.m. § 3.

§ 30.^​1

Saasnart Registreringen og Boets Revision er tilendebragt, og forinden det til Fordringernes Prøvelse bestemte Møde,^​2 skal Boets Bestyrer i Forening med Kreditorudvalget udarbeide og til Skifteretten oversende en nøiagtig og fuldstændig Oversigt over Boets Eiendele, Tilgodehavende og Gjæld af ethvert Slags, hvorved Skyldneren^​3 og Revisor skal være behjælpelig. Den saaledes udarbeidede Oversigt skal være forsynet med Paategning saavel af Bestyreren og Udvalget som av Skyldneren og Revisor, enhver for sit Vedkommende, om at være saa fuldstændig og udtømmende, som det har været dem muligt at skaffe den, og at med deres Vidende intet Urigtigt deri findes. Den udlægges til Eftersyn paa Skifterettens Kontor og bliver ved Bestyrerens Foranstaltning tillige at tilstille hver enkelt Fordringshaver.^​4

§ 31.^​1

Inden den i den foregaaende Paragraf bestemte Tid har Bestyreren tillige at afgive til Skifteretten en Indberetning^​2 om de vigtigste Aarsager og Anledninger til Konkursen, om dennes Beskaffenhed, om Forretningens Gang i de sidste Aar før Konkursen og om de Omstændigheder, som iøvrigt komme i Betragtning ved Bedømmelsen af, om der antages at være Grund til at drage Skyldneren til kriminelt Ansvar.^​3 Beretningen skal være ledsaget af Udtalelse fra Kreditorudvalget og Revisor om, hvad de maatte have fundet at bemærke, og bliver ligesom den i § 30 foreskrevne Oversigt ved Bestyrerens Foranstaltning at tilstille hver enkelt Fordringshaver.

Saafremt der efter Bestyrerens eller Udvalgets Opfatning foreligger Omstændigheder, som kunne give Anledning til Undersøgelse eller Forfølgning fra det Offentliges Side, eller Skifteretten dertil finder Føie, bliver Beretningen derhos at tilstille Paatalemyndigheden.

Naar der forud for Konkursen har fundet Akkordforhandling Sted^​4 og Oversigt samt Beretning er afgivet overensstemmende med Lov om Akkordforhandling^​4 § 10, kan denne Oversigt og Beretning benyttes under Konkursen med de Ændringer og Tilføielser, som Bestyreren og Kreditorudvalget maatte anse fornødne.

§ 32.^​1

Når boet skal sluttes^​2 eller bestyrerens hverv i øvrig er til ende,^​3 har denne å avlegge regnskap for sin forvaltning til skifteretten. Også ellers kan skifteretten forlange regnskap avlagt, om den dertil finner grunn,^​4 og i fornødent fall forelegge bestyreren en frist, innen hvilken regnskapet under en ellers påløpende mulkt^​5 skal være inngitt.

Regnskapet skal foruten opgave over samtlige inntekter såsom provisjoner, inkassosalærer m.v., som bestyreren har oppebåret under boets behandling være bilagt med de fornødne bevisligheter og ledsages av kreditorutvalgets og i tilfelle den nye bestyrers bevidnelse om at regnskapet har vært dem forelagt, og av deres mulige bemerkninger.

Av slutningsregnskap skal avskrift ved bestyrerens foranstaltning uopholdelig tilstilles samtlige kreditorer, tillikemed meddelelse om forslaget til ansettelse av bestyrerens og kreditorutvalgets godtgjørelse.

Skifteretten har uopholdelig å underrette alle fordringshavere, hvis adresse er kjent og hvis tilgodehavende utgjør 50 kroner og derover, om ansettelse av bestyrerens og kreditorutvalgets godtgjørelse.

Regnskapets riktighet prøves av skifteretten, som herunder tillike har å påse rimeligheten av de opførte utgifter, og hvor dertil finnes grunn, helt eller delvis kan nekte å godkjenne regnskapet.

Skifterettens beslutning blir å forelegge for vedkommende regjeringsdepartement^​6 til prøvelse, såfremt begjæring derom inngis innen 14 dager efter beslutningens avgivelse enten av bestyreren eller kreditorutvalget eller av fordringshavere, hvis tilgodehavende utgjør minst 1/5 – en femtedel – av den samlede sum av de fordringer, som medfører stemmerett i boets anliggender,^​7 eller av den eller de fordringshavere som skal utrede skifteomkostningene.

§ 33.^​1

Den bestyreren tilkommende godtgjørelse blir, såsnart hans slutningsregnskap er avlagt og prøvet, å ansette av skifteretten. Har han ved utførelsen av sitt hverv gjort sig skyldig i uforstand, forsømmelighet eller annet utilbørlig forhold, skal der ved godtgjørelsens fastsettelse dertil tas hensyn, således, at efter omstendighetene endog all godtgjørelse kan nektes.^​2 Før bestemmelsen treffes, bør foruten vedkommende selv også kreditorutvalget og i tilfelle den nye bestyrer ha hatt adgang til å uttale sig.

Skifterettens ansettelse kan innbringes for vedkommende regjeringsdepartement^​3 til prøvelse overensstemmende med, hvad der i foregående paragraf er bestemt. Dersom godtgjørelsen i sin helhet skal betales av en eller flere fordringshavere, som har garantert skifteomkostningene, kan andre fordringshavere ikke kreve ansettelsen prøvet.

De regler, som ovenfor er gitt, finner tilsvarende anvendelse også ved fastsettelsen av den godtgjørelse, som tilkommer kreditorutvalgets medlemmer og revisor.^​4

Før godtgjørelsen er endelig fastsatt overensstemmende med foranstående regler, må intet forskudd på den oppebæres uten efter tillatelse av skifteretten.

§ 34.

Skyldneren bør arresteres, dersom Skifteretten finder Anledning til at antage, at han har isinde at undvige, eller at han er i Begreb med at fravende Boet nogen af dets Eiendele eller Rettigheder, eller han, uden derfor at angive tilfredsstillende Grunde, undlader at indgive den i § 7^​1 paabudne Fortegnelse, eller han viser sig uvillig til at gaa tilhaande med Oplysninger,^​2 uden Skifterettens Tilladelse forlader Retskredsen eller i andre Maader ikke efterkommer, hvad denne Lov paalægger ham.^​3 Arresten vedvarer saalænge Skifteretten finder den tjenlig til Skiftebehandlingens Fremme.^​4

§ 35.^​1

Skyldneren er pligtig til, naar han ikke ved Sygdom er forhindret eller med Rettens Tilladelse har forladt Retskredsen, at møde under alle Skiftesamlinger i Boet og til at besvare de Spørgsmaal Boet vedkommende, som af Retten forelægges ham. Ved de i § 15 No. 3, § 50 og § 62 omhandlede Skiftesamlinger har saavel Boets Bestyrer, Kreditorudvalget og Revisor som enhver Fordringshaver Ret til at forlange Skyldneren forelagt Spørgsmaal til Oplysning angaaende Boets Forfatning og Konkursens Aarsager. Skifteretten bestemmer Spørgsmaalenes Form og afgjør, hvorvidt de kunne forlanges besvarede, hvis Skyldneren derimod gjør Indsigelse.

§ 36.^​1

Dersom skyldneren ikke ved personligt erhverv kan skaffe sig det nødvendige til sin og sin families underholdning, kan der af skifteretten ved konkursens aabning paa hans begjæring tilstaaes ham et passende underholdningsbidrag for den tid, som hengaar indtil den i § 15 nr. 3 omhandlede skiftesamling. I denne skal fordringshavernes udtalelse indhentes angaaende fortsat underholdningsbidrag til skyldneren. Skifteretten bestemmer derefter, hvorvidt noget og i saa fald hvilket underholdningsbidrag der skal udredes og sammes varighed. Herved skal tages hensyn saavel til boets stilling som til skyldnerens behov, ligesom det skal komme i betragtning, i hvilken udstrækning skyldnerens personlige arbeide vil paakræves under boets behandling. Skifterettens bestemmelse kan under forandrede forhold atter omgjøres. Den kan saavel af skyldneren som af et antal af fordringshavere, hvis samlede tilgodehavende udgjør mindst en femtedel af de fordringers beløp, som giver stemme i boet,^​2 inden 14 dage indbringes for vedkommende regjeringsdepartement^​3 til prøvelse.

§ 37.(Opphevd ved lov 13 juni 1975 nr. 37.)

§ 38.

Anviisninger, Vexler, Obligationer, Coupons og andre Activa, som Skyldneren har ihænde til Indfordring af Capital eller Rente for Eieren, til Opbevaring paa hans Vegne eller til dermed for Eieren at bestride visse ved Overleverelsen bestemt betegnede Betalinger, kunne fordres udleverede til Eieren, naar de ikke før Concursens Aabning vare betalte, men endnu vare i Skyldnerens Besiddelse eller i Nogens, der besad dem paa dennes Vegne.

§ 39.^​1

Varer og andre Gjenstande, som ere overdragne Skyldneren til Forhandling for Eierens Regning, kunne af Eieren fordres udleverede, forsaavidt de endnu ved Concursens Aabning vare uafhændede i Skyldnerens Besiddelse eller i Nogens, der besad dem paa dennes Vegne.

Har Skyldneren før Concursens Aabning solgt Varerne, men endnu ikke faaet dem betalte, da kan Eieren fordre sig i Varernes Sted overdragne Boets Fordringer i denne Anledning, forsaavidt Boet mod Kjøberen var berettiget til en saadan Overdragelse.^​2

§ 40.^​1

Varer, der er solgte og afsendte til skyldneren, men ikke af denne fuldtud betalte, kan sælgeren fordre udleverede af boet, forsaavidt de ikke før konkursens aabning var indtagne i skyldnerens varelager eller andet opbevaringssted eller afleverede til en tredjemand, der efter Skyldnerens anmodning har taget dem i forvaring for ham, eller varerne allerede før konkursens aabning og forinden deres ankomst har været solgte efter konnossement eller fragtbrev til en tredjemand, eller boet for egen regning vedtager den med skyldneren indgaaede handel og paatager sig fuldtud at opfylde skyldnerens forpligtelse efter samme og, saafremt det forlanges, stiller sikkerhed for dens opfyldelse.^​2

§ 41.^​1

Naar i de i §§ 38, 39 og 40 nævnte Tilfælde Skyldneren eller Boet har gjort Afbetalinger eller anvendt Omkostninger paa eller i Anledning af Gjenstandene, saasom til Fordringernes Inddrivelse, Varernes Transport eller Opbevaring, Forsikring mod Søskade eller Ildsvaade eller i andre Maader, eller i saadan Anledning har paadraget sig Forpligtelser, da maa Eieren, naar han vil fordre Udleverelsen, holde Boet skadesløst.

§ 42.^​1

Har skyldneren bortskjenket nogen av sine eiendeler, men gjenstanden ennu fantes i boet, da konkursen blev åpnet,^​2 kan gaven ikke fordres opfylt av boet. Er gaven blitt fullbyrdet^​3 i løpet av de siste tolv måneder forinnen skiftebehandling blev forlangt, være sig av skyldneren selv eller av nogen fordringshaver, eller i mellemtiden fra skiftebehandling blev forlangt av nogen fordringshaver og inntil den av retten blev besluttet, da skal det mottatte gis tilbake eller dets verdi erstattes. Er mottageren i anledning av den ham gjorte gave blitt påført nogen utgift, bør denne erstattes ham av boet.

På samme måte skal gaver mellem ektefeller tilbakeføres, dersom de er fullbyrdet senere enn to år før skiftebehandlingen blev forlangt. Har konkursskyldneren gitt ektefellen gaver til verdi av mer enn et hundre tusen kroner, tilbakeføres det overskytende beløp, hvis gaven er fullbyrdet senere enn ti år før konkursen.

§ 43.^​1

Hvad der i § 42 er foreskrevet om Gaver, gjælder ogsaa om Salg og andre Afhændelser til Eiendom eller Brug, naar de paa Grund af Misforholdet mellem de gjensidige Ydelser skjønnes at indeholde en Gave, dog at Boet tilsvarer, hvad der fra den anden Side maatte være ydet.

Bestemmelsen i Lovens 5-13-44 om Afhændelse mellem Ægtefolk og Beslægtede er ogsaa gjældende i Boer, der komme under Skiftebehandling i Kraft af nærværende Lov.

§ 44.^​1

Dersom skyldneren i løpet av de siste tre måneder, før skiftebehandlingen blev forlangt,^​2 være sig av skyldneren selv eller av nogen fordringshaver, eller i mellemtiden fra skiftebehandling blev forlangt av nogen fordringshaver, og inntil den av retten blev besluttet:

da skal fordringshaveren tilbakegi til boet det mottatte eller dets verdi, mot å erholde utbetalt, hvad han måtte ha betalt skyldneren mer enn sin fordring, for hvilken han konkurrerer i boet med de øvrige fordringshavere.

Fordring angående erlagt betaling med sedvanlige betalingsmidler av veksel, der er trukket på skyldneren, kan dog ikke gjøres gjeldende mot nogen annen enn den, for hvis regning vekslen er trukket, eller, om dette er skyldneren selv, mot den, der står næst ham i ansvarlighet.

§ 45.^​1

Har skyldneren til sådan tid som i foregående § er sagt,^​2 gitt pant til sikkerhet for gjeld, som ikke er stiftet gjennem selve pantsettelsen, da kan fordringshaveren ikke gjøre panteretten gjeldende mot boet. Er panteretten av fordringshaveren overdratt til tredjemann, skal fordringshaveren erstatte boet den derved forvoldte skade.

Har skyldneren gitt sin ektefelle eller sine barn pant til sikkerhet for gjeld, som ikke er stiftet gjennem selve pantsettelsen, kan panteretten ikke gjøres gjeldende mot boet av ektefellen eller barna, såfremt det ikke oplyses at skyldneren da han foretok pantsettelsen hverken var eller ved denne blev uvederheftig. Er panteretten av skyldnerens ektefelle overdratt til tredjemann, skal ektefellen erstatte boet den derved voldte skade. Det som her er bestemt, skal også gjelde om panterett, som ektefellen har erhvervet ved avsetning eller utlegg for gjeld hos skyldneren, såfremt det ikke oplyses at denne, da forretningen blev avholdt, var vederheftig.

§ 46.^​1

Panterett, stiftet ved avsetnings- eller innførselsforretning, kan ikke gjøres gjeldende overfor boet, såfremt forretningens tinglysning^​2 eller i tilfelle besiddelsestagelse^​3 er foretatt senere enn tre måneder før den dag, da skifterettens behandling blev forlangt.^​4 At panteretten er overdratt til nogen tredjemann, er i så henseende uten innflytelse. Har salg av pantet allerede funnet sted, tilkommer utbyttet boet uten hensyn til, om det allerede er utbetalt til fordringshaveren, eller om denne har overdratt sitt krav til nogen annen. De med forretningen og dens tinglysning samt salget forbundne utgifter er boet pliktig til i tilfelle å erstatte fordringshaveren.

§ 47.^​1

Forsåvidt de i §§ 42-45 nevnte rettshandler for å stifte rett mot tredjemann krever tinglysning,^​2 anses de, hvad deres gyldighet imot boet angår, som inngått på den dag, da de blev tinglyst.^​3

Har akkordforhandling funnet sted, og konkurs derefter åpnes i henhold til lov om akkordforhandling^​4 §§ 7 eller 31 eller i henhold til begjæring fremsatt av skyldneren før akkordforhandlingens slutning (jfr. akkordforhandingslovens § 33), skal de i §§ 42-46 omhandlede frister regnes fra den tid, da begjæring om akkordforhandling blev inngitt til retten.^​5 Det samme gjelder når begjæring om akkordforhandling er avslått, og konkurs er åpnet innen 4 uker derefter.

§ 48.^​1

Har den, med hvem Skyldneren har indgaaet nogen Retshandel af saadan Beskaffenhed, som nævnt er i §§ 42-45, overdraget det Modtagne til en Anden, da har Boet ogsaa mod denne Ret til at fordre Gjenstandene eller Rettighederne tilbagegivne eller Skaden erstattet, saafremt han var vidende om, at der ved Overdragelsen til ham tilsigtedes at lægge Hindringer iveien for Boets Ret, eller om at Skyldneren, da Retshandelen af ham blev indgaaet, var i noget af de Tilfælde, i hvilke en Skyldners Bo af en eller flere Fordringshavere kan fordres taget under Behandling som Concursbo.^​2

§ 49.^​1

Forsaavidt Boet i Kraft af de i §§ 42 til 46 eller i Lov om Akkordforhandling^​2 § 8 indeholdte Regler vil søge nogen pantsat, udlagt, bortleiet eller afhændet Gjenstand tilbage eller vil have noget thinglyst Dokument, hvorved Eiendom eller anden tinglig Ret er overdragen, kjendt ugyldigt, maa dets Ret mod Vedkommende, saafremt denne kan søges ved norsk Domstol, være gjort gjældende^​3 inden 4 Uger efter den Skiftesamling, hvori Fordringernes Prøvelse har fundet Sted (§ 54). Angaar Sagen fast Eiendom eller Ret i saadan Eiendom, og den, mod hvem den af Boet anlægges, ikke her i Landet har sit personlige Værnething,^​4 kan Sagen anlægges ved den Ret, hvorunder Eiendommen er beliggende.^​5 – – –

§ 50.^​1

Enten i Forbindelse med Bekjendtgjørelsen om Boets Overtagelse af Skifteretten (§ 15) eller senest inden 14 Dage efter Konkursens Aabning skal Skifteretten ved Bekjendtgjørelse, der offentliggjøres paa den i § 15 angivne Maade,^​2 opfordre alle og enhver, der have Fordringer at gjøre gjældende mod Boet, til inden en vis i Bekjendtgjørelsen bestemt Dag^​3 for Retten skriftlig at anmelde sine Fordringer og til derhos at fremsende de Dokumenter i Original eller Afskrift,^​4 hvortil Fordringerne støtte sig, saavelsom til paa en anden bestemt Dag^​5 at afgive Møde i Skifteretten for at overvære og deltage i de anmeldte Fordringers Prøvelse.

Naar der umiddelbart forud for Konkursen har fundet Akkordforhandling Sted, ansees den da foregaaede Anmeldelse^​6 af en Fordring at gjælde ogsaa for den paafølgende Konkursbehandling, saaledes at fornyet Anmeldelse under denne er unødvendig. Herom bør i Tilfælde Skifterettens Bekjendtgjørelse indeholde Tilkjendegivende.

§ 51.^​1

Fristen, inden hvilken Fordringshaverne opfordres til at anmelde sine Fordringer, skal ikke være under 4 Uger og ikke over 8 Uger fra Opfordringens Indrykkelse i Kundgjørelsestidenden. Tiden til Fordringernes Prøvelse i Skifteretten maa ikke ansættes til mere end 4 Uger efter Udløbet af Anmeldelsesfristen.

§ 52.^​1

Skifteretten fører Protocol over de i Boet anmeldte Fordringer. De indløbne Anmeldelser saavelsom den over dem førte Protocol ligge paa Skifterettens Contor til Eftersyn Saavel for Bestyreren som for Fordringshaverne.

§ 53.^​1

I Mellemtiden mellem Anmeldelsesfristens Udløb og den til Fordringernes Prøvelse bestemte Skiftesamling har Bestyreren at forfatte en Oversigt over samtlige inden Fristen anmeldte Fordringer med Angivelse af deres Plads i Concursordenen, hvilken Oversigt ligeledes bør ligge paa Skifterettens Contor til Eftersyn for Fordringshaverne mindst 8 Dage før den til Fordringernes Prøvelse bestemte Skiftesamling.

§ 54.^​1

Ved den til Fordringernes Prøvelse berammede Skiftesamling skal Bestyreren saavelsom Skyldneren^​2 være tilstede. Ved dette Møde gjennemgaar Skifteretten samtlige Anmeldelser, der ere indkomne inden den fastsatte Anmeldelsesfrists Udløb,^​3 med Fordringshaverne og Skyldneren. Bestyreren skal ved enhver Fordring erklære, om han har eller ikke har nogen Indvending paa Boets Vegne at gjøre imod den eller den for samme fordrede Fortrinsret. Efterat Bestyreren har erklæret sig, opfordres saavel Skyldneren som de selv eller ved Fuldmægtig tilstedeværende Fordringshavere^​4 til at erklære sig over Fordringen. – – – Afgiver den, hvis Fordring saaledes modsiges eller bestrides, ikke Møde, fastsætter Retten en Frist, efter hvis Forløb Spørgsmaalet bliver at optage til Decision, saafremt der ikke forinden fra Fordringshaverens Side fremkommer yderligere Oplysninger eller Anførsler. Om den fastsatte Frist og den gjorte Indsigelse har Bestyreren snarest mulig at underrette Fordringshaveren ved anbefalet Brev eller paa anden efterviselig Maade.

§ 55.^​1

Forsaavidt hverken Skyldneren eller nogen ved Samlingen selv eller ved Fuldmægtig tilstedeværende Fordringshaver eller Bestyreren fremsætter nogen Indsigelse mod en Fordring eller den for samme paastaaede eller af Bestyreren anviste Plads i Concursordenen, da er Fordringen og dens Plads i Concursordenen anerkjendt af Boet og kan ikke mere bestrides.^​2 Dog er Statens og Communernes Prioritet for udestaaende Skatter og Afgifter ikke betinget af, at det Offentliges Tarv er blevet varetaget i Overeensstemmelse med nærværende Paragraf.

§ 56.

Enhver Fordringshaver, hvis Fordring er anerkjendt af Boet, kan, mod at indlevere en Gjenpart, forlange det originale Document, hvorpaa Fordringen grunder sig, tilbageleveret med Skifterettens Paategning om, at og for hvilket Beløb den er anerkjendt i Boet.

§ 57.

Kan Gjennemgaaelsen og Prøvelsen af de anmeldte Fordringer ikke tilendebringes i det første Møde, da bestemmer Skifteretten ved Mødets Slutning, til hvilken Tid Forhandlingerne skulle fortsættes. Anden Bekjendtgjørelse om Forhandlingernes Fortsættelse behøves ikke.

§ 58.^​1

Anmeldes en Fordring, efterat den bestemte Anmeldelsesfrist er forløben, bliver den ikke at behandle ved den berammede Skiftesamling, men bliver først at prøve ved en senere Skiftesamling, hvortil Skifteretten indkalder samtlige Fordringshavere, der have meldt sig, enten ved Underretning til hver Enkelt eller ved offentlig Bekjendtgjørelse.

§ 59.

Naar en Fordringshaver først har anmeldt sin Fordring efter Udløbet af den bestemte Frist, har han at godtgjøre Boet alle Omkostninger, hvormed dens Prøvelse i en egen Skiftesamling er forbunden.

§ 60.^​1

Forslag til akkord kan af skyldneren^​2 indgives til skifteretten, saalænge boet ikke er optaget til slutning.^​3

Har skyldneren tidligere under konkursen eller under en samme umiddelbart forudgaaende akkordforhandling fremsat akkordforslag, der er blevet forkastet^​4 eller negtet stadfæstelse,^​5 eller har han, efterat skiftesamling til afstemning over et tidligere akkordforslag er indkaldt, taget samme tilbage, kan nyt akkordforslag ikke tages under behandling uden efter tilladelse af skifteretten, hvilken kun bør meddeles, saafremt de grunde, der tidligere har været til hinder for stadfæstelse af akkord, ikke længer antages at være tilstede, eller der iøvrigt er indtraadt forandrede omstændigheder, der gjør istandbringelse af akkord sandsynlig. Akkordforslaget kan derhos af skifteretten negtes behandlet, saafremt det findes klart, at det af nogen i § 70 omhandlet grund ikke vil kunne erholde stadfæstelse.

Før avgjørelse træffes om, at et indgit akkordforslag ikke skal tages under behandling, skal skifteretten gi saavel skyldneren som boets bestyrer og kreditorudvalget anledning til at uttale sig. Skifterettens kjendelse kan paakjæres^​6 av skyldneren inden 3 dage^​7 efterat den er ham meddelt.

Dersom skyldneren anholder om, at nogen af de til boets afvikling fornødne forføininger skal udstaa i paavente af akkordspørsmaalets afgjørelse, træffer skifteretten herom bestemmelse efter at have indhentet udtalelse fra boets bestyrer og kreditorudvalget.

§ 61.^​1

Skyldnerens Akkordforslag udlægges til Eftersyn saaledes som om Anmeldelserne i § 52 bestemt. Det bliver derhos ved Bestyrerens Foranstaltning at omsende til Fordringshaverne,^​2 ledsaget af Bestyrerens og Kreditorudvalgets Udtalelse saavel om dets Antagelighed i og for sig som om den Betryggelse, der haves for, at Akkorden vil blive opfyldt fra Skyldnerens Side. Omsendelsen bør ske mindst 14 Dage, før den til Afstemningen over Akkordforslaget berammede Skiftesamling skal afholdes.

§ 62.^​1

Til Afstemming over Akkordforslaget berammer Skifteretten en Skiftesamling^​2 afholdt snarest muligt, dog ikke, før Gjennemgaaelsen af de inden Anmeldelsesfristens Udløb anmeldte Fordringer er tilendebragt. Berammelsen bliver at bekjendtgjøre paa den i § 15 omhandlede Maade^​3 og skal være ledsaget af et Tilkjendegivende om, at mulige Indsigelser mod Akkordens Stadfæstelse maa anmeldes i Skiftesamlingen eller inden dennes Afholdelse skriftlig indgives til Skifteretten.

I Skiftesamlingen skulle foruden Skyldneren^​4 ogsaa Bestyreren og Kreditorudvalgets Medlemmer være tilstede, forsaavidt de ikke ere hindrede ved Sygdom eller have erholdt Skifterettens Tilladelse til at være fraværende.^​5

§ 63.^​1

Dersom Skyldneren i den til Afstemningen berammede Skiftesamling ønsker at gjøre Forandringer i eller Tillæg til sit Forslag, eller en Kreditor begjærer det, kan Skifteretten udsætte Forslagets Behandling til en ny Skiftesamling, der afholdes senest inden 3 Uger, og hvorom ny Bekjendtgjørelse^​2 udfærdiges. I denne nye Skiftesamling kan Skyldneren ikke gjøre nogen Forandring i eller noget Tillæg til sit Forslag.

§ 64.^​1

Enhver Fordringshaver, der tiltræder Skyldnerens Akkordforslag, skal derom afgive skriftlig Erklæring. Erklæringen kan indsendes^​2 til Skifteretten inden det til Forslagets Behandling bestemte Møde eller fremleveres i dette.

Ved enhver af en Fuldmægtig afgiven Stemme skal skriftlig Fuldmagt medfølge, medmindre Prokura er anmeldt til Handelsregistret^​3 eller bevislig paa anden Maade offentliggjort.

§ 65.^​1

Ved avstemningen over akkordforslaget skal enhver fordring, hvorom boets vedkommende har kunnskap, medregnes, selv om fordringen ennu ikke måtte være anmeldt i boet. Dog kommer følgende fordringer ikke i betraktning:^​2

Fordringshavere, hvis tilgodehavende utgjør mindre enn 50 kroner, tas ikke i betraktning ved avstemningen.

§ 66.^​1

Hvorvidt en fordring efter reglerne i den foregaaende paragraf skal komme i betragtning ved afstemningen og i tilfælde med hvilket beløb, afgjøres paa den maade, som i § 87 er bestemt.^​2 Den trufne afgjørelse kan i dette tilfælde paakjæres^​3 i forbindelse med spørsmaalet om akkordens stadfæstelse.^​4

§ 67.^​1

Det fremsatte Akkordforslag ansees som vedtaget:

§ 68.^​1

Hvis ved Afstemningen det til Akkordforslagets Antagelse fornødne Stemmetal er opnaaet alene med Hensyn til Personerne eller alene med Hensyn til Fordringernes Beløb, men ikke i begge Henseender, eller hvis det paa Grund af Tvist eller Uklarhed med Hensyn til nogen Fordring ei paa Stedet kan afgjøres, hvorvidt Akkordforslaget skal ansees som antaget eller forkastet, kan Skifteretten bestemme, at ny Afstemning skal finde Sted i en ny Skiftesamling, der afholdes inden tre Uger, og hvorom Kundgjørelse sker paa den i § 15 bestemte Maade.^​2 Forsaavidt ingen modsat Meddelelse fremkommer, ansees de Fordringshavere, der have tiltraadt Akkordforslaget, at vedblive sin Stemmegivning i den nye Skiftesamling.^​3

§ 69.^​1

Er Akkorden antagen af Fordringshaverne, har Skifteretten ved begrundet Kjendelse^​2 at afgjøre, hvorvidt den skal stadfæstes eller ikke. Forinden Afgjørelse herom træffes, skal Skifteretten i Skiftesamlingen opfordre saavel de mødende Fordringshavere som Bestyreren og Kreditorudvalget til at udtale, hvorvidt der haves Noget at erindre mod Akkordens Stadfæstelse.

Skifteretten kan i Skiftesamlingen indhente alle de Oplysninger, som den til sin Afgjørelse maatte finde fornødne, og kan efter Omstændighederne forlange de af andre end Skyldneren afgivne Forklaringer bekræftede med forsikring. Findes det fornødent at indhente Forklaring eller Vidnesbyrd af Personer, der opholde sig udenfor Jurisdiktionen, kan Skifteretten derom rette Begjæring til Stedets Skifteret, som uden Ophold har at efterkomme Begjæringen.^​3

– – –

Forsaavidt ikke Nødvendigheden af at indhente yderligere Oplysninger medfører Udsættelse, bliver Rettens Afgjørelse at træffe i den samme Skiftesamling, hvori Afstemningen har fundet Sted, eller senest inden 3 Dage derefter.

§ 70.^​1

Akkorden blir å nekte stadfestelse:

§ 71.^​1

Efter Andragende fra Bestyreren, Kreditorudvalget eller nogen Fordringshaver, der ikke efter § 65 No. 1 er udelukket fra at komme i Betragtning ved Afstemningen, skal Skifteretten endvidere nægte Stadfæstelse:^​2

fordi den tilbudte Dividende staar i fremtrædende Misforhold til Skyldnerens Midler, eller

fordi de opstillede Betalingsterminer medføre en Udsættelse med Betalingen, der ikke findes begrundet ved et rimeligt Hensyn til Opretholdelse af Skyldnerens Forretning, eller

fordi der ikke haves antagelig Betryggelse for Akkordens Opfyldelse.

§ 72.^​1

Efter Andragende fra Fordringshavere, hvis Tilgodehavende udgjør mindst 1/5 – en Femtedel – af de Fordringers Beløb, som giver Stemme i Boet,^​2 kan Skifteretten gjøre sin Stadfæstelse afhængig af, at Skyldneren underkaster sig Tilsyn med Akkordens Opfyldelse af en dertil skikket, af Skifteretten godtagen Mand. Dette Tilsyn skal gaa ud paa, at Skyldnerens Forretningsførsel anordnes med det Formaal for Øie at gjøre de til Akkordens Opfyldelse fornødne Midler tilgjængelige til rette Tid, og paa at forebygge, at nogen Fordringshaver tilfredsstilles til Forfang for de øvrige. Skyldneren skal i saa Fald være forpligtet til at give den Tilsynshavende uhindret Adgang til at øve det fornødne Tilsyn og til ikke at handle mod hans Tilhold. Efterkommer han ikke denne Forpligtelse, skal den Tilsynshavende være berettiget til at overlevere Boet til Konkursbehandling.^​3

Den Tilsynshavende tilkommer i Mangel af anden Aftale saadan Godtgjørelse, som Skifteretten, efterat Parterne ere hørte, ved Kjendelse^​4 bestemmer. Forskrifterne i § 77 andet Punktum finde herved tilsvarende Anvendelse. Afgaar den Tilsynshavende ved Døden, eller bliver han af Skifteretten efter Andragende fritaget for sit Hverv, antager Skifteretten en anden i hans Sted.

§ 73.^​1

Med Hensyn til bestridte Fordringer kan Skifteretten, naar derom af vedkommende Fordringshavere gjøres Paastand, ved Stadfæstelsen bestemme, at det paa Fordringen faldende Udbytte skal indsættes i en Bank.

Naar Indsættelse besluttes, bestemmer Skifteretten samtidig en Frist, inden hvilken Søgsmaal af vedkommende Fordringshaver skal indbringes for Retten.^​2 Naar Dom er falden, skal Beløbet fremdeles forblive henstaaende, indtil Ankefristen er udløbet.^​3 Anlægges Søgsmaal ikke inden den fastsatte Frist, kan Beløbet udtages.

§ 74.^​1

Skifterettens Beslutning om Akkordens Stadfæstelse kundgjøres paa den i § 15 foreskrevne Maade,^​2 hvorhos den ved Bestyrerens Foranstaltning meddeles Samtlige Fordringshavere.

Er skyldnerens firma indført i handelsregistret,^​3 skal derhos bestyreren, saasnart den i § 75 bestemte frist er utløpet eller, om kjæremaal har fundet sted, saasnart dette er avgjort, tilstille føreren av registret til anmerkning i samme en meddelelse om akkorden, bilagt med en gjenpart av akkordbetingelserne.

§ 75.^​1

Skifterettens kjendelse om akkordens stadfæstelse kan paakjæres^​2 av enhver fordringshaver, der ikke efter § 65 nr. 1 er utelukket fra at komme i betragtning ved avstemningen. Erklæring om saadant kjæremaal maa, ledsaget av fornøden begrundelse, indgives inden 14 dage^​3 efter akkordens stadfæstelse.

Negtes akkordens stadfæstelse, kan skifterettens kjendelse paakjæres^​2 av skyldneren inden 3 dage,^​3 efterat den er ham meddelt.

§ 76.^​1

Den stadfæstede Akkord er bindende^​2 for alle Fordringshavere, hvis Fordringer skrive sig fra Tiden før Konkursens Aabning, dog med følgende Undtagelser.

Akkorden er bindende ogsaa for Forlovere og Andre, som hefte tilligemed Skyldneren, men har ingen Indflydelse paa Fordringshavernes Rettigheder overfor disse.

Er Søgsmaal til Omstødelse af ugyldige Retshandler^​4 anlagt af Boets Bestyrelse uden endnu at være afsluttet, kan Søgsmaalet fortsættes af Skyldneren, saafremt dette ved Akkorden udtrykkelig er betinget.

§ 77.^​1

Boets bestyrer aflægger regnskab for sin forvaltning til skyldneren, saasnart denne efter endelig opnaaet akkord har overtaget sit bo. Bestyrerens og kreditorudvalgets tilkommende bestemmes ogsaa i dette tilfælde af skifteretten efter reglerne i § 33, dog saaledes, at foruden vedkommende selv alene skyldneren kan indbringe skifterettens beslutning for vedkommende regjeringsdepartement^​2 til prøvelse. Dersom ikke regnskab er aflagt og kassebeholdningen afleveret inden 8 dage, efterat meddelelse fra skifteretten er modtaget om, at boet skal tilbageleveres skyldneren, taber bestyreren sin ret til godtgjørelse.

§ 78.^​1

Hvis det efter Akkordens Stadfæstelse^​2 oplyses, at

da er Skyldneren pligtig til at betale til alle Fordringshavere, der ikke have deltaget i Misligheden, ogsaa de ham ved Akkorden eftergivne Dele af deres Fordringer,^​4 og han taber i Forhold til de samme Fordringshavere den ham ved Akkorden indrømmede Henstand, uden at derved enten Forlovere for Akkorden løses fra de af dem overtagne Forpligtelser eller Fordringshaverne tabe nogen dem ved Akkorden indrømmet Rettighed.

Er der fra Akkordens Stadfæstelse hengaaet 3 Aar, uden at det en Fordringshaver tilkommende Krav paa de ved Akkorden eftergivne Dele af hans Fordring er erkjendt eller paatalt, kan det ikke senere gjøres gjældende.

§ 79.^​1

Hvis Skyldnerens Bo kommer under Konkursbehandling, inden Akkorden er opfyldt, skulle de Fordringshavere, der ei have erholdt sit hele Tilkommende efter Akkorden, have Ret til i Boet at erholde Udlæg, beregnet procentvis efter Fordringens hele oprindelige Beløb. Dog kunne de ei erholde mere, end der efter Akkorden tilkommer dem, hvorhos de Beløb, som maatte være afbetalte inden Konkursen, deri blive at medregne, saaledes at vedkommende Fordringshaver intet Udlæg erholder, førend der til de øvrige Fordringshavere er udloddet ligesaa mange Procenter, som det Afbetalte andrager til. Denne sidste Bestemmelse kommer ogsaa til Anvendelse med Hensyn til Fordringshavere, for hvilke Akkorden efter den foregaaende Paragraf er uforbindende, naar Konkurs aabnes, inden de have faaet sit hele Tilkommende betalt.

§ 80.^​1

Uanseet de i nærværende Lov indeholdte Regler om Akkord bliver Boet i ethvert Tilfælde at tilbagelevere Skyldneren, naar efter Udløbet af Anmeldelsesfristen^​2 samtlige Fordringshavere, der have meldt sig i Boet, deri samtykke.

§ 81.^​1

Naar enten Bestyreren eller noget Medlem af Kreditorudvalget finder, at Fordringhavernes Beslutning udenfor de i nærværende Lov særlig bestemte Tilfælde bør indhentes om nogen Del af Boets Forvaltning eller om Bortryddelsen af Hindringer for dets Slutning, skal Skifteretten paa Anmodning foranstalte en Skiftesamling afholdt. Det samme skal ogsaa ske, hvor Skiftesamling begjæres afholdt af Fordringshavere, hvis Tilgodehavende udgjør mindst en Femtedel af Summen af de Fordringer, der efter Reglerne i §§ 85 og 86 give Stemmeret i Boets Anliggender, eller hvor Skifteretten ellers enten af egen Drift eller efter Andragende fra Skyldneren eller nogen Fordringshaver dertil maatte finde Føie.

§ 82.^​1

Naar Skiftesamling Skal afholdes, bør Bekjendtgjørelsen saavidt mulig ske saa betimelig, at der fra sammes Indrykkelse i den offentlige Kundgjørelsestidende^​2 og indtil Skiftesamlingens Afholdelse hengaar mindst 14 Dage. Hvorvidt Berammelsen foruden i Kundgjørelsestidenden tillige bør bekjendtgjøres paa anden Maade, beror udenfor de Tilfælde, for hvilke særlig Regel er given,^​3 paa Skifterettens Bestemmelse. Naar den for Fordringernes Anmeldelse bestemte Frist^​4 er udløben, kan offentlig Bekjendtgjørelse undlades, saafremt Skifteretten foretrækker at give samtlige anmeldte Fordringshavere særlig Underretning.^​5

§ 83.^​1

Udenfor det Tilfælde, som omhandles i § 64, kan Stemmeret i Skiftesamling alene udøves af Fordringshavere, der enten personlig eller ved Fuldmægtig afgive Møde i samme.

Stemmeflerheden beregnes efter Fordringernes Beløb. Ere Fordringsbeløbene lige, er Antallet af Fordringshavere afgjørende.

Til gyldig Beslutning skal udenfor de Tilfælde, for hvilke særlig Regel er given,^​2 udfordres, at Flertallets samlede Tilgodehavende udgjør mindst en Femtedel af Summen af de Fordringer, der efter Reglerne i §§ 85 og 86 komme i Betragtning ved Afstemningen.

§ 84.^​1

Fattes i Skiftesamling Beslutning^​2 om noget Anliggende, der vedkommer Boets Bestyrelse, er Beslutningen bindende for Boets Bestyrer og Kreditorudvalget, medmindre den af Skifteretten tilsidesættes som stridende mod de nogen Fordringshaver eller Andre tilkommende Rettigheder eller i andre Henseender ulovlig.

Kommer ingen Beslutning istand, skal det være Bestyreren og Kreditorudvalget overladt at handle saaledes, som de anser tjenligst for Boet, medmindre Skifteretten efter Omstændighederne finder Grund til at udsætte Spørgsmaalets Behandling til en ny Skiftesamling.

§ 85.^​1

Ved Afstemninger i Boets Anliggender skal, efterat den for Fordringernes Anmeldelse bestemte Frist^​2 er forløben og udenfor det Tilfælde, som omhandles i § 65, alene komme i Betragtning de Fordringer, som inden samme ere anmeldte, eller som, skjønt de først senere ere anmeldte, allerede maatte være prøvede.^​3 Er Anmeldelsesfristen endnu ikke forløben, blive derimod, foruden de allerede anmeldte Fordringer, ogsaa de Fordringer, hvorom Boets Vedkommende paa anden Maade maatte have Kundskab, at medregne ved Afstemningen.

§ 86.^​1

Fordringer, for hvilke der haves Pant eller Fortrinsret,^​2 komme ved Afstemningerne i Boet alene i Betragtning med det Beløb, for hvilket de ei kunne paaregnes at ville erholde fuld Dækkelse.^​3 Betingede Fordringer komme ikke i Betragtning, saalænge Betingelsen for Fordringens Virkelighed ikke er indtraadt.

Er det aabenbart, at Boet Intet vil kunne afgive til Dækkelse af de Fordringer, der ei have Fortrinsret, skulle ei heller disse, men alene de Fordringer, for hvilke nogen, men ikke fuld Dækkelse kan paaregnes, komme i Betragtning ved Afstemningen.

§ 87.^​1

Hvorvidt en Fordring, der endnu ikke er prøvet og anerkjendt i Boet, skal komme i Betragtning ved Afstemningen og i Tilfælde med hvilket Beløb, afgjøres af Skifteretten i Henhold til de Oplysninger, som derom paa Forhaand kunne haves.^​2 Paa samme Maade afgjøres i fornødent Fald, hvorvidt en Fordring af nogen i den foregaaende Paragraf omhandlet Grund helt eller delvis skal sættes ud af Betragtning ved Afstemningen.

Afgjørelsen er ikke bindende uden for den Afstemning, for hvilken den er truffen, og foregriber Intet med Hensyn til vedkommende Fordringshaveres virkelige Ret.^​3

Rettens beslutninger efter denne paragraf kan ikke paakjæres.^​4

§ 88.^​1

En Fortegnelse over de Fordringer, som efter de ovenfor givne Regler ville komme i Betragtning ved Afstemningen, bliver ved Bestyrerens Foranstaltning at istandbringe til enhver Skiftesamling, i hvilken Afstemning af Fordringshaverne skal eller kan finde Sted.

§ 89.^​1

Hvis nogen anmeldt fordring er motsagt, avgjør skifteretten uten hensyn til den foreløbige bestemmelse som måtte ha funnet sted efter §§ 66 og 87, hvorvidt fordringen skal komme boet til utgift. På samme måte avgjøres andre tvistigheter om hvorledes boet skal utloddes.

Har nogen meldt en fordring i boet, kan skifteretten også avgjøre boets motfordringer så langt som de bringes i motregning.^​2

Et krav kan ikke gjøres gjeldende for skifteretten, hvis det efter ufravikelige vernetingsregler^​3 hører under en annen rett enn den herreds- eller byrett som behandler boet.

Krav mot boet i anledning av forpliktelser som det selv har pådratt sig (massekrav), kan også bringes inn for de almindelige domstoler. Det samme gjelder krav på tinglige rettigheter i gjenstander som er i boets besiddelse.

§ 90.^​1

I alle slike tvistigheter har bestyreren selv eller ved advokat å vareta boets tarv.

§ 91.^​1

Vil en eller flere fordringshavere som hjælpeintervenienter^​2 angripe en i en tvist, hvori de ikke er boets motparter, avsagt kjendelse eller dom, som det fra boets side er besluttet ikke at angripe, da har de dertil adgang, forsaavidt der ikke mellem boet og vedkommende er sluttet overenskomst om tvistens gjenstand, og boet ikke utsættes for tap av rettigheter, som ved kjendelsen eller dommen maatte være det tilkjendt.

§ 92.^​1

Fordringshavere, som ved intervention efter § 91 har forøket boets masse har ret til at fordre de anvendte omkostninger erstattet av boet, forsaavidt de ikke overstiger den forøkelse, som boet derved vinder.

Er boet sluttet, naar den endelige avgjørelse falder, da tilfalder det derved vundne intervenienterne, indtil de anvendte omkostninger er dækket. Med overskuddet forholdes efter § 107.

§ 93.

Ingen Fordringshaver kan i Boet gjøre sin Fordring gjældende i videre Omfang end den er anmeldt.

Til Udlæg for et større end det engang ved Anmeldelsen fordrede Beløb kan Fordringshaveren alene skaffe sig Adgang ved at anmelde Tillægsfordringen som en ny Fordring.

§ 94.^​1

En tvist som hører under skifteretten, kan bringes inn for den gjennem søksmål såfremt det på grunn av rettsspørsmålets art eller de oplysninger, som kreves, anses hensiktsmessigst, at tvisten behandles i et søksmåls former, og retten gir samtykke.

Under samme betingelser kan skifteretten henvise tvisten til sådan behandling.

Før retten gir samtykke eller beslutter henvisning, skal den gi partene anledning til å uttale sig.

Skal en tvist behandles som søksmål, fastsetter skifteretten, hvem som skal reise søksmålet, og innen hvilken frist^​2 det må anlegges.^​3

Megling i forliksrådet foretas ikke, og hovedforhandling kan berammes uten saksforberedelse.^​4 Men ellers kommer de almindelige regler om søksmål for herreds- og byrett til anvendelse, hvis ikke annet følger av bestemmelsene i denne lov.

Skifteretten kan av eget tiltak beslutte å fremme behandlingen av boet uten hensyn til tvisten, hvis søksmål ikke blir anlagt innen den frist, som er satt, eller hvis avgjørelsen av søksmålet blir utilbørlig sinket ved feil av den part, som har reist det.

Rettens beslutninger efter denne paragraf kan ikke angripes ved kjæremål eller anke.

§ 95.^​1

Saasnart alle inden den berammede Frist^​2 anmeldte Fordringer ere prøvede, skal Bestyreren gjøre Indberetning til Skifteretten om, hvilke af de erkjendte Fordringer som fortrinsberettigede bør fyldestgjøres af de allerede indkomne eller først indkommende Penge. Forsaavidt Retten finder det utvivlsomt, at disse Fordringer ville blive fyldestgjorte fuldt ud, bør den strax derfor give Udlæg.

Skifteretten kan også tillate at det betales forskott på dividende av fortrinnsberettigede fordringer, selv om anmeldelsesfristen ikke er utløpt eller utlodning foretatt, så sant dette etter boets stilling er ubetenkelig.

§ 96.

Saasnart der, efterat de fortrinsberettigede Fordringer ere dækkede, og det Fornødne til Skifteomkostningerne er tilbageholdt, haves Midler, som Panthaverne ikke have forlods Ret til, indtil et Beløb af mindst 5 pCt. af den øvrige anmeldte Gjælds Capitalbeløb,^​1 bør foreløbig Udlodning ske. Saadan Udlodning gjentages siden, saa ofte der haves 10 pCt. af Gjældens Capitalbeløb til Uddeling.^​2 For de anmeldte Fordringer, mod hvilke der er gjort Indsigelser, som endnu ikke ere endelig afgjorte, bliver den paa samme eller paa den Deel deraf, som Tvisten angaaer, faldende Andeel indeholdt, for, naar Tvisten endelig er afgjort, enten at udbetales til vedkommende Fordringshaver eller igjen at lægges til Massen.^​3

§ 97.^​1

Saasnart der er Anledning til en foreløbig Udlodning, har Bestyreren derom at gjøre Andragende til Skifteretten. Skifterettens Udkast til den første foreløbige Udlodning skal ligge til Eftersyn paa dens Contor i 14 Dage efterat Bekjendtgjørelse derom er offentliggjort. Bestyreren underrettes særligt. De Bemærkninger ved Udkastet, som maatte fremkomme, tager Skifteretten under Overveielse, foretager derefter snarest muligt Udlodningen og aflæser den i en tillyst Skiftesamling.^​2 Den Omstændighed, at en Fordringshaver ingen Bemærkning har gjort ved det udlagte Udkast, er ikke til Hinder for, at han paaanker Udlodningen.^​3

§ 98.^​1

Så snart ankefristen^​2 er forløpet, gjør bestyreren innberetning til skifteretten om, hvorvidt nogen anke mot utlodningen har medført, at de i denne bestemte utbetalinger tildels eller i det hele ikke for tiden kan foregå. Skifteretten fatter derefter beslutning om, hvorledes der skal forholdes, mens utlodningen står under anke.

Så lenge ankefristen^​2 ikke er utløpet, må ingen utbetaling efter utlodningen finne sted.

Så snart dertil er adgang, skal bestyreren uten ophold tilstille fordringshaverne deres tilkommende ifølge den fra skifteretten mottatte lodningsliste. Listen tilbakesendes derpå til skifteretten, som skal forvisse sig om, at samtlige fordringshavere har mottatt sitt tilkommende. For de fordringshavere, hvis opholdssted er ukjent, innsettes beløpet i en autorisert sparebank. Optjente renter tilfaller vedkommende fordringshaver. Skifteretten fører bok over de således innsatte beløp. Beløp som ikke er utbetalt innen 10 år efter boets slutning, tilfaller statskassen.

§ 99.

Ved enhver Udlodning tages kun Hensyn til de Fordringer, som have været prøvede paa den Tid, da Skifteretten beslutter, at Udlodning skal foretages. De Fordringshavere, hvis Fordringer senere blive prøvede, erholde ved den paafølgende Udlodning, forsaavidt Midler dertil haves, forlods Udlæg svarende til, hvad de øvrige Fordringshavere allerede have faaet ved tidligere Udlodninger, og deeltage derefter i Udlodningen som de Øvrige.

§ 100.

Enhver, som ikke har paaanket en foreløbig Udlodning, ansees at have vedtaget dens Bestemmelser ogsaa for alle følgende Udlodninger. Ingen Fordringshaver kan appellere en foreløbig Udlodning, hvori han paa Grund af sin Fordrings forsildige Anmeldelse ikke har haft Adgang til at deeltage, og de senere Udlodninger kun forsaavidt angaaer Fordringer, hvis Størrelse og Fortrinsret ikke ved en tidligere er afgjort.

§ 101.

De, der have Pant i Boets endnu ikke solgte Eiendomme og have anmeldt sine Fordringer i Boet, have, naar Pantet erkjendes at være tilstrækkeligt, Ret til ved de foreløbige Udlodninger at fordre fuldt Udlæg for de til Betaling forfaldne Dele af sine Pantefordringer.^​1

Saadanne Afbetalinger give ikke andre Panthavere Ret til at optræde i foregaaende Prioritetshaveres Sted, om end saadan Ret ellers enten efter Lov eller Contract tilkommer de senere Panthavere, men Boet indtræder selv i enhver Panthavers Ret, forsaavidt angaaer det Beløb, som saaledes er afbetalt paa hans Fordring.^​2

Er det uvist, om Pantet strækker til, afsættes for Panthaveren, om han har meldt sig, Udlæg som for de øvrige Fordringshavere, indtil det viser sig, hvorvidt Pantet strækker til.^​3 For den Deel af Fordringen, som ikke fyldestgjøres af Pantet, faaer han udbetalt Udlæg lige med de øvrige Fordringshaveres, og Resten af det Afsatte lægges igjen til Massen.

§ 102.^​1

Naar undtages de Fordringer, der er sikrede ved Pant i fast Eiendom, gives ved Udlodningerne Udlæg ligesaavel for ikke forfaldne som for forfaldne Fordringer. Dog ansættes en ved Konkursens Aabning ikke forfalden Fordring, naar den ikke er rentebærende, ved Udlodningen kun for det Beløb, som med Tillæg af en rente på 10 pst p a fra Konkursens Aabning^​2 og indtil Fordringens Forfaldstid udgjør Fordringens hele Sum. Kongen kan fastsette en høyere eller en lavere rente.

§ 103.

Naar Udlæg er givet, men Summen paa Grund af uafgjorte Tvistigheder eller andre Omstændigheder ikke udbetales, skal den gjøres frugtbringende i en Bank eller anden sikker Pengeindretning. De paa denne Maade erholdte Renter komme i sin Tid enten Udlægshaverne eller Massen tilgode.^​1

§ 104.^​1

Ved Udbetaling efter en Udlodning eller Ordre fra Skifteretten har Bestyreren at paasee, at Lovgivningens Forskrifter om Kvittering paa Gjældsdocumenter,^​2 forsaavidt Fordringerne støtte sig til saadanne, behørig iagttages.

§ 105.^​1

Saasnart hele Boets Masse er realiseret og alle Tvistigheder om, hvorledes den skal fordeles, afgjorte, optages Boet af Skifteretten til endelig Udlodning og Slutning.^​2

Om Boets Slutning udfærdiges Bekjendtgjørelse af Skifteretten paa den i § 15 bestemte Maade.^​3

Bestyreren meddeler uopholdelig samtlige Fordringshavere Underretning om Boets Slutning.^​4

§ 106.^​1

Fordringshaverne beholde sin Ret imod Skyldneren, forsaavidt angaaer den Deel af deres Fordringer, som de ikke faa betalte ved den endelige Udlodning. – – –

§ 107.

Dersom efter Boets Slutning Eiendele tilfalde eller falde tilbage til Concursmassen, blive disse at gjøre i Penge og Beløbet ved en Efterlodning at fordele mellem Fordringshaverne, uden at ny Indkaldelse af disse behøves.^​1 At Efterlodning er skeet, bekjendtgjøres af Skifteretten paa den i § 15 bestemte Maade.^​2

§ 108.(Ophevet ved skiftelov § 16).

§ 109.

Den Ret, en Fordringshaver har til at fordre Skyldnerens Bo behandlet overeensstemmende med nærværende Lov, kan han ogsaa benytte mod et Bo, der af andre Grunde end de i nærværende Lov nævnte staaer under Skiftebehandling,^​1 saafremt enten Skyldneren eller hans Bo befinder sig i noget af de Tilfælde, som efter nærværende Lov (§§ 2 til 5) giver Fordringshaveren Ret til at fordre Skiftebehandling. I dette Tilfælde kommer den i § 9^​2 givne Forskrift ikke til Anvendelse.

§ 110.

Naar i det i forrige § omhandlede Tilfælde præclusivt Proclama ved Concursens Aabning var bekjendtgjort, men ikke udløbet,^​1 bliver det uden Virkning og Fordringshaverne blive paany at indkalde overeenstemmende med denne Lov. Er ved Concursens Aabning Proclama udløbet, beholder det sin præclusive Virkning.^​2

§ 111.

– – –.^​1 Indgaaes Accord i et Bo, hvori Proclama er udløbet,^​2 er den ikke bindende med Hensyn til den Gjæld, Skyldneren har paadraget sig, efterat hans Bo fra først af kom under Skiftebehandling.

§ 112.^​1

Når skifteretten antar, at særegne stedforhold er til hinder for ansettelse av midlertidig bestyrer, eller at boets tilstand gjør denne ufornøden, da kan skifteretten undlate efter § 14 å beskikke en sådan, men derimot overlate det til fordringshaverne ved den i § 21 omhandlede skiftesamling å bestemme, om bestyrer skal beskikkes eller ikke. Beslutning om, at bestyrer ikke skal ansettes, kan under omstendigheter, som foran nevnt, også fattes av fordringshaverne, om enn Skifteretten ikke deri er enig, men i dette tilfelle må beslutningen for å erholde gyldighet være fattet med tilslutning av fordringshavere som utgjør minst fjerdedelen av de stemmeberettigede^​2 og representerer minst halvdelen av disses tilgodehavende. Beslutter man ingen bestyrer å ansette, blir en inkassator å opnevne efter de for valget av bestyrer gitte regler (§ 21). Bestemmelsen om sikkerhetsstillelse i § 25 annet ledd gjelder også for inkassator.

§ 113.^​1

Naar Bestyrer ikke er beskikket, skal Alt, hvad der, bortseet fra Revisionen,^​2 i nærværende Lov er fastsat at skulle paahvile samme, paahvile Skifteretten, alene med Undtagelse af Inkassation, Forvaltning og Udbetaling af Boets Penge. Denne paahviler Inkassator,^​3 der herved har at iagttage Forskrifterne i § 29, § 98 sidste Afsnit og § 104, ligesom Bestemmelserne i § 25 om Kreditorudvalgets og Skifterettens Tilsyn med Regnskabsførselen og Kassen finde tilsvarende Anvendelse overfor Inkassator. Med Hensyn til dennes Afskedigelse, Regnskabsaflæggelse og Godtgjørelse finde de for Bestyreren givne Regler ligeledes tilsvarende Anvendelse.^​4

§ 114.^​1

Naar Bestyrer ikke beskikkes, antager Skifteretten en særskilt Revisor; dog kan efter Skifterettens Bestemmelse al Revision undlades, naar saadan efter Omstændighederne maa antages upaakrævet eller forbunden med uforholdsmæssige Omkostninger. I saa Fald skal Skifteretten i den i § 15, No. 3 omhandlede Skiftesamling meddele Oplysning om de Grunde, som i saa Henseende have været bestemmende. Hvis Revision desuagtet forlanges af nogen Fordringshaver, skal Spørgsmaalet undergives Fordringshavernes Afgjørelse.^​2

§ 115.^​1

Når skyldnerens gjeldsforpliktelser ikke antas å overstige fem tusen kroner kan, hvor ikke særlige omstendigheter gjør det utilrådelig, enn videre følgende lempninger i den foreskrevne behandlingsmåte finne sted:

§ 116.

Skiftebehandlingen har ingen Indflydelse paa Panthaveres Ret, forsaavidt Pantet strækker til.^​1

§ 117.^​1

Naar en fordringshavers begjæring om skiftebehandling av en skyldners bo ifølge nærværende lov ikke tages tilfølge, og fordringshaveren befindes ved begjæringens indleverelse til skifteretten ikke at ha hat skjellig grund til at anta, at skyldneren var i noget av de tilfælde, som efter nærværende lov berettiger en fordringshaver til at fordre skifte, kan skyldneren fordre erstatning for den ham ved forlangendet og de av skifteretten ifølge samme foretagne skridt paaførte kreditspilde eller andet tap.^​2

Denne erstatning kan skyldneren paastaa sig tilkjendt ved den samme avgjørelse, hvorved fordringshaveren paastaar skiftebehandlingen fremmet.

Tilsvarende Regel gjælder ogsaa, naar i Henhold til Lov om Akkordforhandling^​3 § 25 eller nærværende Lovs § 72 den til at paase Akkordens Opfyldelse antagne Tilsynsmand uden skjellig Grund har begjæret Skyldnerens Bo taget under Skifterettens Behandling.

§ 118.

Skyldnerens Død, medens hans Bo staaer under Behandling efter nærværende Lov, har ingen Indflydelse paa Boets Behandling og Opgjørelse. Hans Arvinger kunne i hans Sted indgaa Accord med Fordringshaverne med samme Retsvirkning, som om den havde været indgaaet af Skyldneren selv.^​1

§ 119.^​1

Enhver, der skylder Penge til et Konkursbo, kan deri afkorte, hvad han har at fordre i Boet, uden Hensyn til Fordringens og Modfordringens Beskaffenhed forøvrigt,^​2 saafremt Fordringen af ham er erhvervet inden Konkursens eller, i det i § 47 andet Afsnit omhandlede Tilfælde, inden Akkordforhandlingens Aabning,^​3 og han derhos, hvis Fordringen er ham overdraget af nogen anden, ikke dengang, da Overdragelsen fandt Sted, var i Gjæld til Boet og vidende om, at Konkursen eller Akkordforhandlingen var begjæret. Havde Overdrageren saadan Kundskab, men ikke tillige Erhververen, og Modregning saaledes ikke kan nægtes denne, kan Boet fordre den Skade, det derved lider, erstattet af Overdrageren, saafremt denne tillige var vidende om Erhververens Gjæld til Boet.

For Pantefordringer, der ikke ere forfaldne, kan saadan Modregningsret ikke gjøres gjældende, hvorhos andre Fordringer i Tilfælde maa taale Nedsættelse overensstemmende med §§ 102 og 120.

Boets Fordringer maa ikke transporteres eller afhændes paa en saadan Maade, at vedkommende Skyldneres Ret til Modregning derved udelukkes, medmindre de have forsømt at anmelde sine Modkrav i Boet.^​4

§ 120.^​1

For Renter, der paaløbe efter Konkursens Aabning,^​2 gives ikke Udlæg i Boet, medmindre de ere sikrede ved Pant.

Er der for en Fordring tilsagt Rabat,^​3 bliver Udlæg alene at give for det Beløb, som den efter Fradrag af Rabatten udgjør, hvad enten de for Rabatten opstillede Betingelser ere opfyldte eller ikke. Af Rabat, tilsagt for kontant Betaling, skal dog alene fradrages, hvad der maatte overstige 2 pCt. af Fordringens Beløb.

§ 121.^​1

Ere Flere, der hefte fælles for samme Fordring, komne under Concurs, da har Fordringshaveren Ret til i ethvert af Boerne at fordre Udlæg efter Fordringens hele paalydende Beløb, indtil han har faaet sit hele Tilgodehavende fuldstændig dækket. Udgjøre Udlæggene sammenlagte mere end den hele Fordrings Beløb, da tilfalder det Overskydende det eller de Boer, som, dersom Fordringen alene havde været gjort gjældende mod samme, vilde have haft Ret til at fordre Tilbagebetaling af de øvrige. Forøvrigt have i deslige Tilfælde de Boer, i hvilke en saadan Fordring er anmeldt, intet Krav paa hinanden indbyrdes.

§ 122.^​1

Er en Fordring af Medskyldner eller Forlover indfriet efter Concursens Aabning, da har den, der har indfriet Fordringen, samme Ret baade mod Medforloveres og Skyldnerens Boer, som den oprindelige Fordringshaver vilde have haft, indtil han har faaet fuldt udbetalt, hvad han, om Skyldneren eller Medforloverne ikke havde været under Concurs, vilde have kunnet fordre.

§§ 123 og 124.(Ophevet ved lov 6 mai 1899 nr. 2.)

§ 125.

Hvad i denne Lov er foreskrevet om Skyldnerens Forhold til hans under Concursbehandling værende Bo er ved Handelsselskaber^​1 og andre Selskaber, der ikke danne en egen fra Medlemmernes forskjellig Formuesmasse, gjældende om ethvert Medlem, der har Deel i Selskabets Bestyrelse.

§ 126.

Skifterettens Pligt at meddele visse Fordringshavere særlig Underretning om Skiftebehandlingen^​1 gjælder ogsaa om den Skiftebehandling, som finder Sted efter nærværende Lov.

§ 127.^​1

Forskrifterne om tvangsauktion over utlagt fast eiendom eller skib i lov om tvangsfuldbyrdelse^​2 skal ogsaa være gjældende ved auktioner, hvorved et konkursbos med pant beheftede faste eiendomme eller skibe sælges efter foranstaltning av boets vedkommende. Det kan dog ikke paalægges kjøperen at betale auktionsomkostningerne^​3 eller de øvrige omkostninger ved auktionsforfølgningen. Disse omkostninger utredes av boet.

§ 128.(Ophevet ved lov 7 juni 1935 nr. 2 § 40 )

§ 129.^​1

Konkursbehandlingen foretas av skifteretten i den rettskrets, hvor skyldneren har sitt almindelige verneting.^​2

En annen skifterett kan ikke vedtas.^​3

Ingen kan være skiftedommer i eget bo, eller når han står i sådant forhold til skyldneren som nevnt i lov om domstolene^​4 § 106 nr. 2-6.

Skiftedommer kan heller ikke nogen være når andre særegne omstendigheter foreligger, som er skikket til å svekke tilliten til hans uhildethet. Navnlig gjelder dette når skyldneren eller en fordringshaver krever at han skal vike sete.

Ved behandlingen av rettstvister er dommeren ugild i samme utstrekning som når det gjelder søksmål.

Bestemmelsene i tredje og fjerde ledd får tilsvarende anvendelse på den som på skifterettens vegne utfører forseglings- og registreringsforretninger. For øvrig gjelder samme regler som er foreskrevet for rettsskrivere ved lov om domstolene^​4 §§ 111-113, 118, 120 og 121.

§ 130.^​1

Bestemmelsene i tvistemålslovens^​2 første, annen og fjerde del får, forsåvidt de passer og intet annet er bestemt,^​3 tilsvarende anvendelse under konkursbehandlingen. Med hensyn til bevis og bevisførsel gjelder samme regler som under hovedforhandling i tvistemål og for øvrig reglene for rettsmøter utenfor hovedforhandling.

Før en tvist avgjøres, skal skifteretten så vidt mulig gi partene anledning til å uttale sig, muntlig eller skriftlig.

Enhver som har anmeldt sin fordring i boet, er pliktig til i boets anliggender å motta varsel forkynt for den ved hvem hans fordring er anmeldt eller ved hvem han har latt møte ved fordringens prøvelse.^​4

§ 131.^​1

Skifterettens avgjørelser er kjennelser:

§ 132.^​1

Forkynnelser og meddelelser i anledning av angrep på skifterettens avgjørelser og forføininger skal, når boet er motpart, rettes til bestyreren på boets vegne,^​2 eller hvor der ikke er bestyrer, til en av skifteretten opnevnt prosessfullmektig.^​3 Skal et sådant angrep iverksettes på boets vegne, skal skifteretten opnevne en prosessfullmektig, hvis boet ikke har nogen bestyrer.

Når ikke annet er bestemt ved lov,^​4 avgjør skifteretten, om en kjennelse eller dom, som er avsagt under behandlingen av boet, skal legges til grunn for den videre behandling før den er blitt rettskraftig.

§ 133.^​1

Skifterettens kjennelser er gjenstand for anke^​2 når de gjelder spørsmål om overtagelse av boet eller avgjør tvist om utlevering eller dekning av midler som er under skifterettens behandling. Skifterettens utlodninger er gjenstand for anke.

Anke over kjennelser som omhandlet i §§ 9 og 10 går direkte til Høiesterett.

Avgjørelser og forføininger av skifteretten som ikke kan påankes, er gjenstand for kjæremål^​3 når ikke annet er bestemt ved lov.^​4 Kjæremålet kan ikke grunnes på at avgjørelsen er uhensiktsmessig eller uheldig.

Kjæremål efter §§ 60, 66 og 75 går til Høiesteretts kjæremålsutvalg.

§ 134.^​1

Fristene for anke og kjæremål overfor en avgjørelse som ikke skal forkynnes eller meddeles vedkommende, regnes fra den dag avgjørelsen blev truffet.^​2 Skal avgjørelsen meddeles vedkommende, regnes fristen fra den dag meddelelsen er avsendt, såfremt den gis i brev. For utlodninger regnes fristen alltid fra utlodningsdagen.

Fristen for anke over utlodninger og kjennelser som omhandlet i §§ 9 og 10 samt for kjæremål skal være en måned.

Opreisning^​3 mot forsømmelse av frister eller rettsmøter under skiftebehandling gis ikke, efter at boet er utloddet. Efter dette tidspunkt kan gjenoptagelse ikke kreves.

§ 135.

Opbuds- og Fallitboers Behandling ved Commissarier bortfalder for Eftertiden.

§ 136.^​1

Nærmere Forskrifter til Gjennemførelse af denne Lov kunne udfærdiges af Kongen eller den, han dertil bemyndiger.^​2

§ 137.^​1

Ved overenskomst med fremmed stat^​2 kan det vedtas at en konkurs som er åpnet i en av statene, også skal omfatte skyldnerens formue i den annen stat.

Til gjennemførelse av konkursen med hensyn til formue kan det i overenskomsten fastsettes nærmere regler om forholdet mellem de to staters lover og myndigheter.

Det kan også vedtas at stadfestelse av akkord under konkursbehandlingen skal ha bindende virkning i den annen stat.