Celledeling er en grundlæggende biologisk proces, hvor en celle giver ophav til nye celler. Processen er essentiel for vækst, vedligeholdelse og formering hos både encellede og flercellede organismer. Der skelnes primært mellem to former for celledeling: mitose, hvor en celle deles i to genetisk identiske datterceller, og meiose, hvor en diploid celle danner fire haploide kønsceller med halveret kromosomtal.
Første del af ordet kommer af latin cella 'lille rum, kammer'.
Mitose danner grundlag for vækst, vævsreparation og cellefornyelse. Hver af de to datterceller modtager en fuldstændig kopi af modercellens arvemateriale. Denne præcise fordeling af genetisk materiale er nødvendig for at bevare organismens genetiske stabilitet. Ved mitosen modtager hver af de to nye datterceller en nøjagtig kopi af modercellens kromosomsæt. Efter delingen vil de nye celler ofte vokse og måske specialiseres til at varetage bestemte funktioner, eller de kan dele sig på ny. Ved høj grad af specialisering (differentiering) tabes ofte evnen til videre deling.
Celledelingen indledes med interfase, hvor cellen gennemgår tre trin: G1-fasen, som er en vækstfase, S-fasen, som er en syntesefase, hvor DNA replikeres, og G2-fasen, hvor cellen forberede sig til deling. Efter interfasen følger mitosen (M-fasen), som opdeles yderligere i fire hovedfaser: profase, metafase, anafase og telofase. Mitosen afsluttes med cytokinese, hvor cytoplasma og organeller fordeles, og to genetisk identiske celler opstår.
Meiose er celledelingsformen, der danner sædceller og ægceller, som er kønsceller (gameter). Meiose foregår i to delinger lige efter hinanden. Resultatet er fire haploide datterceller med det halve antal kromosomer, hvilket sikrer, at det samlede kromosomtal bibeholdes ved befrugtning.
I modsætning til i mitosen sker der ingen deling af kromosomernes centromer i den første meiotiske deling. Hver af dattercellerne indeholder det halve antal kromosomer, men hvert af disse består af to kromatider. Kort efter afslutningen af første meiotiske deling begynder den anden meiotiske deling, som ligner mitosen. I den anden meiotiske celledeling bliver de to søsterkromatider i hvert kromosom skilt fra hinanden og i telofasen ført til hver sin pol. Slutresultatet er fire haploide kerner, som er kerner med det halve kromosomtal.
Meiosen muliggør genetisk variation gennem overkrydsning, hvor der udveksles DNA mellem homologe kromosomer under profasen, og tilfældig fordeling af kromosomer til datterceller.
Hos planteceller forløber kernedelingen omtrent som i dyreceller, dog uden centrioler. Cytoplasmadelingen sker ved dannelsen af en celleplade i ækvatorialplanet, der udvikler sig til en ny cellevæg. Mitoser forekommer især i vækstzoner som rod- og skudspidser og i meristemvæv. Meiosen sker i blomsteranlægget og fører til dannelsen af haploide pollen og kim.
Denne januar blev den koldeste i otte år, men vi er endnu langt fra, hvad der førhen definerede en isvinter. En isvinter er en vinter så streng, at de indre danske farvande fryser til. Det omfatter Kattegat, Bælthavet, den vestlige Østersø og samtlige danske fjorde.
Forfatter Niels Krause-Kjær er netop blevet tildelt boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for romanen Ude for uden. Krause-Kjær er desuden kendt som journalist og vært for en række tv-programmer.
Et forventet underskud i 2026 får nu A.P. Møller – Mærsk til at varsle en fyringsrunde på cirka 1000 medarbejdere. Det er endnu uvist, hvor mange stillinger, der bliver nedlagt i Danmark. A.P. Møller – Mærsk er verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.